Aktivfoto: Pixabay
Foråret kom, men øjnene dur ikke længere; man drukner sig i dyre øjendråber fra apoteket, nyser helt ind i himlen og sover alt for længe og dårligt på antihistaminpiller. Man melder sig syg fra arbejde, og 14 dage senere falder dommen; nu pludselig pollenallergiker.
Blandt de 15- til 30-årige er det hver femte, altså omtrent en million danskere, der oplever gener i forbindelse med pollenallergi. Og allergi kan komme når som helst – også senere i livet. Fælles for de allergiramte er, at der er en genetisk disposition. Det fortæller Anne Holm Hansen, der er administrerende direktør i Astma-Allergi Danmark, til DR.
Ifølge Andreas Westergaard, der er kommunikationschef i Astma-Allergi Danmark, hænger længere og intense pollensæsoner sammen med to forhold; det ene værende klimaforandringer, og det andet, at vi ikke får vedligeholdt den allergifremkaldende beplantning, som er i Danmark, for eksempel græs og birketræer.
– Det er blandt andet, fordi der er mange kommuner, som har kappedes om at være de ‘vildeste’, og mange steder derfor vælger at lade græsset stå. Det trives andre arter, som blomster og urter ikke i, fortæller Andreas Westergaard.
De mange græsarealer, som mange danskere er allergiske over for, bliver ikke vedligeholdt, fordi man tror, det er til gavn for biodiversiteten, forklarer han.
Særligt rekreative områder som parker udgør en risiko for pollenallergikerne. Hvis græsset får lov at vokse frit, blive langt og blomstre, kan græspollen sprede sig ind gennem vinduer og genere græsallergikere i egne hjem. Hertil døjer 78 procent af pollenallergikere med udtalt træthed i pollensæsonerne, og det kan betyde, at man holder sig inden døre eller mister overskud til sociale aktiviteter. Det viser en undersøgelse foretaget af analyseorganisationen YouGov for Astma-Allergi Danmark.
Vild maskine
Philip Hahn-Petersen er formand for foreningen Vild med Vilje, der organiserer private, arbejdspladser og kommuner til en rigere og vildere natur i områder, hvor mennesker bor, arbejder og lever, med plads til blomstrende planter og urter. Siden 2016 har foreningen opildnet til vild natur, og blandt andet har lufthavne, politistationer, boligforeninger og skoler engageret sig i initiativet. Han forklarer, at græs faktisk kan udgøre en risiko for blomster:
– Hvis man lader græsset gro, klasker det sammen på et tidspunkt, og så bortskygger det faktisk de blomster og urter, vi gerne vil fremme for insekternes skyld.
- Brombær
- Musevikke
- Almindelig Kællingetand
- Fløjlsgræs
- Vedbend
- Stilk- eg
Hvad kan allergikeren selv gøre?
– Er man meget generet, kan man tage kontakt til sin kommune og gøre opmærksom på, at der er nogle områder, som gør en syg, forklarer Andreas Westergaard.
– Man skal huske på, at der er faktisk folk, der bliver rigtig syge. Høfeber og pollenallergi er indgribende kroniske sygdomme, og følges ofte med astma, fortæller han.
Vil man beholde blomster, urter og insekter, giver det mening at slå græsset både i slutningen af vintersæsonen og i begyndelsen af eller midt i maj.
Læs også: Biodiversitetskrise får frivillige til at tage leen i egen hånd
– Det korte græs kan give plads til lave blomsterplanter, forklarer Philip Hahn-Petersen.
Man bør ikke være nervøs for de lave blomster, når man slår græs:
– Blomsterne kan mindre tåle, at man bare lader dem stå til. De er jo lavet til græssende dyr, så når de græssende dyr mangler i landskabet, så må vi substituere de dyr, der mangler i landskabet, og det gør vi så med græsslåmaskiner. Det handler om at mime den græsning, der mangler i vores landskaber, de steder, hvor vi ikke har mulighed for at sætte græssende dyr ud, fortæller han.
Sådan gjorde vi: Foråret er på vej, og det kan føre til problemer for en betydelig del af den danske befolkning. Derfor ringede jeg til Andreas Westergaard, der er kommunikationschef ved Astma-Allergi Danmark, for at lære om, hvad store græsarealer betyder for allergikere. Philip Hahn-Petersen fortalte om at være vild med vilje – og god for både allergikere, naturen og det skønne liv.