Hvis du spadserer ned ad Blegdamsvej på Østerbro i København, passerer du en bygning med små lys, der flyver rundt på facaden. Du tænker måske ikke over det, men det, du ser, er faktisk partikler, der løber igennem mere end 300.000 strå, som er placeret i Schweiz. Lamperne er nemlig koblet op til den 27 kilometer lang LHC-accelerator i CERN, så når forskerne måler, at en partikel løber igennem stråene i Schweiz, lyser lamperne op på Niels Bohr Instituttets facade i København. Det er et kunstværk, der skal formidle instituttets videnskabelige arbejde, hvor man forsker i astronomi, geofysik, partikelfysik, kvantefysik, nanofysik og biofysik.
Kunstværket hedder NBI Colliderscope, og det er udviklet af de to kunstnere Christian Skeel og Morten Skriver i samarbejde med instituttets to professorer Clive Ellegaard og Troels C. Petersen.
Se NBI Colliderscope her. Artiklen fortsætter under videoen.
– Vi lavede værket for at formidle videnskab. Vi ville gerne nå ud til folk, som bare passerer Niels Bohr Instituttet, og som ikke ved, at der bliver lavet banebrydende videnskab på instituttet, siger Troels C. Petersen, der er forskningslektor i partikelfysik på Niels Bohr Instituttet.
Troels C. Petersen håber, at han kan få folk til at blive fascineret af videnskaben, når de ser værket. De forbipasserende skal have en æstetisk oplevelse, der ikke kræver, at man ved alt om fysik.
Videnskab er ikke kun én ting, for hvis det kun var én ting, hvordan skulle de studerende så finde den ude i verdenen?
Gilda Sheppard, ph.d. i sociologi og underviser på Evergreen State College
– Vi ville gerne vække deres nysgerrighed gennem noget smukt og pirrende, uden at vi behøver at fortælle dem alt om partikelfysik. Vi håber, at selv den trætte sygeplejerske, der går hjem efter en lang nattevagt på Rigshospitalet, kigger op og er forundret, siger forskningslektoren.
Kunst og videnskab hænger sammen
NBI Colliderscope er et eksempel på, hvordan man kan formidle videnskab gennem kunst, men der findes mange andre måder, hvorpå man kan bruge videnskaben i kunsten.
Læs også: Vi er vilde med at gå på museum
En af dem der forener kunst og videnskab er antropologen og fotografen Christian Vium. Antropologi er en videnskab, hvor man undersøger forskellige kulturer ved at rejse ud i verdenen og studere, hvordan folk lever. Når Christian Vium har rejst ud for at studere fremmede kulturer, har han haft sit kamera med. Dermed har han både lavet videnskabelig forskning og taget fotografier, der bliver udstillet som kunst.
– Jeg har svært ved at adskille fotografi og mit videnskabelige, antropologiske arbejde. I min arbejdsproces er de fuldstændig sammenviklet, siger han.
Christian Vium har blandt andet lavet projektet ”The Wake”, hvor han har været i arkiver og finde 100-150 år gamle billeder. Efter turen i arkivet tog han tilbage til de steder, hvor de er blevet taget. Her snakkede han med de lokale på stederne om billederne, han fandt i arkivet.
– Vi fik en dialog omkring selve billedet. Vi snakkede også om den tid, hvor billedet blev taget, samt hvad der er sket i mellemtiden, og hvad der sker i dag. De så nogle ting på billedet, som jeg aldrig ville lægge mærke til selv, siger han.
En antropolog bliver ikke en dygtig kunstner, fordi han tager et billede
Christian Vium, antropolog og fotograf
Efter at have talt med de lokale om billederne, tog Christian Vium så nye billeder i samarbejde med de lokale. I udstillingerne blev de nye billeder udstillet sammen med de gamle fra arkivet, og ifølge Christian Vium skaber det en dialog mellem fortiden og samtiden.
”Når de laver et kunstværk, opdager de, hvad videnskaben kan bruges til”
For Christian Vium er der åbenlyse fordele ved at kombinere kunst og videnskab, fordi man kan opnå nye videnskabelige resultater ved at arbejde kunstnerisk. Han er dog langt fra den eneste, der bruger kunsten aktivt i det videnskabelige arbejde.
På det amerikanske universit Evergreen State College arbejder man også meget aktivt med at bruge kunst i undervisningen. Gilda Sheppard har en ph.d. i sociologi, og hendes kollega Mingxia Li har en ph.d. i molekylær farmakologi. Sammen har de blandt andet afholdt et kursus på universitetet, der hed ”hudens sociologi og biologi”. Her lærte eleverne både om hud fra et biologisk perspektiv og hudens kulturelle betydning. Da kurset sluttede, skulle de lave en kunstinstallation eller en film, der viste, hvad de havde undersøgt i løbet af kurset.
Nogle fag kan godt have fordele af at arbejde med begge dele.
Henrik Oxvig, forskningsleder på KADK
– Når de producerer et kunstværk, bliver den videnskabelige teori omsat til en kreativ proces. Videnskab er nemlig ikke kun én ting, for hvis det kun var én ting, hvordan skulle de så finde den ude i verdenen? Når de laver et kunstværk, opdager de, hvad videnskaben kan bruges til, siger Gilda Sheppard.
Ved at bruge kunst i undervisningen, bliver de studerende tvunget til at arbejde praktisk med kursets emne. Intentionen er, at de studerende lærer om fx hud på en måde, som, underviserne mener, er bedre end normal undervisning.
Læs også: Forskere kan se tilbage til universets begyndelse
– Her er viden ikke noget, man skal lære udenad fra bøgerne. Den viden kan man bare slå op på internettet. Her snakker vi om, at viden er noget, man opnår ved at arbejde med videnskaben. Her er målet livslang læring, og de studerende kan altid indhente den viden, de mangler, når de er færdiguddannede. Hvis man ikke understøtter de studerendes nysgerrighed, underviser man helt forkert, siger Mingxia Li.
Kunst baseret på videnskab
På Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) kombinerer man også kunst og videnskab, når det er relevant. Henrik Oxvig er forskningsleder på KADK, og han ser store fordele i at kombinere kunst og videnskab i arkitektur, som han arbejder med. Både kunst og videnskab er nemlig begge eksperimenterende og skabende, og videnskaben skal bidrage til at udforme den endelige bygning, før at den kan bruges til det, den skal.
– Når en arkitekt skal tegne et hospital, har han brug for at vide, hvad lægevidenskaben har brug for. Derfor bruger vi forskellige, videnskabelige analyser, der er relevante for opgaven, til kvalificeret at forstå de behov, der er knyttet til at bygge et hospital. Men de videnskabelige analyser kan ikke sige noget om, hvordan det endelige hospital skal se ud. Her skal man bruge nogle kunstneriske redskaber til at finde ud af, hvordan hospitalet skal tegnes, siger Henrik Oxvig.
Både videnskab og kunst kan ifølge Henrik Oxvig bruges til at skabe noget i verdenen, der ikke er der i forvejen. Selvom videnskaben normalt handler om at skabe viden om verdenen for at forstå den, mener han, at andre former for videnskab også kan arbejde med, hvordan man skaber noget i verdenen,.
– Nogle fag kan godt have fordele af at arbejde med begge dele. Det gælder fx ingeniørfaget, der både skal bruge en naturvidenskabelig viden og en viden om formgivning for fx at kunne skabe en vindmølle, siger Henrik Oxvig.
”En fotograf bliver ikke antropolog, fordi han bruger en halv dag på Nørreport Station”
Antropolog og fotograf Christian Vium mener også, at de naturvidenskabelige fag kan arbejde sammen med kunsten.
– En som Olafur Eliasson er et eksempel på, en der kombinerer kunst og videnskab. Hvad han laver, er jo grundlæggende undersøgelser, der både er videnskabelige og kunstneriske. Hans værker undersøger blandt andet lys, og hvad øjet kan se, siger Christian Vium.
Når det er sagt, synes Christian Vium dog også, at der er klare forskelle på, hvordan man laver kunst, og hvordan man laver videnskab. Hans arbejder er nemlig baseret på en grundig, videnskabelig research, hvor han blandt andet foretager et helt systematisk, akademisk arbejde i arkivet. På den måde får han en akademisk ballast i sit kunstneriske arbejde.
– Det er klart, at der er forskellige måder at udtrykke sig på i kunsten og i videnskaben. En fotograf bliver ikke antropolog, fordi han bruger en halv dag på Nørreport Station og tager billeder af folk, når de kommer op af metroen. Der skal mere til. En antropolog bliver heller ikke en dygtig kunstner, fordi han tager et billede, siger han.
Christian Vium synes derfor heller ikke, at man bare skal forkaste den normale måde, man laver videnskab på.
– Jeg er kæmpe fan af den tørreste antropologi, som min egen ph.d. også var. Bare fordi jeg gør det på den her måde, synes jeg ikke, at alle skal begynde at gøre det. Om ti år finder jeg måske ud af, at det er den forkerte måde at arbejde på, siger han.