Vi lever i et samfund, hvor der er stort fokus på at holde kroppen sund. Det er typisk gennem sund mand, motion og træning. Vi løfter vægte, sveder på løbebåndet i det lokale fitnesscenter og køber æbler i stedet for chips.
Vores hjerne træner vi til gengæld ikke så meget – men det burde vi gøre, da det på lang sigt har positive virkninger.
Sådan lyder opfordringen fra Troels W. Kjær, hjerneforsker og overlæge på Roskilde Universitetshospital.
Han peger på, hvordan et udenlandsk studie af folk med forskellige modersmål har vist, man kan holde demensen for døren.
– Man har lavet et studium af canadiere, som enten har en amerikansk-engelsk eller en fransk-engelsk baggrund. Studiet viste, at dem med fransk-engelske modersmål udvikler demens 4½ år senere end dem, som kun har et modersmål. Så at holde styr på, hvilket sprog det er, man taler, er åbenbart godt for hjernen og gør, at den holder længere, forklarer Troels W. Kjær.
Plastisk hjerne vs. doven hjerne
Dette er en typisk undersøgelse, som viser, hvilke “belønninger” man kan få af at træne sin hjerne.
– Med baggrund i undersøgelser som disse kan man tillade sig at sige, at det på den lange bane er godt at bruge sin hjerne. Det modvirker demens, og det skaber en mere plastisk hjerne, hvilket betyder en hjerne, der kan omforme sig, siger hjerneforskeren.
Læs også: Eksperter: Derfor er stress godt for os
Troels W. Kjær forklarer, hvordan vores hverdag i dag er præget af, at bl.a. teknologi gør en masse for os, så vi ikke skal huske og tænke selv.
– Du behøver for eksempel ikke længere huske telefonnumre, da det hele er blevet digitaliseret, så du nu bare kan slå telefonnummeret op på din telefon. På den måde bliver vores hjerne doven, fordi den ikke får udfordringer, forklarer han.
Hjernetræning virker
Poul Erik Johannessen, psykolog hos Psykologisk Praxis i København, anvender hjernetræning på sine patienter til daglig. Han får typisk folk ind fra jobcentre, som har problemer med hukommelsen og koncentrationsevnen.
De foretager tests for at se, hvordan folk har det. De gør det før træningen for at finde ud af, hvilken slags hjernetræning patienten har brug for. Så foretager de en test for at se, hvordan træningen har virket. Dette har givet gode resultater:
– Vi har haft gode erfaringer med hjernetræning. Når vi har foretaget tests på patienterne efter de har haft hjernetræning, så kan vi se, at patienterne har fået det rigtig godt. Men der er også andet i livet end hjernetræning, som optager os mennesker. Kunsten er så, at de skal kunne benytte sig af det og tilrettelægge deres liv fremad, og der føler de sig godt hjulpet med hjernetræning, fortæller Poul Erik Johannessen.
Eksempler på hjernetræningsøvelser
Et grundlæggende, princip når man skal træne sin hjerne, er, at den skal ud af sin komfort-zone. Du skal bryde din daglige rutine, så din hjerne kan opleve noget nyt, hvilket kun er sundt for den.
– Du tvinger dig selv til at gøre noget andet. Sluk GPS’en eller tag en anden vej hjem fra arbejde. Vi siger allerede, at vi skal tage cyklen om morgenen i stedet for bilen, fordi det er godt for kroppen. Nu skal vi også gøre noget godt for hjernen, så nu prøver vi at cykle en ny vej hver dag. Det er godt for hjernen at prøve noget nyt, siger Troels W. Kjær.
Læs også: App lærer dig at håndtere stress som de bedste sportsfolk
Hjernetræningsøvelser har til formål at træne forskellige funktioner i hjernen. De kan have på fokus at træne hukommelse, opmærksomhed, motorik, stress og såkaldt rumretningsopmærksomhed. Tryk på galleriet herunder for at se forskellige eksempler på hjernetrænings øvelser, som du kan lave i din dagligdag.
Du kan selv finde på flere. Det hele drejer sig om at få udfordret din hjerne. Du kan f.eks. også prøve at regne med tal oppe i hovedet, eller du kan prøve at huske, hvad du skal købe ind i stedet for at lave en huskeliste.