Se trafikskiltet, vi ikke fatter

Kun halvdelen af befolkningen forstår det nye letbaneskilt…se det nederst i artiklen.

Letbaneskiltet er nyt, så nyt, at man måske slet ikke ved, hvad en letbane er. Men både letbaner og deres dertilhørende skilte bliver snart synligt for trafikanter.

I en brugerundersøgelse fra Vejdirektoratet, testes trafikanters forståelse af symboler og informationer på færdsels- og variable tavler. Symbolundersøgelsen viser, at halvdelen ikke forstår letbanesymbolets betydning.

Skiltet er blevet bekendtgjort og må anvendes, men det er bare ikke brugt, fordi der ikke er nogen letbaner endnu.
Per Antvorskov, afdelingsleder i Vejdirektoratet

Letbaneskilte i trykken

Undersøgelsen går ud på, at tavler med symboler, skal testes, før de sættes i produktion og implementeres.Vejdirektoratets afdelingsleder Per Antvorskov siger:
– Vi har nogle skilte på vej omkring letbaner, da der jo er flere byer, som er begyndt at arbejde med letbaner på vejene, siger han og forklarer, at letbaner er den moderne udgave af sporvogne.

Letbaner er?

  • En slags moderne sporvogne
  • Leddelte vogne, der kan dreje om skarpe hjørner
  • Med høj bremseevne (ca. 3 m/sek.2)
  • Godkendt til kørsel i blandet trafik
  • Altid førerbetjent

Den første letbane kommer i Århus, derefter Aalborg, Odense og på motorvejen Ring 3.

– Skiltet er blevet bekendtgjort og må anvendes, men det er bare ikke brugt, fordi der ikke er nogen letbaner endnu, siger fra Per Antvorskov. Men inden længe er letbaner virkelighed og kun halvdelen af befolkningen ved, hvad skiltet betyder.

”Trafikanternes forståelse af informationerne på færdselstavler er en helt grundlæggende forudsætning for trafikanternes brug og nytte af tavlerne og dermed for trafiksikkerheden og trafikafvikling,” fremgår det af brugerundersøgelsens rapport.

Når et behov opstår, opstår et nyt skilt

Per Antvorskov fortæller, at når et skilt i trafikken skal laves, opstår det ofte fordi folk har et behov for skiltning et bestemt sted.

”Nogle gange er der et forslag med en tegning, hvordan de kunne tænke sig det kunne se ud. Derefter vurderer Vejdirektoratet om det er læsbart på lang afstand og om de synes det er forståeligt. Nogle skilte forstås lettere end andre og det er blandt andet, fordi de er blevet brugt i utrolig mange år.

Som udgangspunkt skal være enkle og hurtige at overskue. Per Antvorskov siger: ”Det er ikke noget folk skal bruge lang tid på at læse, for vi bevæger os jo hurtigt rundt i trafikken og derfor skal skilte være lette at forstå.”

Brugerundersøgelsen som er en internettest, er udført blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning over 18 år med kørekort.

Det helt nye letbaneskilt som kun halvdelen af folk forstår betydningen af. Foto:Vejdirektoratet
Det helt nye letbaneskilt som kun halvdelen af folk forstår betydningen af.
Foto:Vejdirektoratet