Det er så dyrt og langsommeligt, at retssikkerheden reelt er truet, når borgerne prøver at få deres rettigheder anerkendt i det danske klage- og domstolesystem.
Og penge og tid afskrækker simpelthen folk fra overhovedet at forsøge. Sådan lyder budskabet fra fagforeningen Djøfs uafhængige jurapanel på baggrund af en ny analyse af folks adgang til klage- og domstolsprøvelse.
Et stort set enigt panel (38 ud af 40) erklærer sig helt eller overvejende enige i, at retssikkerheden er svækket som en konsekvens af, at sagsbehandlingstiderne er blevet længere.
– Det er dybt bekymrende, hvis borgerne fravælger at få anerkendt deres rettigheder, fordi systemet er blevet for tungt og uigennemskuelig. Det et problem, der rækker ud over de enkelte sager. Det svækker folks tro på retssystemet, og det skal vi være bekymrede for, siger forperson for Djøfs jurapanel og national chef ved Institut for menneskerettigheder, Pernille Boye Koch, i en pressemeddelelse fra Djøf.
De lange sagsbehandlingstider og deres konsekvenser genkender retspræsident ved Retten i Lyngby, Elisabeth Michelsen, og advokat Jette Alsbæk, der i mere end 30 år har drevet advokatvirksomheden af samme navn i Lyngby.
De peger dog begge to på, at borgerne i Lyngby er bedre stillet, end hvis man sammenligner med andre af landets retskredse.
– Det er et landsdækkende problem, at vi har for lange sagsbehandlingstider, og at de er vokset. Men de er ikke vokset lige meget alle steder, siger Elisabeth Michelsen og fortsætter:
– En af grundene er selvfølgelig sagsantallet. Det har ikke været helt så stærkt stigende i Lyngby som i andre retter, og derfor har vi bedre kunne bære det. Vores sagsbehandlingstid er også lang og stigende, men det er ikke helt så grelt, som nogle af de andre.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for straffesager er ifølge de seneste tal fra Danmarks Domstole næsten fordoblet fra 4,4 måneder i 2018 til 8,6 måneder i 2023. Det smitter af på sagsbehandlingstiderne for de civile sager, hvor den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 20243 ligger på 13 måneder.
Læs også: Domstolene presses af lange ventetider
Advokat: ”Udlændinge og lavindkomstgrupper bliver ikke behandlet dårligere”
Rapporten fra Djøf sætter blandt andet fokus på den faldende brug af den ordning, der kaldes fri proces.
Fri proces er en ordning, hvor borgere under en bestemt beløbsgrænse får dækket deres omkostninger til en advokat af det offentlige, hvis de har en sag for retten. Medlemmerne af panelet peger blandt andet på, at ventetiden på ansøgninger om fri proces er for lang, og ansøgningsprocessen er for ugennemskuelig.
Samtidig lyder det klart og tydeligt fra en af Djøfs eksperter i rapporten:
– Det er simpelthen for dyrt at få ret. Retfærdighed kan kun købes af de rige.
Det er en udtalelse, der kræver nuancer, hvis man spørger advokat Jette Alsbæk.
– Jeg kan ikke forstå, at man blander det sammen, for man berammer sagerne på samme måde, uanset om man er på fri proces, kører for egen regning eller har forsikringsretshjælp. Det har ikke noget med sagsbehandlingstiden at gøre, forklarer hun og fortsætter:
– Så retssikkerheden er truet for alle, for det er generelt ens for alle. Du kommer ikke hurtigere igennem, om du betaler selv, eller om du bruger fri proces. Man bliver ikke behandlet dårligere, fordi man er udlænding, lavindkomstgruppe eller andet.
Hvis man skal se på problemerne med brugen af fri proces-ordningen, så er det afgørende, om man har at gøre med en sag, der er i første eller anden instans. Jette Alsbæk oplever ikke en faldende eller mere besværlig brug af fri proces, som hun desuden ansøger om på sine klienters vegne. Anderledes ser det dog ud i de tilfælde, hvor en sag bliver anket eller appelleret og skal i anden instans.
– Når det er anden instans, hvor vi skal søge civilstyrelsen, har de en forfærdelig lang sagsbehandling. Mange gange kan vi stort set ikke få svar på vores ansøgning, inden sagen skal i retten, forklarer hun.
Sagsbehandlingstiderne er steget markant
- Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for straffesager er næsten fordoblet fra 4,4 måneder i 2018 til 8,6 måneder i 2023. Det smitter af på sagsbehandlingstiderne for de civile sager, hvor den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 20243 ligger på 13 måneder.
- Netop nu er et nyt lovforslag, der skal bringe sagsbehandlingstiderne ned, i behandling i Folketinget. Lovforslaget forventes at træde i kraft d. 15. juni.
Kilde: Danmarks Domstole og Justitsministeriet
Anlæg sag alligevel
Selvom sagsbehandlingstiderne er lange, mener hverken Jette Alsbæk eller Elisabeth Michelsen, at borgerne i Lyngby skal afholde sig fra at anlægge sag i retten.
– Jeg synes bestemt ikke, at man skal holde sig tilbage, selvom man tænker, det tager alt for lang tid. De tider, man kan læse, er gennemsnitstider på, hvis sagen skal føres 100 procent igennem med dom og alt muligt. Der er rigtig mange sager, der slutter på et meget tidligere tidspunkt, siger Elisabeth Michelsen og fortsætter:
– Hvis jeg skulle give et godt råd, så ville det være at anlægge sagen, på trods af sagsbehandlingstiden er lang, for bare at komme i dialog med modparten.
Læs også: Advokatmægling kan forhindre forældrekonflikter
Sådan gjorde vi: Journalisten fandt rapporten via en pressemeddelelse og interviewede derefter de kilder, der optræder i artiklen.