Vores stress går ud over postbuddet

Klokken er 8.15 på Ballerup Postkontor, og 31-årige Patrick Falk Tow er i gang med tredje runde brevsortering, siden han mødte ind kl. 6. Det er svært at nå at læse adressen, inden han kaster næste brev ind i de små rum i reolen, der opdeler veje og husnumre på hans postrute.

Om lidt skal han bringe de cirka 1500 breve i sorteringsreolen ud til Ballerups borgere. Det kan til tider være en blandet fornøjelse, for folk er hurtige til at blive sure på postbuddet.

– Så sent som i går var en ældre dame sur over, at hun havde fået et forkert brev i sin postkasse. Så fik jeg en skideballe for det, fortæller Patrick, mens han sorterer videre.

Han har også oplevet andre verbale overfald og er engang blevet truet med fyring af en mand, som manglede en Bilka-reklame.

Det er nærmest blevet en ret at brokke sig i dagens Danmark. Almindelige borgere vil finde sig i mindre og mindre
Bo Frederiksen, arbejds- og organisationspsykolog hos konsulentvirksomheden Crecea

En undersøgelse fra Ugebrevet A4 viser, at Post Danmark er den virksomhed, som samlet set har det dårligste psykiske og fysiske arbejdsmiljø i Danmark. Det er især stress og for højt arbejdstempo, der har fået postbudene til at give deres arbejdsplads bundkarakter.

Men undersøgelsen peger også på, at postbudene sjældent føler sig anerkendt i forhold til andre faggrupper. Når det kommer til anerkendelse på arbejdspladsen ligger postbudene på sidstepladsen ud af de 54 faggrupper, som er med i undersøgelsen.

Læs også: Danskerne vil hente pakkerne i skuret 

Det er et stort problem, mener Anita Mac, lektor i organisation og ledelse på Roskilde Universitet. Hun fastslår, at postbudene har brug for at blive anerkendt for, at de sørger for, at folk får deres breve og pakker. Dét at få anerkendelse for sit arbejde, er en grundsten i et godt arbejdsmiljø. Det er stærkt demotiverende ikke at føle sig værdsat på sit arbejde, påpeger hun.

– Et godt arbejdsmiljø handler blandt andet om at føle, at man gør en forskel på sin arbejdsplads. Så hvis ens arbejde ikke bliver værdsat, svarer det til, at ens arbejde er ligegyldigt, siger hun.

Arbejde betyder mere end blot at få udbetalt sin løn. På sigt kan det have alvorlige konsekvenser for den enkelte, at ens indsats ikke bliver værdsat, mener Anita Mac.

– Hvis man yder meget, men ikke får noget igen, så ender man med at blive udbrændt. Man kommer let til at føle sig utilstrækkelig. Nogle kan opleve det som en form for stress, siger hun.

Så sent som i går var en ældre dame sur over, at hun havde fået et forkert brev i sin postkasse. Så fik jeg en skideballe for det
Patrick Falk Tow, postbud

Vi lever i en klagekultur

Postbudene er ikke alene om ikke at blive værdsat for det arbejde, de udfører. Rosen er blevet skiftet ud med ordentlig omgang ris, for statistikker viser endda, at der ikke er langt fra at skælde en ansat ud til at stikke ham lussing. Hver femte offentligt ansatte har været udsat for vold eller trusler på arbejdspladsen, viser en undersøgelse fra 2009 lavet af hovedorganisationen FTF. Ugebrevet A4’s undersøgelse viser, at tendensen er vedvarende: 9 pct. af de adspurgte har været udsat for trusler om vold på arbejdspladsen inden for de sidste 12 måneder.

Det er blevet normalt at ”gå i flæsket” på den person, vi lige står over for, fortæller Bo Frederiksen, arbejds- og organisationspsykolog hos konsulentvirksomheden Crecea, der arbejder over hele landet med at rådgive arbejdspladser om arbejdsmiljø.

– Det er nærmest blevet en ret at brokke sig i dagens Danmark. Almindelige borgere vil finde sig i mindre og mindre, og det går ud over sagsbehandlere, lærere og så videre, mener han.

– Vi oplever at være under stort pres og føler os i højere grad stressede. Det går ud over avissælgeren og postbuddet.

Når almindelige borgere føler sig pressede i hverdagen, glemmer de at tænke på andre, når de for eksempel klager over at have fået et forkert brev ind af brevsprækken.

– Vi har højere grad en krævermentalitet i dag. Vi tænker i langt højere grad på os selv og vores rettigheder, siger Bo Frederiksen, som mener, at vi kommer til at se endnu mere grænseoverskridende adfærd i fremtiden.

Bo Frederiksen mener, at vores samfund kører i for højt et tempo som gør, at almindelige borgere har en kortere lunde. Og det får os til at gå løs på dem, der skal yde os en service.

– Der er jo ingen, der synes, det er okay, at true sagsbehandleren eller at råbe af avissælgeren. Men når man står i en presset situation, ser vi ikke det menneske, vi står over for, som en person, siger han.

Vi har højere grad en krævermentalitet i dag. Vi tænker i langt højere grad på os selv og vores rettigheder
Bo Frederiksen, arbejdspsykolog

Arbejdspladsens ansvar

Det er vigtigt at kunne dele det med sine kollegaer, hvis man oplever at blive truet eller overfuset. Arbejdspladsen skal være med til at sørge for, at den ansatte kommer på benene igen efter en ubehagelig oplevelse, mener Annie Høgh, lektor i arbejdspsykologi ved Københavns Universitet, som peger på kollegasparring som et godt redskab til at bearbejde dårlige oplevelser.

– Det hjælper nogle gange at høre, at de andre også bliver udsat for negativ adfærd. Hvis man har mulighed for at lufte sine egne frustrationer, når man bliver overfuset af kunderne, så er der måske mulighed for, at man næste dag kan møde op med et smil på, siger hun.

Hvis arbejdspladsen ikke gør noget aktivt for at hjælpe de ansatte, går det ikke kun ud over arbejdsmiljøet, men i værste fald også privatlivet.

– Hvis man ikke har nogen mulighed for at dele frustrationerne med nogen, når dagen er overstået, så går det måske ud over familien, når man kommer hjem eller man for det dårligt og bliver stresset, forklarer hun.

Bo Frederiksen pointerer, at det ikke er hyppigheden af trusler og verbale overfusninger som fortæller, hvor alvorligt problemet er. Selvom det ikke sker tit, kan de dårlige oplevelser fylde enormt meget hos den enkelte. Ifølge Bo Frederiksen kan nogle få redskaber være med til at gøre det lettere for eksempelvis postbudene at håndtere en situation, hvor man bliver overfuset eller chikaneret.

– Prøv at skabe øjenkontakt. Sørg for at fortælle dit navn. Det er sværere at hidse sig voldsomt op over for personer, vi kender navnet på, og som vi har en kontakt med. Jeg hidser mig ikke op over postbuddet Peter, men over det ”skide” postvæsen.

Læs også: Pædagogen Jakob udfylder papirer en time hver dag

Hans Erik Nielsen, HR-chef i Post Danmark, mener dog ikke, at problemet med chikane fra kunder, er så stort et problem, at postbudene bør undervises i konflikthåndtering på arbejdspladsen.

– Det er ikke et job, hvor de typisk er i konflikt med deres omgivelser. Det er heldigvis meget sjældent, det forekommer, siger han og tilføjer, at postbudene har mulighed for at bringe ubehagelige episoder op på team- og morgenmøder.

Ifølge Hans Erik Nielsen kan postbudenes følelse af manglende anerkendelse på arbejdspladsen bunde i Post Danmarks voldsomme nedskæringer.

– Hvis du ser dine kollegaer blive afskediget, så bliver behovet for accept og anerkendelse på arbejdspladsen skærpet. Der må vi anerkende, at vi tilsyneladende ikke er gode nok til at fokusere på, siger han.

Tilbage på postkontoret kaster Patrick bunker af breve i en brun sæk for at køre ud på den rute, kortet med de røde streger over sorteringsreolen viser. Inden han sætter sig op cyklen, minder han om, at postbude lever med det præcis samme pres som de kunder, der klager.

– Folk glemmer, at vi ikke er maskiner. Folk forventer, at vi er fejlfri. Vi er altså også mennesker og begår fejl. De dage hvor man føler sig presset og stresset, begår man fejl.

  arbejde, arbejdsmiljø, konflikthåndtering, post danmark