Ekspert: Kampagne mod madbenzin er “forfejlet”

Mellemfolkeligt Samvirkes kampagne mod biobrændstof bygger på en »forfejlet« opfattelse af produktionen af bioethanol, lyder det fra Claus Felby, der er professor på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet.  Han kalder kampagnen ”Stop Madbenzin” »en total afsporing af hele problematikken«.
 
Mellemfolkeligt Samvirkes kampagne illustrerer problematikken vedrørende ”Madbenzin” med billeder af majskolber. Majsen er et billede på madvarer, der bliver omdannet til brændstof, og forårsager et mindre udbud af madvarer, hvilket vil få fødevarepriserne til at stige. Men majsmarker er et dårligt eksempel, mener Claus Felby:
 
”I forhold til fødevareproduktionen, så går den ikke ned af at bruge majs eller hvede til bioethanol. Det bliver det samme, det ændrer det ikke,” siger han.
 
Det er der en ganske særlig biologisk forklaring på:
 
”De tager en majskolbe. Lige præcis de her majskolber, det er ikke madbenzin. For det der sker, når du bruger majskolber til at lave bioethanol med, så får du selvfølgelig bioethanol, men der er også meget protein i majs, der bruges til dyrefoder,” forklarer han.
 
Det vil sige, at den mængde protein man får, når man omdanner majs til bioethanol, svarer til, at man »smider en toastbrød i processen, og får en engelsk bøf med løg ud i den anden ende«. Proteinerne bruges til dyrefoder, som ender i dyr og derefter som koteletter i køledisken, og det kompenserer for den majs man bruger i processen. Derfor påvirker det ikke den mængde fødevarer, der produceres, forklarer Claus Felby.
 
Globalt fødevarepres
 
Når udbyttet af biobrændstof-produktionen hverken mindsker eller forøger produktionen af fødevarer, vil det ikke betyde noget for fødevarepriserne om biobrændstof blev forbudt i morgen, påpeger Claus Felby:
 
”Det ville ikke betyde, at der ville komme flere fødevarer på verdensmarkedet. Fødevarepriserne ville være de samme. Altså efterspørgslen på fødevarer ville være den samme. Det er energipriser og vores efterspørgsel der regulerer priserne,” siger han.
 
Denne pointe er Trine Pertou Mach, der er forkvinde i Mellemfolkeligt Samvirke, ikke enig i.
 
”Han fokuserer kun på det her (bioethanol fra majs red.), men det synes jeg ikke man kan. Vores rapport viser også, at der er et problem i forhold til adgang til jord og jordtyveri. Og så betyder efterspørgslen på biobrændsel altså noget for de globale fødevarepriser, og det er indiskutabelt,” siger hun.
 
På vej mod en løsning
 
Trine Pertou Mach gør det klart, at Mellemfolkeligt Samvirkes kampagne ikke kun sigter på stigende fødevarepriser sammenhæng med biobrændstofproduktionen. Den retter også et spotlys mod vestlige spekulanter, der opkøber afrikaneres land for at dyrke afgrøder til ”madbenzin”:
 
”Vi ved at der bliver opkøbt jord, det frarøver fattige mennesker deres jord, det er den ene ting. Den anden ting er, at det (biobrændstof, red.) som et af flere har en betydning for de globale fødevarepriser, og det er et element af flere. Jeg står ikke og siger, at det er det her, der afgør noget for prisstigningerne. Jeg siger bare, at det også er et af elementerne,” siger hun.
 
Hun understreger at »Den store problemstilling er hele jordtyveridiskussionen og sultproblemet.«
 
Claus Felby medgiver at der jordtyveri er et væsentligt spørgsmål, men det ændrer ikke hans holdning til kampagnen, som han kalder »meget emotionel«. For at sætte et virkeligt fokus på fødevareproblematikken, burde man starte et andet sted, mener han:
 

”Den sælger selvfølgelig godt i medierne, men det rammer forkert. De skulle arbejde med vores enorme efterspørgsel på kød. Vores totalt ubæredygtige måde at producere den animalske produktion, altså hvede,” siger Claus Felby.