Når de ekstra høje karakterkrav slår igennem her til sommer, giver det øget stress blandt ansøgerne. De højere karakterkrav skyldes, at flere end nogensinde søger ind på stadig færre pladser på universiteterne.
Det giver stress, manglende motivation og flere sabbatår, mener formændene for interesseorganisationerne Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DSG) og Danske Studerendes Fællesråd (DSF).
Læs også: Rekordmange søger ind på vidergående uddannelser
Oversigt over uddannelser med højeste karakterkrav
- International Business, CBS: 12,3
- Molekylær Biomedicin, CBS: 12:1
- International Business and Politics, CBS: 11,7
- Psykologi, KU: 11,4
- Medicin, AU: 11
Kilde: Den Kordinede Tilmelding (KOT)
Veronika Schultz, formand for DSG, mener, at karakterræset gør det besværligt og stressende for eleverne, da valg af uddannelse har stor betydning for deres fremtid.
– Jeg oplever, at elever føler sig pressede over karakterkravene. Der er et pres på karaktererne i løbet af gymnasietiden, netop fordi man ved, at man ellers ikke komme ind på sit drømmestudie, siger hun.
Optagelsessystemet er uegnet til elever med for lavt karaktergennemsnit
Ifølge Veronika Schultz, kan det nuværende system risikere, at ødelægge motivationen hos nogle af de nuværende studerende, og muligheden for at gennemføre en videregående uddannelse. Hun mener, at uddannelserne bør optage elever på anden baggrund end blot karakterer.
Læs også: Gymnasieelever stresser over karakterræs og CV-rytteri
– Vi kritiserer optagelsessystemet utrolig meget, og vi i DGS mener, at man bør se på, om man bør finde et bedre optagelsessystem. Man kunne eksempelvis gøre kvote 1 mindre, og dermed optage flere gennem kvote 2.
Yasmin Davali, formand for DSF, er enig i, at de høje karakterkrav på de mest populære uddannelser, kan mindske motivationen hos de søgende.
– Det er ikke usandsynligt, at studiesøgende fravælger at søge ind på andre uddannelser, end deres drømmestudie. Man bliver enormt karakterfokuseret og stresset, når man skal søge ind på en uddannelse, hvor man ved, at karakterkravet er for højt. Det er til gengæld meget sandsynligt, at der er nogle, som simpelthen vælger deres uddannelser fra på forhånd, da de godt kan se hvor det bærer hen at søge ind, siger hun.
Dimittand: Jeg insisterer på mit drømmestudie
Benedicte Maria er 20 år gammel og har, siden hun dimitterede i 2014, arbejdet for et forsikringsselskab. Spørger man hende om, hvorfor hun ikke søger andet end sin drømmeuddannelse, nemlig jura, er svaret enkelt:
– Hvorfor skal jeg tvinges til, at søge en uddannelse, som jeg ikke har lyst til at læse? På samme måde bliver jeg nu tvunget til at flytte hjemmefra og læse i Odense eller Aarhus, hvis jeg skal blive optaget på min drømmeuddannelse.
– Mange tænker nok, at jeg har en forkælet tilgang til situationen, men når jeg eventuelt flytter til Aarhus og skal passe et fuldtidsstudie med en SU, som lige knap dækker bøgerne, husleje og mad, har jeg ikke tid til et fritidsarbejde ved siden af, siger hun.
Læs også: Psykiatrifonden: Unge bliver stressede af for mange valg
Benedicte Maria har forsøgt at søge ind på jurauddannelsen på Københavns Universitet to år i træk, dog uden held. Da hun for første gang i 2014 søgte adgang til jurauddannelsen på KU lå adgangskoefficienten på 9,1. Sidenhen er den steget til 9,4, hvilket kun har gjort det sværere for Benedicte Maria at blive optaget.
– Jeg har prøvet alt, lige fra at arbejde to år i træk inden for jurafeltet, til at supplere med kurser, som jeg selv har betalt for, men det er stadig ikke lykkedes mig at komme ind, fortæller hun.
Benedicte Maria mener, at det bør være lettere at få adgang til sit drømmestudie, også selvom at man ikke har karaktergennemsnittet til det.
Hun har for tredje gang i træk søgt ind på jurauddannelsen gennem kvote 2, som hun håber at blive optaget på i år.
Kvote 2 havde sidste frist d. 15. marts 2016, mens kvote 1 har ansøgningsfrist d. 5. juli 2016 kl. 12:00.