Voldsomt vejr: Sne i Nordsjælland og regn på Sjælland

Sne i Græsted i november

Selvom vejret har vist tænder, så har der været færre trafikuheld end man kunne forvente. Det fortæller Martin Rytoft fra Vejdirektoratets Trafikcenter. Dog har snevejret lokalt givet lidt forsinkelser.

– Folk er kørt så langsomt i snevejret, at der ikke har være nogle uheld som sådan, forklarer Martin Rytoft.

DMI kom ikke ud med officielt varsel i forhold til sneen.

– Det ikke var i mængder, hvor det var nødvendigt at varsle. Spørgsmålet var også hvor og hvor meget sne der ville falde, siger Mette Tilgaard Zhang, vagtchef fra DMI.

Snefald i november

Det er ikke usædvanligt, at det sner i november, tværtimod.

Det er også sket i de sidste mange år. På listen herunder kan du se, hvornår den første sne faldt de sidste år.

  • 2021 d. 26/11
  • 2020 d. 28/11
  • 2019 d. 5/11
  • 2018 d. 28/10
  • 2017 d. 21/11

https://www.tv2east.dk/tv-2/tidligste-sne-i-danmark-i-tre-aar-her-er-det-faldet

Udover et par væltede træer, grundet tung sne og blæst ved Rute 6 ved Hillerød, har der ikke været store skader.

Læs også: DMI gør det nemmere at forudsige vejret

Voldsomt regnvejr

Til gengæld har det voldsomme regnvejr generelt på Sjælland skabt problemer. Flere steder har beredskabet været ude og pumpe vand væk. Ifølge Martin Rytoft gælder det især ved viadukter. Han forklarer, at efterårsbladene stopper ristene til, og selvom man fjerner dem, går det hurtigt med at nye blade stopper ristene til igen. Det kan derfor være svært at få vandet ledt væk..

Mette Tilgaard Zhang fra DMI siger, at mængden af regn har været omfattende.

Hun fortæller derudover, at at nedbøren vil fortsætte aftenen og natten igennem. Samtidig varsler DMI, at vi kan komme ned på frysepunktet, især hvis det klarer op i løbet af natten.

– Sneen kan smelte og skabe såkaldte ‘frysende våde vejbaner’, siger Mette Tillgaard  Zhang.

Det vil sige at nedbøren på vejen vil fryse til is, og det vil derfor blive meget glat.

Læs også: Danskere blæser på stormvejret

Oversvømmet metro

Udover biltrafikken har oversvømmelser fyldt i blandt andet metroen, hvor strækningen mellem Nørreport og Christianshavn ikke kan køre. Der er kommet vand i skakten og arbejdere skal finde ud af hvordan de fjerner vandet der er 40 meter under jorden.

Det vides endnu ikke, hvornår metroen kører igen.

Sådan gjorde vi: Vi blev nysgerrige over, om vejret i Nordsjælland var usædvanligt, da der kom nyheder om snevejret. Derudover undrede vi os over, om der ville være flere uheld, hvis borgerene endnu ikke var skiftet til vinterdæk. Derfor kontaktede vi DMI og Vejdirektoratet. I løbet af interviewene kom det dog til at handle mere om det voldsomme regnvejr. Vi beholdt dog faktaboksen om vinterdækkene til information.