Michael mangler pædagoger: Der lå afføring i sengen hele dagen

Manglende pædagoger gjorde 29-årige Michael utryg. Her ses han med sin mor Lone Fritzbøger. Foto: Privat

Lone Fritzbøger var egentlig glad og tilfreds, da hendes 29-årige søn, Michael, der er spastisk lammet og udviklingshæmmet, flyttede til et botilbud på Amager i København for to år siden.

– Jeg synes, at vi havde fået et godt botilbud. Med ture og masser af forudsigelighed, erindrer hun.

Lykken varede dog ikke ved. I sommer sagde fire ud af seks pædagoger op, og det forringende sønnens botilbud, mener Lone Fritzbøger. Efter hendes opfattelse sagde pædagogerne op, fordi de fagligt ikke kunne stå inde for de besparelser, der havde været på området over en årrække.

En fredag aften, hvor min datter kom forbi med lommepenge til Michael, så ville hun putte ham, og så lå der en stor klat afføring på lagnet.
Lone Fritzbøger, mor til Michael

De manglende pædagoger blev dækket af vikarer, men den manglende stabilitet og pædagogiske kvalitet kunne mærkes, siger Lone Fritzbøger.

– Personalet kendte ham ikke godt nok og havde heller ikke samme faglighed. Der kom en vikar, og så en ny vikar og en ny vikar igen. Tingene sejler jo, og der bliver ikke fulgt de samme rutiner.

Michael har ikke noget verbalt sprog, men Lone Fritzbøger kunne hurtigt mærke, at sønnen blev utryg.

– Jeg kunne mærke, at jeg ikke måtte gå fra ham. Normalt kan jeg bare vinke, og han vil have mig til at fise af, men nu holdt han på mig, fortæller hun.

Afføring i sengen 

I perioden med manglende fast personale oplevede Lone Fritzbøger også flere gange, at der ikke blev taget ordentlig hånd om helt basale ting som en ren seng.

– En fredag aften, hvor min datter kom forbi med lommepenge til Michael, så ville hun putte ham, og så lå der en stor klat afføring på lagnet. Det havde så ligget der hele dagen, fortæller hun.

En anden dag oplevede Lone Fritzbøger også selv, at der igen var problemer med sengetøjet.

– Den pude, han havde lægget med om natten, var helt klumpet og våd. Den havde været i vaskemaskinen men ikke i tørretumbleren, siger hun.

Jeg fik at vide af lederen, at hvis han (sønnen, red.) blev syg om natten, så kom han afsted med en mappe på sengen og måtte klare sig selv
Lone Fritzbøger, mor til Michael

Lone Fritzbøger tror, at problemerne både skyldtes, at personalet ikke kendte Michael godt nok og heller ikke havde samme faglighed og erfaring.

Hun fortæller, at botilbuddet var lydhør over for deres oplevelser, handlede på det og var rigtig kede af det.

Alene på hospitalet ved akut sygdom

Lige nu er Michael indlagt på hospitalet. Der er tale om et planlagt besøg, hvor han skal have skiftet en medicinpumpe. Hans mor er med ham, men hun er glad for, at hospitalsbesøget ikke var akut, for så måtte Michael nok være taget afsted alene.

– Jeg spurgte personalet på botilbuddet, hvad der ville ske, hvis jeg ikke kunne tage med på hospitalet. Jeg fik at vide af lederen, at hvis det var akut, og hvis han for eksempel blev syg om natten, så kom han afsted med en mappe på sengen og måtte klare sig selv, fortæller moren og fortsætter:

– Men man kan jo ikke sende udviklingshæmmede alene afsted, der ikke kan tale og forstå, hvad der sker.

Et ønske om flere pædagoger

Karoline Winther-Lund, der er centerchef for otte andre botilbud for handicappede i Københavns Kommune, har tidligere fortalt til NetAvisen, at borgernes hospitalsbesøg ofte må udsættes som følge af pædagogmanglen.

– Hospitalsbesøg må udsættes, fordi der ikke altid er en pædagog, som kender borgeren godt nok til at tage med, har hun tidligere udtalt.

Læs også: 200 socialpædagoger mangler: Handicappede må vente på hospitalsbesøg

Lone Fritzbøger bakker sønnens botilbud op på trods af de triste oplevelser.

– De er jo bare en brik i et stort politisk spil, siger hun.

Hun ønsker sig dog nogle flere pædagoger, som også skal have kvalifikationerne i orden.

– Der skal nogle flere pædagoger til. Det er den eneste vej frem. Det skal være nogen, der ved, hvad det er for nogle mennesker, kan forstå dem og elske dem. De skal kunne se det unikke i udviklingshæmmede.

Lone Fritzbøgers udlægning af sagen er blevet forlagt afdelingslederen og centerchefen for Michaels botilbud samt socialforvaltningen i Københavns Kommune. Centerchef i Center for Autisme og Specialpædagogik, Christian Bach, siger, at det ikke er det generelle billede af centeret, men da de ikke kan kommentere personlige sager, har han ikke yderligere kommentarer.

Sådan gjorde vi: Artiklen har udgangspunkt i en anden historie, der handler om manglen på socialpædagoger i Københavns Kommune. Den historie kom fra en pressemeddelelse fra Københavns Kommune. Lone Fritzbøger blev kontaktet på baggrund af, at hun havde liket et opslag i facebookgruppen ‘enmillionstemmer’, hvor journalisten efterspurgte pårørende til handicappede i Københavns Kommune. Interview med Lone Fritzbøger og Christian Bach er foretaget over telefonen.

3 Responses to "Michael mangler pædagoger: Der lå afføring i sengen hele dagen"

  1. Anny Schou   11. november 2019 at 20:03

    Det er så trist med alle de besparelser i Københavns Kommune. Har også en bror, som bor på et bosted på Amager. Der er nogle dygtige pædagoger ansat, men når man er alene i en dagvagt, bliver der ikke den tid til beboerne, der er nødvendig.
    Når man er en gammel folkepensionist, er der mulighed for at man bliver syg, og her rækker pædagogernes kompetencer ikke. Hvis en beboer har behov for en hjemmesygeplejerske, skal bostedet betale for det, selvom den gamle bor i egen lejlighed!

  2. Anette Olsen   11. november 2019 at 20:09

    Det er et kæmpe problem at man ikke kan føle sig tryg ved at efterlade sine pårørende på et botilbud. Det er så stor forskel på hvordan man håndterer indlæggelse af en beboer. Tak Lone for at råbe op på beboernes vegne. Det har fortjent bedre.

  3. Heidi   12. november 2019 at 07:48

    Der er ikke noget at sige til at de ikke kan få fast personale.
    Har selv en datter der læser til social pædagog
    Det sker Ca 6 ud af 10 gange at hun når jeg snakker med hende at hun sidder og græder
    Det er hendes første lange praktik og hun lære intet som i intet.
    Hun er altid på aftenvagt og altid med vikare og ufaglærte.
    De er søde og gør deres absolutte bedste, men der er intet konturnelighed på stedet beboerne som skal have en ensartet hverdag bliver behandlet på 117 forskellige måder
    Slag og spark og andre krænkelser er hverdag for personalet.
    Og ingen som praktikanten kan snakke med om det ingen som kan vejlede i hvordan man behandler borgeren der har den adfærd
    Efter en rigtig grim oplevelse gik hun ned med flaget 14 dages sygemelding og psykolog behandling..
    Nu holder hun fast med det yderste af neglene og skal bare have sin eksamen overstået, og så ud af stedet
    Hun håber at det er en enlig svale med det sted
    Ellers er hun også stoppet med sin uddannelse og det er så frustrerende at se på
    Hun har arbejdet som handicap hjælper siden hun var 18 og brænder for at hjælpe de handicappet
    Men pga personale normering og dårlig ledelse er hun ved at brænde ud inden hun er startet op
    Der er ingen tvivl om at det intet har med uddannelse at gøre,. Men er gratis arbejdskraft for bostedet.
    Og det går slemt ud over både pædagoger og praktikanter men i den grad også beboer.
    Ikke mindre end 4 har sagt op på afdelingen og 2 langtidssygemeldte på 5 måneder.
    Det må kunne gøres bedre