TV: Et farvel til Slagtergårdene møder folkelig modstand

Af Andreas Petersson, Sophia Lehrmann og Nanna Wolff Salver

Et snævert flertal i Københavns Borgerrepræsentation besluttede i december 2017 at rive Slagtergårdene på Vesterbro ned.

– Det er skandaløst. Jeg forstår simpelthen ikke, at man kan vælge at sidde så mange underskriftsindsamlinger og folkelig opbakning overhørig, siger Michael Maretti, der i fem år har haft cykelværksted i Slagtergårdene.

Den 1. januar i år var der udskiftning i Borgerrepræsentation som et resultat af kommunalvalget. Det betyder, at der ikke længere er flertal for den beslutning, der blev truffet kort før årsskiftet. Men beslutningen om nedrivning gælder stadig.

Foruden baggårdshusenes arkitektoniske udtryk, fremhæver Michael Maretti det helt særlige fællesskab, der kendetegner miljøet omkring slagtergårdene:

– Det er fantastisk at træde ind i nogle rammer, der ligner en kulisse fra en Olsen Banden-film. Hvor man altid kan gå ind til naboen og låne en svensknøgle, få pustet luft i sine dæk eller hvad man nu har brug for.

Læs også: Tordenskiold trækker tusindevis af mennesker til København

Vesterbro er dansk

Slagtergårdene på Vesterbro har eksisteret siden 1860’erne. Men de københavnske politikere har bestemt, at der skal bygges moderne familieboliger. Snart vil bulldozerne rykke ud på Enghavevej, hvor Slagtergårdene ligger, og det har fået flere beboere og tidligere brugere af Slagtergårdene til at råbe op. En af dem er musikproduceren Pato Siebenhaar, der har haft musikstudie i Slagtergårdene. Her har han produceret musik med store danske navne som Johan Olsen (Magtens Korridorer), TopGunn, Raske Penge, Klumben og Kidd. For ham handler kampen om mere end blot Slagtergårdene i sig selv.

– På det personlige plan ærger jeg mig over, at andre ikke får den mulighed, som jeg selv fik, med en billig husleje og et sted, hvor de kan få lov at udfolde sig kreativt. Men hvad det betyder for København, det er en helt anden sag. Det gamle Vesterbro fortæller så meget om Københavns historie. Det er sjældent, at man finder noget, der er så københavnsk og så dansk.

Spørger man Københavns Museum er der da også noget om snakken. Slagtergårdene er nemlig et stykke kulturhistorie, der er værd at bevare:

– Bevaringsværdien er, at den fortæller historien om udvidelsen af København på det tidspunkt, og så er det en fortælling om industrialiseringen på den måde, at det er jo ikke store industrier, men små håndværksvirksomheder, fortæller Inger Wiene, der er etnolog og museumsinspektør ved Københavns Museum.

– Det er fantastisk at træde ind i nogle rammer, der ligner en kulisse fra en Olsen Banden-film. Hvor man altid kan gå ind til naboen og låne en svensknøgle, få pustet luft i sine dæk eller hvad man nu har brug for.
Michael Maretti, musiker og cykelsmed

På trods af over 11.000 underskrifter og knap 300 høringssvar fra både borgere, Vesterbro Lokaludvalg, Københavns Museum og Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, får det ikke Socialdemokratiet til at genoverveje deres beslutning om nedrivningen af slagtergårdene:

– Vi har brugt rigtig langt tid på at diskutere det og nå frem til vores beslutning, fordi vi jo synes, at slagtergårdene er et dejligt sted og godt kan forstå den kærlighed, mange har til slagtergårdene, siger politisk ordfører Jonas Bjørn (S) og fastslår:

– Men der er ikke noget forandret ved situationen nu i forhold til tidligere, som gør at vi skulle tage en anden beslutning,

Sådan gjorde vi: Ideen til indslaget kom fra, at vi d. 1 marts hørte, at Slagtergårdene var blevet indtaget af BZ’ere i forbindelse med demonstration for Jagtvej 69. Vi undersøgte derfor, hvordan vi kunne fortælle historien om Slagtergårdene. Vi har mødt alle medvirkende kilder ansigt-til-ansigt og foretaget telefoninterview med et medlem af Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune.

  arbejderklasse, bolig, dansk politik, Historie, Kommunalpolitik, København, Københavns Kommune, kultur, Kulturarv, Vesterbro