TV: Unge synes tandlægen er både dyr og skræmmende

Af Kristina Pihl

– Akut tandlægeskræk. Panisk tandlægeskræk

Sådan lyder det fra den RUC-studerende Andreas Schulz Rottbøl. Han hører til den tredjedel af de danske unge, der sjældent går til tandlægen.

En undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at det især er de unge i alderen 16- 24 år, der holder sig væk fra tandlægen. I undersøgelsen svarer 30 procent af de unge, at de ikke går regelmæssigt til tandlægen. Det er en stigning på 20 procent siden 1987.

Læs også: Din tandlægeregning kan blive dyrere

Studerende på Roskilde Universitet fortæller, at der kan være langt imellem tandlægebesøgene. Ifølge de studerende er det især de høje priser og tandlægeskrækken, der holder dem væk fra tandlægen.

Fakta om danskernes tandlægevaner

    • Statens Institut for Folkesundhed (SDU) står bag undersøgelsen
    • Undersøgelsen omfatter 14.000 danskere, som i 2013 har svaret på, hvor tit de får et regelmæssigt tandlægeeftersyn
    • Regelmæssigt tandlægeeftersyn svarer i undersøgelsen til minimum ét årligt tandlægebesøg i løbet af de seneste 5 år.
    • Undersøgelsen er en del af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed (SDU)

– Jeg synes, det er dyrt. 275 kroner er mange penge bare for at få renset sine tænder, siger den 22-årige Cecilie Thorup.

Løsningen er lavere priser

I Danmark er det gratis for alle børn og unge under 18 år at gå til tandlægen, men den dag man fylder 18 år, skal tandlægebesøgene betales af egen lomme.

Spørger man de studerende, er de ikke i tvivl om, at en lavere priser, der kan få dem oftere til tandlægen.

Læs også: Din tandlæge kender dit sexliv

Det er klart, at hvis det var billigere, så tror jeg også, at jeg ville gøre det oftere, siger den 22-årige RUC-studerende Julie Nielsen.

Selv om undersøgelsen viser, at de unge fravælger det regelmæssige tandlægebesøg, mener flere af de studerende på RUC dog også, at det er vigtigt med et regelmæssigt tandlægetjek, da det i sidste ende kan spare dem mange penge.

– Jeg vil bare gerne have nogle ordenlige bisser. Jeg tænker, at man hellere gøre noget forebyggende, så man ikke lige pludselig kommer helt galt af sted, siger den 21-årige Daniel Christensen.