Nu prøver Hørsholm Kommune kræfter af med et helt nyt forsøgsprojekt. De vil undersøge, om tang og ålegræs kan mindste nedbrydningen af de udsatte steder på sandfodringen langs Rungsted Strandvej.
Forsøget er en test af en ny metode, hvor lag af sand og opskyllet tang bygges sammen på stranden.
Oversvømmelser kommer til at ske oftere og oftere, og derfor skal vi gøre noget nu, siger formand for Miljø og Klimaudvalget i Hørsholm Kommune, Marcus Guldager (S). Han mener, at det er en fremtidssikring af kystvejen, men også, at det er symptombehandling, og at problemet egentlig ligger et helt andet sted.
– Roden til det her ligger i menneskers behandling af kloden. Det er symptombehandling. Det er et plaster, vi sætter på, for at minimere skaderne. En slags tømmermændspakke, siger Marcus Guldager.
De hyppigere og voldsommere oversvømmelser skyldes ifølge Lene Bonde fra Kystdirektoratet, at klimaforandringerne får havvandspejlet til at stige. Når vandstanden er højere, skal der mindre vind til at udløse en stormflod.
Sådan kan man beskytte landets kyster
Høfde
Kystfodring
Bølgebrydere
Skråningsbeskyttelse
Dige
Højvandsmur
Mobile barrierer
Stormflodsbarrierer og sluser
Klitlandskab
Kilde: Miljøministeriet, Kystdirektoratet
Samarbejde med EU
Hørsholm Kommune er en del af det EU-finansierede projekt, Power Bio. Projektet undersøger, hvordan man kan udnytte biomasse som tang og ålegræs på bedst mulig vis. Projektet er et samarbejde mellem danske og svenske partnere som sammen udvikler og tester løsninger, der forvandler rest-biomasser til nye produkter.
Forsøget er derfor støttet af EU og giver mulighed for at få penge til projektet den vej igennem. Projektet bliver dog ikke omkostningsfrit for kommunen.
Hellere forebygge fremfor at reparere
Projektet kommer til at koste kommunen op mod 20 millioner på klimasikring, da sandet over tid løber ned i havet, og derfor skal det også vedligeholdes.
– Vi kunne have prioriteret nogle andre ting, hvis ikke vi skulle gøre dette. Men det er nødvendigt for ellers kommer udgifterne bare på skader i stedet. De fleste vil nok prioritere, at vi bruger penge på at forebygge fremfor at reparere.
Fra de tidligere storme, hvor kystvejen endte med at blive oversvømmet, udtaler borgmester for Hørsholm kommune Morten Slotved (K), at der er blevet benyttet omkring 5 millioner på skader. Derfor skal man også ifølge ham poste flere penge i forebyggelse fremfor reparationer.
Alternative metoder
– Der er tale om et forsøgsprojekt, og derfor har Kystdirektoratet ikke erfaring med kystbeskyttelsesanlæg af denne type. Men vi er da spændt på, hvilke resultater og erfaringer kommunen til sin tid vil kunne dele, når forsøget er gennemført, siger Line Bonde fra Kystdirektoratet.
Metoden er et tillæg til såkaldt sandfodring, som allerede er blevet brugt med succes ved Køge bugt i flere år. Den nye metode bygger på, at lag af sand og opskyllet tang bygges sammen på stranden til store klynger, der skal bremse bølgerne og dermed hindre flere oversvømmelser. Andre alternative metoder som kommunen også har haft oppe at vende er eksempelvis stenrev metoden. Udfordringen ved denne metode er det store CO2 udtryk som transporten af disse sten kræver. Det gør at kommunen har fravalgt metoden.
Sådan gjorde vi: Journalisten blev gjort opmærksom på projektet gennem kommunens hjemmeside. Alle interviews er derefter lavet telefonisk med de nævnte kilder.