Biodiversitetskrise får frivillige til at tage leen i egen hånd

Med en le i hænderne og på hårdt arbejde i marken ligner de landmænd fra gamle dage. Men kalenderen viser efterår 2023.

I kampen for biodiversitet har lokale frivillige fra Danmarks Naturfredningsforening i Frederikssund nemlig oprettet et ’le-laug’, der plejer naturen med le og håndkraft.

De frivillige tager ud i naturområdet i kildeskåret og slår den høje vegetation med le for at skabe bedre levevilkår for de arter, der trives i lavere og mere næringsfattige vilkår.

Processen med at slå og fjerne hø fra et naturområde kaldes et ‘høslæt’, som er en gammel tradition. Nu om dage kan metoden dog bruges til at imitere nogle af de græssende dyr, der tidligere har været i naturen.

Arbejder for knopurt, hushumle og voldtimian

De frivillige vil skabe mere biodiversitet, hvilket helt konkret indebærer at man plejer naturen, så der er plads til flere forskellige arter. Det gælder både planter og insekter.

Nogle af de planter, der bliver holdt øje med, er kællingetand, voldtimian, gul snerre og knopurt. Der er dog også observeret dyr som for eksempel markfirben, hushumle og citronsommerfugl.

Le-lauget er ikke mere end et år gammelt, men de har allerede kunnet se resultater af deres arbejde, fortæller olderkone og stifter af lauget Mariann Bette Grøndahl.

– Der er lige så langsomt kommet flere og flere planter, og i og med at der kommer flere og flere planter, så kommer der også flere og flere insekter, fordi de lever på forskellige planter. Så biodiversiteten er vokset, bare på et år, siger hun.

De er på nuværende tidspunkt seks frivillige i lauget, og sidste uges høslæt var årets sidste, efter, at de var ude to gange i foråret og tre gange i efteråret – om sommeren får naturområderne lov at vokse.

For Mariann Bette Grøndahl, er projektet også en måde at komme tættere på naturen og gøre sin del i kampen for biodiversitet.

– Det føles utrolig nyttigt. Man hører så meget om, at biodiversiteten falder, og så dør der dyr her, og så uddør der planter dér. Når man så selv gør noget konkret, og man selv kan se, at det udvikler sig, så føles det lidt som at lave sit eget lille paradishave, siger hun.

Ekspert: Biodiversitetskrisen er reel

Det lille le-laug har fat i noget. Biodiversiteten har det nemlig dårligt i Danmark, og der er tale om en “biodiversitetskrise”, fastslår Camilla Fløjgaard, der er biodiversitetsforsker på Aarhus Universitet.

En krise, der overordnet set er skabt af landbrug og skovbrug. Hvis man vil komme krisen til livs, kræver det dog en omlægning på et større plan.

– Det er landbrug, skovbrug og generel udnyttelse af vores naturarealer, som truer naturen. Man har en drift, som optimerer efter, at forholdene skal være ensartet og gavne én afgrøde. Det betyder, at man gør miljøet meget ensartet for at optimere for den art, man gerne vil dyrke. Men natur og biodiversitet er jo faktisk præcis det modsatte af ensartethed – det er jo mangfoldighed, siger hun.

Camilla Fløjgaard anbefaler, at man arbejder for større sammenhængende naturarealer og genopretter naturlige processer. Det er dog ikke så simpelt som, at man bare kan lade vilde naturområder gå sin gang.

– Det er jo os, der har ændret forholdene for de her planter. Så det der med bare at lade naturen gå sin gang, det kan vi ikke rigtigt, fordi vi har simpelthen fuldstændig ændret grundvilkårene for vores natur.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Læs også: Naturstyrelsen udpeger to skove til urørt skov i Allerød Kommune

Høslæt kan simulere græssende dyr

I gamle dage var meningen med høslæt at skaffe vinterfoder til husdyrene. Nu bliver metoden dog primært brugt til naturpleje. Ved et høslæt kan man simulere græsningen af nogle af de dyr, der tidligere har været i den danske natur.

Camilla Fløjgaard påpeger, at den danske natur tidligere har været hjemsted for store planteædere som elefanter, næsehorn, urokser, elge og hjortevildt – dyr, der kunne have græsset på de høje og dominerende planter.

– Manglen på græssende dyr i landskabet er en trussel for biodiversiteten, fordi de er med til at skabe de her levesteder og ressourcer. Hvis man slår vegetationen med le, så kan man på sin vis simulere græsningen for de her store dyr.

Et høslæt kan også udføres med maskiner, men det er mere skånsomt at bruge le. Dette skyldes blandt andet, at en tung maskine vil kunne være til skade for ujævnheder i naturområdet, som for eksempel myretuer.

– Hvis man har et naturareal, og man så kører henover med en stor maskine, så udjævner man altså alle de her små tuestrukturer, som giver en masse mikrovariation. I toppen af tuen kan man have nogle plantearter, som er tilknyttet en tør natur, hvorimod, at man nede i bunden af tuen, så har de arter, der er tilknyttet enge, den mere våde natur. Så det giver altså inden for meget lille skala, ret meget variation.

Artiklen fortsætter efter billederne.

En voksende tendens

Det er ikke kun i Frederikssund, at naturen bliver plejet af frivillige. De seneste årtier er der dukket høslætlaug op flere steder i landet. Le-lauget i Frederikssund har hidtil kun bestået af de seks oprindelige medlemmer, men man forventer at få nye medlemmer til foråret.

Sådan gjorde vi: Historien er tilvejebragt gennem telefoniske interviews med repræsentanter for den lokale afdeling af Danmark Naturfredningsforening i Frederikssund samt interviews med forsker i biodiversitet Camilla Fløjgaard.

  Biodiversitet, Danmarks Naturfredningsforening, frivillige, natur