Foto: Ann-Sophie Møller
Ungdomskirkerne oplever fremgang blandt unge. Det fortæller Thomas Nedergaard ungdomspræst i uKirke og Marie Petersen ungdomspræst i UngK. Landets tre ungdomskirker ligger i Aarhus, på Vesterbro og på Nørrebro i København. Selvom rekord mange melder sig ud af folkekirken, lokker folkekirkens ungdomskirker flere unge til med koncerter, kor og debat.
De unge vil gerne diskutere
I uKirke på Vesterbro i København, er der mulighed for at debattere om alle livets aspekter, om du er kristen eller ej. Og netop debat om eksistentielle tanker tiltrækker unge mennesker. Ungdomspræst og leder af uKirke, Thomas Nedergaard, fortæller.
– De unge mennesker, som kommer i uKirke, har en stor interesse i at komme ind til benet i eksistentielle tanker. Som præst kvalificerer jeg livet ud fra kristendommen som værdisæt, og derfor har jeg nogle helt klare budskaber for, hvordan vi mennesker er skabt. Det kan godt være, at de unge mennesker ikke er enige, men de er interesseret i at høre vores budskaber, siger Thomas Nedergaard.
Ukirke er en folkekirke for unge. De har eksisteret i fem år og oplever stigende popularitet. Thomas Nedergaard anslår, at omkring 20 unge havde deres ugentlige gang i uKirken, da ungdomskirken startede. I dag anslår han, at der kommer 70-250 unge mennesker hver uge til arrangementer som alternativ madklub, koncerter og debatter. Og selvom debatten forgår inden for kirkens mure, er det ikke noget, der skræmmer de unge mennesker.
Kirken skal skabes i fællesskab i stedet for bare at afsende budskab
Thomas Nedergaard, ungdomspræst
– I min generation var præsten en person, der var lidt farlig. Vi oplevede, at præsterne havde et livsperspektiv, der skulle trækkes ned over folk. Det er ikke en opfattelse, jeg mærker, at unge mennesker har i dag. Unge mennesker tager den bid de har lyst til og lader resten ligge. Kirken skal skabes i fællesskab i stedet for bare at afsende budskab, fortæller Thomas Nedergaard.
UngK tiltrækker flere unge
UngK i Aarhus har eksisteret i 3 år. Ligesom uKirke, er UngK en folkekirke for unge. Også her er der højt til loftet med gratis yoga, koncert og fællesspisning, som tiltrækker flere forskellige unge. Også selvom de ikke er kristne. Marie Petersen, ungdomspræst i UngK, fortæller.
– Unge har en fordom om, at folkekirken søndag formiddag er lidt kedeligt og støvet. Ungdomskirken tilbyder noget, der i højere grad taler ind i deres virkelighed i stedet for at holde fast i, at kirken skal gøres på en bestemt måde, siger Marie Petersen.
Marie Petersen fortæller, at UngK også oplever en stigende interesse. En årsrapport hos UngK viser at i 2016 var omkring dobbelt så mange unge igennem huset. Det var omkring 12.000 unge der deltog i UngK’s arrangementer i 2016.
Læs også: Nu kan du bestemme, hvad kirken skal bruges til
Marie Petersen påpeger, at alle arrangementer i ungdomskirken er skabt ud fra et kristent grundlag. Hun understreger, at ungdomskirken ikke giver køb på sin kristne identitet.
Hvis kirken vil nå de unge, må vi tale ind i deres virkelighed
Marie Petersen, ungdomspræst
– Jeg stiller mig altid op til arrangementer og præsenterer mig selv for at holde fast i, at vi er en kirke, og jeg er præst. Udover det, er det kun til gudstjenester, at der er et forkyndende element, fortæller Marie Petersen.
Ifølge Marie Petersen er ungdomskirken en nødvendighed for at omfavne de mennesker, der også i fremtiden skal udgøre folkekirkens medlemmer.
– Hvis kirken vil nå de unge, må vi tale ind i deres virkelighed. Mange unge er optaget af tanker som eksistens og tro. Dét er vigtigt at favne, og gøre en indsats for at nå. Ungdomskirken har rammer der gør, at vi kan gøre det på en anden måde end i de almindelige sognekirker, siger Marie Petersen.
Ungdomskirker skaffer flere til kirken
Ifølge Ph.d,-studerende på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet, religionssociolog Jes Heise Rasmussen, er ungdomskirker kirkens forsøg på en mere målrettet markedsføring af de religiøse budskaber.
– Idéen om det kristne budskab, som gudstjenester om søndagen, bliver suppleret af spaghettigudstjenester, yogaarrangementer, babysang og natkirke. Succeskriteriet for folkekirken er ikke nødvendigvis, at det skal være eksplicit kristent, men at der er stor aktivitet i kirken. Sat på spidsen, så er spørgsmålet, om folkekirken er ved at sekulære sig selv ved at udbyde kulturelle arrangementer, som ikke har et decideret kristent indhold, men som er mere populære end de kristne ritualer, siger Jes Heise Rasmussen.
Læs også: Meditation i domkirke skal fjerne stress og jag
Netop de sociale aktiviteter, som kirken udbyder, er det, der skaber popularitet, afslutter Jes Heise Rasmussen.