Flere døve skal bag gocart-rattet

Der er mangel på Gokarttilbud for døve i Danmark.  Joe Hayhurst, Flickr
Der er mangel på Gokarttilbud for døve i Danmark.Joe Hayhurst, Flickr

Det er i dag kun en døveklub, der tilbyder sine medlemmer Gokart som sportsgren. Dette vil Dansk Døve-Idrætsforbund gerne ændre.

– Indtil videre er det kun Globen Sport, der tilbyder gokart til deres medlemmer. Hvis vores kørere på landsholdet skulle klare sig godt til EM, bliver det et mulighed at sætte fokus på gokart, og forhåbentligt vil det vække interesse, og flere døveklubber vil tilbyde deres medlemmer gokart, siger Joachim Thor Krøyer, Elitechef for Dansk Døve-Idrætsforbund.

Glad næstformand

Globen Sport ligger i Århus, men i Københavns Døves Idrætsforening, Døvania, vil de også gerne tilbyde gokart til deres medlemmer. Det vil gavne både Døvania som lokalklub og det er en større mulighed for at få gokart op på national plan, siger André Kobberholm, næstformand for Døvania.

LÆS OGSÅ: Her er Danmarks nye døvelandshold

– Det er en win-win situation for alle. Vores medlemmer ville få en ny sportsgren og vi ville samtidigt få flere medlemmer. Og det ville også være en større mulighed for at gennemføre et DM, mener André Kobberholm.

Fakta om døve i Danmark

  • Der er omkring 3.500 – 4.000 døve i Danmark
  • Der er 11 lokale døveidrætsklubber i Danmark
  • Der er kun én klub, der tilbyder Gokart
  • H.K.H Kronprinsen er protektor for de døve i Danmark

Dyrt at køre

Gokart er en dyr sport, så det bliver problematisk for klubberne at få gang i Gokart, men her kan Dansk Døve-Idrætsforbund hjælpe, siger Joachim Thor Krøyer.

– Vores klubudvalg vil uden tvivl kunne hjælpe klubberne med at starte gokart. Det største problem er for klubberne er økonomien, da gokart ikke er helt billigt – men der er mange måder at skaffe økonomiske midler til det. Vi har i første omgang støttet gokartlandsholdet, og støtte til at indføre et officielt DM i gokart i 2016. Hvis det skal kunne lade sig gøre, skal arbejdet med klubberne i gang her i løbet af 2015, forklarer Joachim Thor Krøyer.