Foto: Blue Note Tokyo
De fleste er formenligt bekendte med historien om det danske soft rock-band Michael Learns to Rock. Gruppen, der opnåede begrænset succes i herhjemme, bragede i 90’ernes gennem lydmuren på det asiatiske musikmarked. Michael Learns to Rock er stadig det alltime mest sælgende danske band i Asien og har på verdensplan har solgt mere end 10 mio. plader.
Og mens den danske gruppe fortsat hitter i hovedsageligt Østen, er det nu jazzen, der får asiaterne til at kigge mod Danmark igen. Interessen for jazz herhjemme er opadgående, og det stærke skandinaviske musikbrand i Asien har i løbet af de seneste 8-10 år fået flere unge musikere til at pakke kufferten og prøve lykken på den asiatiske jazzscene.
– Vi kan se, at der er en voksende interesse for jazz i det hele taget i verden. Og når man spørger rundt omkring i Asien, så er jazzen en cool genre, som en voksende skare af mennesker siger, at de lytter til og kan lide, siger iværksætteren Rune Bech, der i 2015 var medstifter af jazzpladeselskabet Unity Rec, som arbejder med unge, skandinaviske jazzmusikere med potentiale til at etablere sig internationalt. Han var desuden en af drivkræfterne bag genåbningen af den legendarisk københavnske jazzklub Montmartre tilbage i 2010.
Vi oplever en guldalder, som er ret unik. Især asiaterne er helt forgabte i alt, hvad der er skandinavisk.
Rune Beck, ejer, Montmartre og stifter, Unity Rec.
“Skandinavien er bare hot”
Forklaringen på den store asiatiske interesse for dansk jazz er et stærkt skandinavisk brand og stor talentmasse på den danske jazzscene netop nu.
– Der er en voldsom interesse i Asien for Skandinavisk jazz. Skandinavien er bare hot. Vi oplever en guldalder, som er ret unik. Især asiaterne er helt forgabte i alt, hvad der er skandinavisk, forklarer Rune Bech.
Han bakkes op af Martin Røen Hansen, der er leder på projektet Danish Music in China, som hjælper danske jazzmusikere med etablere sig på det kinesiske marked. Han peger desuden på den gode pleje af det danske jazzbrand som grund til succesen.
– Det er høj kvalitet kombineret med nogle strategiske, langvarige indsatser. Vi har en talentmasse, som er helt sindssygt god, og i asiaternes øjne har vi et eksotisk kvalitetsstempel, siger Martin Røen Hansen.
Et andet syn på musikeren
En af de musikere, der selv har mærket asiaternes store interesse for dansk jazz, er den 22-årge trommeslager Niclas Bardeleben. Han har flere gange turneret sammen med Niels Lan Doky i blandt andet Sydkorea og Japan, og her mærkede han jazzfeberen på egen krop:
– Sammenlignet med i Danmark bliver man modtaget som rockstjerner. Folk stiller sig i kø i flere timer for at få autografer. Det er fanatisk på en helt anden måde, end man er vant til herhjemme, husker han.
Læs også: Glemt musik-genre vinder frem i Danmark
For Martin Røen Hansen, der har et indgående kendskab til kinesisk musikkultur, er dette udtryk for en markant anderledes forståelse af musikere, end man er vant til herhjemme.
– Derovre siger man, at musikeren bare er et udtryk for vores fælles bevidsthed. Han er den, det hele kommer ud af, men det er ikke ham, der er noget specielt i sig selv. Det blik, man har på kunstneren, er lidt mere et fælles udtryk og ikke, som herhjemme, et billede af én med guddommelig inspiration.
Flere selvfinansierede musikere
Efterspørgslen efter dansk jazz kommer samtidig til udtryk i form af større indtjening hos den enkelte musiker. Tidligere var danske jazzmusikere meget afhængige af økonomisk støtte for at få tingene til at løbe rundt, når de turnerede i udlandet, men i dag er der stadig flere, der kan klare sig uden.
– Man kan se, at danske musikere begynder at kunne turnere i Asien uden at have støtte med hjemmefra. Det er ny ting, forklarer Martin Røen Hansen og nævner som eksempel den danske saxofonist Mads Mathias, der tidligere i år oplevede at spille foran 17.000 tilskuere til en koncert i Sydkorea:
– Det er der sgu ikke nogen danskere, der har gjort før. Det betyder også, at det er et interessant marked i forhold til f.eks. USA, hvor man typisk spiller foran 100, siger Martin Røen Hansen.
Vigtigt med branding
Netop musikernes evne til at selv at sikre et indtægtsgrundlag er essentiel, hvis danske jazzmusikere skal have succes i udlandet på sigt. Det mener sekretariatsleder i JazzDanmark, Lars Winther:
– Det, der er vigtigt for os at se på, når vi sender musikerne ud, er, at nogle af dem faktisk ender med at komme hjem med fornuftige penge. Og vi kan se, at der er et voksende arbejdsmarked, forklarer Lars Winther, der blandt andet er med til at behandle ansøgninger til den såkaldte JazzDanmarkpulje til danske jazzmusikere.
Selvom både markedet og talentet er tilstede, er det dog ikke nogen garanti for, at danske jazzmusikere får succes. Det kræver, at de støttes i at skabe et netværk, så de enkelte musikere formår at skabe et navn på den asiatiske jazzscene, forklarer Martin Røen Hansen:
– Det, der vigtigt i forhold til indsatsen i Asien, er, at se på, hvordan vi kan løfte det enkelte band fra at være et nationalt koncept til at være en international succesartist, siger han, og understreger, at der er dannet grobund for succes for dansk jazz i Asien.
– Alt starter med den gode kvalitet.