Velgørenhed erstatter velfærd i flere kommuner

Flere fattige danskere må række hånden frem mod private organisationer, fremfor kommunen. Foto: Wikimedia
Flere fattige danskere må række hånden frem mod private organisationer.
Foto: Wikimedia

Hvis du som økonomisk svagt stillet borger tror, at kommunen kan hjælpe dig, så skal du måske til at tro om igen. Flere organisationer oplever et boom i efterspørgslen efter almisser som eksempelvis julehjælp.

En del af stigningen kan hænge sammen med, at flere kommuner mere offensivt vælger at rådgive deres borgere om at komme i betragtning til hjælp hos private velgørenhedsorganisationer.

Det er en drønfarlig udvikling. I et velfærdssamfund er det ikke organisationer som vores, der skal sørge for at hjælpe mennesker, som eksempelvis ikke har råd til at holde jul.
Klaus Nørlem, generalsekretær i Dansk Folkehjælp

– Vi kan tydeligt mærke, at flere kommuner vælger at gøre deres borgere opmærksomme på, at de kan søge hos os og andre organisationer. Både når vi kigger på antallet af ansøgninger og kommunikationen på de sociale medier. På vores Facebook-væg er der mange der giver gode råd til hvor og hvordan man kan søge, siger Klaus Nørlem, generalsekretær i Dansk Folkehjælp.

Læs også: Interessen for julehjælp eksploderer

Kontanthjælpsloftet er synderen

Ifølge ham har Dansk Folkehjælp kontaktet sagsbehandlere i nogle af de kommuner, hvor de har fået henvendelser om at borgere mere offensivt bliver henvist til de private velgørenhedsorganisationer, og de har bekræftet billedet. Klaus Nørlem peger på kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen, som to væsentlige årsager til at kommunerne føler sig magtesløse, og derfor sender bolden videre til organisationerne.

I og med at vi har en målgruppe (læs: kontanthjælpsmodtagere) som i efteråret er blevet ramt af en strammere lovgivning, så kan det være at flere af vores medarbejdere er blevet mere opmærksomme på de muligheder der findes hos de humanitære organisationer
Birgit Thorup, arbejdsmarkedschef i Vejle Kommune

– Det er en drønfarlig udvikling. I et velfærdssamfund er det ikke organisationer som vores, der skal sørge for at hjælpe mennesker, som eksempelvis ikke har råd til at holde jul. Det burde være en opgave for fællesskabet at håndtere, siger han.

Kort om kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen:

Kontanthjælpsloftet sætter et loft på hvor meget man samlet set kan modtage i offentlige ydelser.

Beløbet afhænger af om man eksempelvis er enlig forsørger eller har en ægtefælle.

225-timers reglen betyder at kontanthjælpsmodtagere skal kunne dokumentere, at de mindst har arbejdet 225 timer i løbet af et år.

Det svarer til seks ugers fuldtidsarbejde.

Hvis man ikke lever op til 225-timers reglen kan kontanthjælpen reduceres.

Kommunechef afviser – næsten

To af de kommuner som Dansk Folkehjælp har fået henvendelser om er Vejle og Brøndby Kommune. I Vejle Kommune accepterer arbejdsmarkedschef Birgit Thorup ikke præmissen om, at der aktivt spekuleres i at bruge de private velgørenhedsorganisationer fra kommunens side. Omvendt vil hun ikke afvise, at medarbejderne indirekte er blevet påvirket af de strammere økonomiske rammer:

– I og med at vi har en målgruppe (læs: kontanthjælpsmodtagere) som i efteråret er blevet ramt af en strammere lovgivning, så kan det være at flere af vores medarbejdere er blevet mere opmærksomme på de muligheder der findes hos de humanitære organisationer, siger Birgit Thorup.

Hun slår derudover fast, at der altid har eksisteret et tæt samarbejde mellem organisationerne og kommunerne, hvor man gensidigt har hjulpet hinanden.

”Vi rammer et lavpunkt”

Det bekræfter Klaus Nørlem, men mener at udviklingen nu er ved at eskalere:

– Vi begynder at ramme et lavpunkt nu. Kommunerne får sværere og sværere ved at løfte opgaven inden for servicelovens rammer. På 10 år er de fattigste danskeres rådighedsbeløb blevet udhulet, og vi ser børn der bliver sendt sultne i skole. Vi havde ikke accepteret sådan en situation for bare få år siden. De mest udsatte familier er blevet markant fattigere, slutter han af.