At være gammel og have brug for hjælp kan ofte være besværligt. Særligt hvis der ikke er nok hænder til at hjælpe. I Brøndby Kommune er det en situation man prøver at undgå. I år 2021 har Brøndby Kommune nemlig ifølge tal fra FOA, som er en fagforening og a-kasse, hvor mange medlemmer er social-og sundhedsmedarbejdere, brugt 65.423 kr. pr. ældre borger over 67 år. Det er 20.441 kroner mere end landsgennemsnittet, som er på 44.982 kr. Men det er også noget kommunen er nødsaget til.
– I Brøndby har vi mange ældre borgere. Mange af dem er også nedslidte. Derfor bliver vi nødt til at bruge flere penge på vores ældre end i andre kommuner, siger formand for social- og sundhedsudvalget i Brøndby Kommune, Per Jensen (S).
FOA forstår godt budgetteringen
I FOA, der har lavet landsopgørelsen over ældreudgifter i kommunerne i sommeren 2021, på tal som Indenrigs- og Boligministeriet indsamler hvert år, er man enig med Per Jensen (S). For i Brøndby handler det ikke blot om at bruge penge for at bruge dem, men at kommunens sociale sammensætning gør, at beløbet på 65.423 kr. er en nødvendighed.
– For en kommune som Brøndby, der har den sociale sammensætning som den har, er det nødvendigt at budgettere med udgifter i den størrelsesorden. Borgersammensætningen gør simpelthen, at udgifterne vil være højere pr. borger, end i gennemsnitskommunen, siger Thomas Fjord Bonven, politisk konsulent i FOA.
Større udbud af kan-opgaver
Skal man forstå hvorfor Brøndby Kommune bruger flere penge end andre kommuner, så skal man ifølge Per Jensen (S) kigge på de opgaver, der bliver udbudt af kommunen.
– Vi har aktivitets- og plejehjemshuse, hvor der bliver udbudt en lang række tilbud, som vi ikke er forpligtigede til at udbyde. Det er hvad jeg kalder for kan-opgaver. Det gør også, at det koster mere at drive ældrepleje i Brøndby, og derfor bruger vi også flere penge på de ældre borgere, der ellers ikke ville have de samme muligheder i hverdagen, siger Per Jensen (S).
Hvad kan-opgaverne dækker over, er aktivitetstilbud såsom ekstra motion, ture til kirkegården eller en hjælpende hånd til at gå til frisøren.
– De ekstra penge man bruger i Brøndby, skal findes i de aktivitetsmedarbejdere vi har ansat. Dermed går pengene til stillinger, hvor vi ansætter medarbejdere, der kan tage de ældre med på ture eller lave motion med dem, siger afdelingsleder for hverdagstræning- og klippekortsordning på Gildhøjhjemmet, Dorthe Larsen.
Får de ældre værdi for pengene?
Om de ældre kan mærke, at der bliver brugt ekstra penge på dem i Brøndby end i andre kommuner, står ikke helt klart. Men de er i hvert fald tilfredse.
– Vi er tilfreds med den service vi kan få som ældre, siger Bent på 90 og Jytte på 96.
Pengene, der bliver brugt på de ældre i Brøndby er dobbelt så høj, som hvis man sammenligner med rapportens laveste fællesnævner, Fanø Kommune. Her bliver der brugt 30.000 kr. mindre pr. ældre borger. Men blot fordi, der bliver brugt mange penge, har kommunen ikke tænkt sig at skære ned. Heller ikke selvom, at der i de kommende par år bliver flere ældre at tage hånd om.
Fakta om ældre i Brøndby
-
- Antal borgere over 67 år ca. 6.100 i 2021
- Antal forventede borgere over 67 år ca. 6.400 i 2024
- Antal forventede borgere over 67 år ca. 6.900 i 2030
- Budget pr. borger over 67 år ca. 65.423 kr.
Kilde: Brøndby Kommune, Danmarks Statistisk, FOA og Indenrigs- og Boligministeriet
Den ældre del af befolkningen vokser
Ligesom det gør sig gældende for mange andre kommuner i Danmark, så vokser den ældre del af befolkning også i Brøndby Kommune.
– Antallet af ældre borgere i Brøndby Kommune er støt stigende, f.eks. forventes antallet af borgere over 80 år at stige med 23 % fra 2020 til 2030, skriver Brøndby Kommune i deres budget for 2021-2024.
Derfor kunne det tænkes, at pengene ville blive mere trængte. Men både i kommunens budget og hos Per Jensen (S) står det klart, at kommunens budget vil følge med den stigende andel af ældre borgere.
– Over de kommende år, vil der blive flere ældre i Brøndby Kommune. Vi kommer derfor også til at sætte flere penge af til dette område, så det ikke skal påvirke de ældres livskvalitet, siger Per Jensen (S).
Sådan gjorde vi: Ideen til denne artikel stammer fra journalistens undren efter research i i kommunens budgetter og rapporten fra FOA. Herefter har journalisten været i kontakt med alle kilder telefonisk og talt med ældre på plejehjem. Thomas Fjord Bonven, politisk konsulent i FOA, har sendt citat via sms.