Forældrebetaling truer fællesskabet blandt elever

Mellemtrinet på Herstedvester Skole er en del af den nye forsøgsordning med skolemad, der skal stå klar til starten af næste skoleår. Som en del af ordningen på skolen skal forældrene betale 15 kroner per frokostmåltid. Det vækker bekymring i skolebestyrelsen.

-Jeg synes, at det er ærgerligt, at der er brugerbetaling, fordi det bliver svært at inkludere alle børn, siger næstformanden i Skolebestyrelsen på Herstedvester Skole, Marie Merrald.

Skolen vil gerne skabe et fællesskab om måltidet med forsøgsordningen, hvor alle kan være med. Formanden for Skolebestyrelsen på Herstedvester Skole, Nina Hedegaard Nielsen, er i tvivl om det kan lykkes. Nogle forældre har nemlig allerede givet udtryk for, at de vil vælge skolemadsordningen fra.

-Der er blevet besluttet, at der skal være en forældrebetaling på 15 kroner. Det er vi faktisk lidt kede af. Vi ved, at nogle forældre vil vælge det fra, fordi de synes det er for dyrt for dem. For eksempel enlige forældre med flere børn, siger hun.

Læs også: Frivillige vil vende udviklingen: Piger i Rudersdal bliver væk fra skolen

Risiko for stigmatisering eller eksklusion

Mikkel Jørgensen, der er forsker og har en Ph.d. i skolemad, ser både noget positivt, men også negativt i, at forældre skal betale for, at deres børn får mad i skolen.

-Forældrebetaling kan skabe engagement hos forældrene og skabe respekt for ordningen, men der er også risiko for stigmatisering eller eksklusion, siger Mikkel Jørgensen.

De elever som ikke har mulighed for at få mad i skolen, får en madpakke med hjemmefra, som deres forældre har smurt. Det betyder, at de elever ikke bliver en del af fællesskabet, ifølge Nina Hedegaard Nielsen.

Skolen har et stort ønske om, at alle elever skal være en del af ordningen. Men de er stadig ikke sikre på, hvordan de præcis skal gøre det endnu.

-Lige nu kan jeg ikke svare på, hvordan skolen har tænkt sig at løse det. Men vi forsøger at se, om vi kan give nogen en måltidsfriplads, siger Nina Hedegaard Nielsen.

Læs også: Regeringens lukning af 10. klasser skaber usikkerhed om Jørlunde Skoles fremtid

Mere end bare benzin

Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet skal danske elever have gode forudsætninger for sundhed, trivsel og læring i skolen, og har derfor sat en forsøgsordning i gang med skolemad, på udvalgte skoler i hele landet.

Det mener Mikkel Jørgensen er et skridt i den rigtige retning. Det afhænger dog af, hvilket syn man har på skolemad.

-I mange år har man koblet ernæring og læring sammen, men meget tyder på, at det er en forsimplet måde at kigge på mad på. En reducering af mad til at være ren benzin, som kan optimere eleven, er forældet, siger Mikkel Jørgensen.

Han ser det som en socialpædagogisk aktivitet, hvor der ikke kun skal være fokus på ernæring.

-Forskning underbygger, at fællesspisning af samme mad har betydning for fællesskaber. Der er derfor gode årsager til, at vi ikke kun skal kigge på det ernæringsmæssige. I skolesammenhænge skal man især kigge på, hvilken betydning spisning som pædagogisk aktivitet har for fællesskabet og trivsel, siger Mikkel Jørgensen.

Det passer lige netop ind i Herstedvesters Skoles filosofi. Ifølge Nina Hedegaard Nielsen forsøger de nemlig at samle alle eleverne på mellemtrinet i kantinen. Det gør de for at skabe et fællesskab omkring det at spise sammen og spise den samme mad.

Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet skal forsøgsordningen med skolemad foregå fra 2025-2028. I den periode skal udvalgte skoler landet over, afprøve og udvikle konkrete metoder og organiseringer med frokostordninger. Evalueringen af ordningen skal blandt andet undersøge, hvilken effekt skolemad har på elevers sundhed, læring og trivsel og hvilken betydning forældrebetaling har.

Sådan gjorde vi: Idéen til artiklen udsprang af at journalisten fik et tip om, at der var en forsøgsordning med skolemad i gang på skoler i hele landet. Journalisten ringede til en kilde, der er ekspert på skolemad. Dernæst lavede journalisten to telefoniske interviews med formanden og næstformanden i skolebestyrelsen, på en af skolerne der medvirker i forsøgsordningen.

  elever, fællesskab, folkeskole, mad