Flere danske kommuner har gjort det muligt for mange borgere at sortere deres husholdningsaffald i forskellige containere. Men en stor del det affald, som sorteres i husholdningerne, kan ende med at blive brændt eller eksporteret til udlandet. Det skaber en stor usikkerhed om, hvor meget affald der reelt bliver genanvendt.
I 2016 blev 48% af al husholdningsaffald genanvendt ifølge Miljøstyrelsen, men dette tal kan godt være lidt misvisende. Tallet beregnes nemlig sådan, at genanvendelsesprocenten af affald ikke dækker over andelen, der rent faktisk bliver genanvendt, men derimod andelen, der indsamles med henblik på genanvendelse. Miljøstyrelsen har derfor ikke konkrete tal på, hvor meget, der rent faktisk bliver genanvendt efter, at det er blevet sorteret og indsamlet.
– Tallene på den konkrete genanvendelse for husholdning kan ikke opgøres med den nuværende struktur for indsamling af affaldsdata, skriver styrelsen i en mail til Netavisen.
– Det er især plastik, som er en udfordring
Anders Gedion, fagkonsulent DAKOFA
Ifølge Anders Gedion, fagkonsulent fra Interesseorganisationen Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer (DAKOFA), er der dog en grund til, at genanvendelsen af affald beregnes på den måde.
– Det er meget nemmere at måle genanvendelsen på indsamlede mængder, da man ved, hvor meget affald, der bliver indsamlet. Til gengæld vil en opgørelse over, hvor store mængder, der reelt går til genanvendelse, naturligvis være at foretrække, siger han.
Plastaffald er den største udfordring
Plastik og plastikemballage er en af de affaldstyper, som husholdningerne i mange kommuner sorterer i særegne containere. Men selvom meget plastik sorteres, vides det her heller ikke helt præcis, hvor meget plastikaffald, der reelt genanvendes. Anders Gedion fremhæver specielt plastik som en affaldstype, der er problematisk at genanvende.
– Det er især plastik, som er en udfordring, og det plast som kommer ud til genanvendelse er oftere af lavere kvalitet, end det der kommer ind på markedet. Her er der en stor forskel mellem den reelt genanvendte mængde og den indsamlede mængde.
– Mit bud er, at vi er rigtig langt fra det mål, vi gerne ser i virkeligheden.
Thomas Astrup, professor ved DTU, høring i Folketinget
Professor ved Institut for Vand og Miljøteknologi Thomas Astrup svarede på spørgsmålet om, hvor meget plastikaffald fra danske hustande, der reelt bliver genanvendt, i en høring torsdag i Energi-, Forsynings og Klimaudvalget.
– Det nemme svar er, at det ved vi reelt ikke.
– Hvis jeg skulle komme med et bud på, hvor meget plast vi rent faktisk får indsamlet, så vil det være i størrelsesorden 25 til 30%. Hvor stor en del af det bliver rent faktisk genanvendt, er efter min vurdering i bedste fald halvdelen.
Målsætningen er derfor ikke opfyldt, hvis man lytter til professoren.
– Mit bud er, at vi er rigtig langt fra det mål, vi gerne ser i virkeligheden. En af grundene til det er, at plastaffald ikke er rent. Der er mange forskellige forureninger, der kan være i det, sagde professoren i høringen torsdag eftermiddag.
EU’s affaldsdirektiv
Som en del af EU’s bredere politik om cirkulær økonomi skal et EU’s affaldsdirektiv fra marts i år strømline, hvordan man måler den faktiske genanvendelse af al husholdningsaffald. Det betyder, at andelen af genanvendt husholdningsaffald fremadrettet skal måles som den reelt genanvendte mængde og altså ikke indsamlet mængde, som vi kender fra i dag. Og det er noget Miljøstyrelsen gerne arbejder videre med.
– Vi arbejder på at kunne vise den endelige behandling af husholdningsaffald i forbindelse med de nye affaldsdirektiver fra EU, fortsætter Miljøstyrelsen i mailen.
Affaldsdirektivet fra EU indeholder et krav om, at Danmark reelt skal genanvende 55% af husholdningsaffaldet i 2025 og 60% i 2030.
Skal man sortere sit affald?
Hvis man som forbruger ikke kan vide, om det sorterede plastikaffald og andet affald bliver genbrugt, kan det så overhoved betale sig at sortere det? Det mener Arne Remmen, professor ved Institut for Planlægning og Bæredygtig Omstilling ved Aalborg Universitet.
– Det kan godt betale sig at sortere sit plastaffald. Vi har nu en overgangssituation, hvor borgerne bliver bevidste om, hvor stor en del af affaldet som rent faktisk er plast. Derfor kommer der et pres for at finde andre løsninger. Plastvirksomhederne, detailhandlen og andre centrale partnere må danne et partnerskab og sætte konkrete mål for, hvordan genanvendelsen øges år for år, så vi på sigt får genanvendt stort set alt plasten, siger han.
Sådan gjorde vi: Journalisten undersøgte først tal på, hvor meget plastik, der blev genanvendt i Danmark. Det viste sig, at beregnelsesmetoden til affaldsgenanvendelse kan være lidt misvisende. Der var en høring i Folketinget torsdag, hvor flere centrale aktører holdte oplæg mv. Dette kunne journalisten se live på hjemmesiden. Derudover kontaktede journalisten miljøstyrelsen for at få svar på, hvorfor der ikke findes tal på den konkrete genanvendelse. Til slut kontaktede journalisten en professor, som kunne svare på, om det så var vigtigt, at man sorterede affald.