Sådan sparer du penge på påskefrokosten

Skraldet mad
To erfarne skraldere giver her 10 råd til at gøre påskefrokosten til en billigere fornøjelse.
Foto: Gabriel Amadeu

Påsken står for døren, og det er igen blevet blevet tid til at svælge sig i kulørte æg, påskesnaps og tre slags sild. De bugnende påskeborde medfører hvert år hundredvis af udspilede maver, men også mange glødende dankort.

Det er imidlertid muligt at holde julefrokosten næsten uden omkostninger. To erfarne skraldere giver her deres bedste råd til, hvordan man kan supplere påskebordet med gratis madvarer.

Læs også: Skaldespandene bugner i påsken 

Offentlige steder er bedst

– I starten kan det godt være virkelig grænseoverskridende at åbne låget og dykke ned i en skraldespand, som er offentligt tilgængelig, og hvor en masse mennesker kan se dig, men det er paradoksalt nok også de steder, hvor det er bedst at skralde, siger Adam Veng der er antropologistuderende op Københavns Universitet.

Han forventer  at der vil være rigtig mange gratis madvarer at finde i ugen omkring påske.

– Påsken er en tid, hvor man godt kan regne med, at der er vil være en større overflod på hylderne. Derfor er der også flere varer i skraldespandene. Jeg tror, at der vil være mange af de specielle påskevarer, som vil blive smidt ud de efterfølgende dage, fordi supermarkederne ikke kan sælge varer med et stort påskeskilt på, når påsken er ovre, siger Adam Veng.

Læs også: Påsken er højtid for madspild

Anna Hald, der til dagligt læser Kommunikation på Roskilde Universitet, tror også, at hun kan skralde sig til mange af tingene på påskebordet.

– Jeg forventer, at der kommer til at ligge rigtig meget chokolade, påskeliljer, rugbrød og sild, siger hun.

Sammen har de opstillet 10 vejledende punkter til, hvordan man kommer i gang med at skralde i påsken.

1. Find det rigtige supermarked

Ifølge Anna Hald har supermarkederne meget forskellig politik i forhold til skraldere. Det er derfor vigtigt, at man finder et sted, hvor man ikke generer medarbejderne. Hun har selv oplevet, at nogle supermarkeder har hældt vaskemiddel ud over deres skrald, fordi de var trætte af, at folk rodede i skraldespandene.

– I den Irma, som er tæt på mig, er de gode til at sortere deres affald. Det er faktisk en utrolig ren skraldespand at skralde i sammenlignet med andre steder. Mange af tingene er oven i købet økologiske.

Adam Veng understreger, at det er vigtigt, at man ikke bryder skraldespandene op, hvis de er låste. I så fald kan man nemlig dømmes for hærværk og tyveri. Det samme gælder, hvis man skal kravle over et hegn for at nå ind til skraldespandene.

2. Følg et skraldefora 

Det er en god ide at melde sig ind i eller følge nogle af de forskellige fora, der er for skraldere på internettet. Her kan man ofte få tips til, hvor de gode skraldespande befinder sig og mødes med andre skraldere.

– Nogle gange bliver der smidt varer ud, fordi der er fundet smådyrsekskrementer eller glas i varen. Derfor er det smart at tjekke et af de her skraldefora først, hvor de skriver sådan noget, siger Anna Hald.

Her er et link til et af de mange fora.

3. Skrald efter lukketid

Ifølge Adam Veng er det muligt at skralde i de fleste store supermarkeders åbningstid. Mange skraldere foretrækker dog at skralde efter mørkets frembrud.

– Det handler om at finde det tidspunkt, hvor supermarkederne lige har smidt maden ud. Oftest er det om aftenen, når de lige har lukket eller tidligt om morgenen. Jeg gør det oftest i løbet af dagen, når jeg har tid og kun et par gange om ugen, tilføjer Anna Hald.

4. En rygsæk er altid god at have

– Det er vigtigt, at have en pose man kan bære alle sine varer i. En rygsæk er smart, fordi plastikposer er svære at cykle med. Da jeg startede med at skralde, var jeg meget pernitten med at have plastikposer, som jeg kunne lægge ned i min rygsæk, men nu putter jeg det bare direkte i min rygsæk, siger Adam Veng.

5. Husk lommelygten

–  En lommelygte er meget nyttig at have med sig. Det er ofte meget mørkt de steder, hvor de gode skraldespande står, så derfor er en lommelygte god at have, sådan at man bedre kan spotte de gode ting, siger Anna Hald.

6. Lad det fine tøj blive hjemme

– Jeg er ikke den bedste til at hoppe direkte ned i de store blå containere. Jeg kan bedst lide, når man kan stå på en mælkekasse og fiske de gode ting op af skraldespanden, men hvis man skal rundt og eksperimentere,  så er det en god ide, at have nogle handsker med. Derudover er det ikke så smart, at have det tøj på, som man bruger på arbejdet. Tænk over beklædningen og lade det fineste tøj blive hjemme, når du skal ud og lede efter mad i skraldespandene, vejleder Adam Veng.

7. Vær selektiv

Ifølge Adam Veng er der et helt klassifikationssystem i skraldermiljøet.

– Porre, Champignon, og brokolli er noget af det, man oftest finder. Det er nogle rigtig lækre grøntsager, men fordi de er så lette at finde, bliver man meget mere begejstret, hvis man eksempelvis er heldig at finde en masse blåbær. Rent prismæssigt er blåbærene på nogenlunde samme niveau som de andre varer, men de er mere sjældne at finde. Der er en form for hierarkisering, af de ting man skralder, som ikke er monotær, siger Adam Veng.

Han mener, at grøntsager er det suverænt letteste at skralde, hvorimod varer som ost og kaffe rangerer højere på skraldernes rangliste, fordi det er ting, som er meget svære at finde. Det er derfor heller ikke muligt at leve alene fra skraldespanden.

Astrid Hald pointerer, at mange varer er sæsonbetonede ligesom i supermarkederne. Hun har dog også en klar grænse i forhold til, hvilke ting hun fisker op af skraldespanden.

– Der er nogle ting, som man bare ikke rør. Jeg tager helst ikke kød, fisk og mejeriprodukter, da jeg har en fornemmelse af, at der er en større risiko ved at spise disse varer. Man ved aldrig, hvor lang tid det har ligget der. Det er anderledes grøntsager, for der kan man pille skralden af eller skære det dårlige fra, siger Anna Hald.

8. Vis hensyn

Adam Veng understreger, at man skal undgå at være til gene for supermarkederne. Det er derfor vigtigt, at man rydder godt op efter sig.

– Det er vigtigt, at man forlader skraldespanden i samme stand, som man fandt den, fastslår han.

9. Vask varerne

– Der er et større sorteringsarbejde, når man kommer hjem. Når man i kampens hede står med hovedet nede i skraldespanden, får man nogle gange taget nogle ting, som måske ikke er helt friske, siger Adam Veng.

Det er derfor vigtigt, at man bruger tid på sortere varerene og fjerne de ting, som ikke kan spises. Ifølge Adam Veng drejer det sig oftest om at fjerne en enkelt rådden tomat eller en grøn kartoffel.

– I de statestikker hvor man måler på, hvor mange madvarer de forskellige hustande smider ud, tror jeg, at vores husstand rangerer ret højt. Det skyldes, at vi genudsmider en del mad, fordi vi sorterer al det skrald, som vi kommer hjem med, siger Adam Veng.

Anna Hald mener også, at det er vigtigt, at man skylder varerne godt igennem og fjerner det fra emballagen. Det er vigtigt, at maden ser ren og pæn ud, sådan at har man ikke lyst til at spise den.

10. Del byttet med andre

Både Anna Hald og Adam Veng er enige i, at det er blevet  mere populært at skralde i de sidste par år. Det skyldes til dels mediernes større fokus på madspild, men også at mange studerende har fundet ud af at

– Det er blevet hipt at skralde. Jeg møder tit mennesker i byens skraldespande. I skraldermiljøet er man meget venlige over for hinanden. Skraldet mad som materiel er ofte noget, som mennesker er mere gavmilde med, og derfor bytter man tit varer med hinanden, siger Adam Veng.