Tegnsprogstolke uddannes til arbejdsløshed

Den 1. september begyndte 61 studerende på uddannelsen for tegnsprogstolke i København og Aarhus. Det er for mange, mener formanden for Foreningen af Tegnsprogstolke, Hanne Hougaard Knudsen. Hun henviser til en Epinions-undersøgelse fra 2010, der viser, at behovet for nyuddannede tegnsprogstolke fra 2018 blot er 10.

– Der bliver optaget for mange på uddannelserne. Vi kunne godt tænke os, at ministeriet får taget spørgsmålet op, om resultaterne fra 2010 også er gældende for i dag, siger Hanne Hougaard Knudsen.

Færre børn lærer tegnsprog

Behovet for tegnsprogstolke falder af den simple grund, at færre børn lærer tegnsprog. Siden slutningen af 1990´erne har nybagte forældre til svært hørehæmmede børn nemlig fået tilbudt en såkaldt CI-operation til deres barn. Det er en kompliceret operation, hvor barnet i løbet af sine første leveår får opereret et høreapparat ind i øret, hvilket skaber en slags kunstig hørelse.

Se også: Tegnsprog anerkendt som eget sprog 

Før i tiden var døve afhængige af tegnsprog. Men i dag får langt de fleste svært hørehæmmede en CI-operation. Det betyder, at de ikke har det samme behov for tegnsprog som tidligere. Det har medført, at langt færre får tegnsprog tilbudt. Ifølge Hanne Hougaard Knudsen bør der laves en ny undersøgelse, der kan afdække netop de børns behov:

– Det kunne være interessant at følge udviklingen af unge mennesker, der er opvokset med CI og har været integreret i en almindelig folkeskole. Her er spørgsmålet, hvor mange af dem, der kan klare sig uden en tegnsprogstolk, siger Hanne Hougaard Knudsen.

Tegnsprogstolke søger nye veje

En af de uddannede tegnsprogstolke, der er stoppet med at være tolk på fuldtid, er 48-årige Rosa Abelgren fra Brønshøj. I mere end 15 år arbejdede hun fuldtid som tolk på Center For Døve (CFD), der udbyder forskellige tegnsprogstilbud til døve. Men da opgaverne blev færre og færre, og en spirende lyst til at prøve noget nyt meldte sig, begyndte Rosa Abelgren at overveje et karriereskift:

– Der havde i nogle år været usikkerhed om, hvor længe vi kunne blev ved med at have et højt nok opgaveindtag til, at ingen skulle afskediges. Vi vidste, at der havde været afskedigelser i CFD i Aarhus og tænkte: Hvornår mon det bliver københavnernes tur, fortæller Rosa Abelgren.

Derfor byttede Rosa Abelgren i sommer jobbet som tegnsprogstolk på fuldtid ud med skolebænken på Politiskolen. I løbet af det samme halve år stoppede seks af hendes kollegaer på CFD.

Læs også: Flere døve skal bag gocart-rattet 

Ifølge formanden for Foreningen af Tegnsprogstolke Hanne Hougaard Knudsen kan den store usikkerhed, og de mange karriereskift blandt erfarne tegnsprogstolke skyldes, at de simpelthen bliver presset på lønnen af de mange nyuddannede tolke:

– Nogle firmaer ansætter nye tolke og afskediger gamle, som har en stor anciennitet og derfor er dyrere. De kan så ikke få et nyt job som tegnsprogstolk.

Samtidigt nævner Hanne Hougaard Knudsen, at tidligere tegnsprogstolke, ligesom Rosa Abelgren, er hurtige til at komme ind på nye karrierespor. Derfor når de ikke at indgå i statistikker om arbejdsløshed:

– De er hurtige til at uddanne sig ud af faget og når ikke særligt længe at gå rundt som synlige arbejdsløse, siger Hanne Hougaard Knudsen.

Uddannelse: Vi reagerer ikke på følelser og tendenser

Hos Professionshøjskolen UCC, som har begge uddannelser for tegnsprogstolke under sig, mener man ikke, at der er behov for nedskæringer. De lægger vægt på, at der ikke er nogen dokumenteret arbejdsløshed blandt tegnsprogstolke:

– Intet i vores nøgletal indikerer, at man skal begynde at kigge på de her ting. Der er forsinkelser på sådanne nøgletal, og som uddannelsesinstitution kan vi ikke reagere på følelser og tendenser, der er udokumenterede på et arbejdsmarked. Vi lytter til, hvad der bliver sagt, og vi arbejder med tingene, som man skal på en uddannelsesinstitution, siger uddannelsesleder Jutta Fischer.

Den 22. september i år sendte Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg et spørgsmål til minister for Uddannelses- og Forskning, Søren Pind. Her har udvalget bedt om en forklaring på, hvorfor der ikke er fulgt op på Epinions anbefaling om at nedskalere uddannelsen for tegnsprogstolke. Ministeren har stadig ikke svaret.

  døve, tegnsprog, uddannelse, videregående uddannelser