– Jeg håber, at vi får S-togsdrift på Kystbanen. Som jeg ser det, er det den eneste måde, vi kan få stabil drift på banen.
Så kontant lyder det fra Andreas Hagerup Linnet, pendlerrepræsentant for Kystbanen, når han skal nævne sit største ønske for fremtidens togdrift langs Nordkysten.
En omdannelse af Kystbanen, som forbinder København H og Helsingør til S-togssystemets drift, har været drøftet politisk ad flere omgange. Nu er en etablering af S-tog på Kystbanen atter tilbage på politikernes tapet.
I princippet synes jeg, at man skulle lukke banen, indsætte nogle busser, få det fikset og først åbne, når Kystbanen er god igen.
Andreas Hagerup Linnet, pendlerrepræsentant for Kystbanen.
Forligspartierne bag den storstilede “Infrastrukturplan 2035”, som blev vedtaget i 2021, har nemlig præsenteret næste etape af planen. Det betyder, at der allerede fra november 2023 igangsættes undersøgelser af flere mulige projekter – heriblandt S-tog på Kystbanen.
Læs også: Politikere kalder til kamp for Kystbanen: »Hvor svært kan det være?«
Det fremgår af en “helhedsplan for jernbanen i Hovedstadsområdet”, som Transportministeriet udsendte d. 31. oktober 2023.
Kroniske forsinkelser
Kystbanen lider af kroniske forsinkelser til stor irritation for alle, der benytter sig af jernbanen, lyder det fra Andreas Hagerup Linnet. Rejsende på strækningen vil egentlig bare gerne have en offentlig transport, de kan stole på, hvilket de ikke kan lige nu.
– Hvis du kommer ind på en station, og toget ikke kommer – det er det værste, der kan ske, siger han.
Hyppighed og punktlighed er derfor de vigtigste parametre for offentlig transport. Det er borgmesteren i Hørsholm Kommune, hvor Kokkedal St. og Rungsted Kyst St. ligger, enig i.
– Vi er positive over for S-togsdrift, hvis det vil give hyppigere toge og større driftssikkerhed, siger Morten Slotved (C).
Kundepunktlighed for fjern- og regionaltog på Sjælland i oktober 2023
- Slagelse – Kastrup (69,5%)
- København – Ringsted (70,9%)
- København – Kastrup (71,7%)
- København – Odense (72,2%)
- København – Nykøbing Falster (73,4%)
- København – Roskilde (73,7%)
- København – Kalundborg (75,9%)
- Køge – Næstved (77,3%)
- København – Helsingør (78,5%)
Kilde: DSB
Og det er der meget, der tyder på, at S-togsdrift kan garantere. I oktober har alle S-togslinjer haft en kundepunktlighed på over 95 procent. Omvendt oplevede 21,5 procent af de rejsende på Kystbanen forsinkelser i samme periode. Det viser trafikdata fra DSB.
DSB opgør kundepunktlighed efter, om kunderne når frem til den planlagte destination inden for tre minutter efter forventet ankomst.
Kystbanen er en livslinje
Hvis S-togsdrift skal erstatte den traditionelle jernbane langs Nordkysten i fremtiden, vil det medføre en overgangsperiode, hvor infrastrukturen skal ombygges. Det vil medføre gener for rejsende på strækningen, idet der vil være få eller ingen afgange i en periode.
Det er selvfølgelig irriterende, men det er en pris, man er villig til at betale.
– I princippet synes jeg, at man skulle lukke banen, indsætte nogle busser, få det fikset og først åbne, når Kystbanen er god igen, siger Andreas Hagerup Linnet
Læs også: Frie pladser på første klasse – “det er noget højborgerligt pis”
Borgmester i Hørsholm Kommune, Morten Slotved (C), er mindre ultimativ. Hvis det skal være interessant for Hørsholm Kommune, skal togene også køre i en eventuel omlægningsperiode. Det er nemlig borgere i Hørsholm Kommunes direkte adgang til København.
– Der skal hele tiden kører tog. Kystbanen er en livslinje, og den er vigtig at have, siger han.
Den nylige helhedsplan skal blandt andet også undersøge muligheden for isoleret drift på Kystbanen. Undersøgelserne gennemføres i et samarbejde mellem Transportministeriets departement, Banedanmark, DSB og Trafikstyrelsen og forventes at være færdig i starten af 2026.
Sådan gjorde vi: Idéen til historien stammer fra et opslag på det sociale medie X, hvor helhedsplanen fra d. 31. oktober 2023 blev omtalt. Her bemærkede jeg, at der også skulle foretages en strategisk analyse af mulighederne for at etablere S-togsdrift på Kystbanen. Jeg foretog derefter et baggrundsinterview med leder af Railtech DTU, Henrik Sylvan, om emnet. Andreas Hagerup Linnet og Morten Slotved (C) er derefter blevet interviewet telefonisk.