Foto: Wikimedia
Sidste teatersæson fandt knap tre millioner tilskuere vej til de danske teatre. Ud af dem var hver fjerde under 25, viser tal fra Dansk Statistik. Det svarer til 786.000 unge tilskuere. Det var især teatrene i de store byer, der tiltrak det unge publikum, viser tallene. Et af de steder, man har haft held med at lokke unge de unge til, er på Det Kongelige Teater.
– Vi har solgt rigtig mange billetter i 2016, fortæller chef for analyse, planlægning og salg Christina Østerby.
I alt solgte teatret knap 90.000 billetter til børn og unge, hvilket er en stigning på 14.000 sammenlignet med 2015. Det fremgår af en pressemeddelelse i forbindelse med teatrets årsberetning for 2016, som blev udsendt sidste uge. Ifølge Christina Østerby skal forklaringen findes i en kombination af teatrets familieforestilling Kong Arthur, som tiltrak mange børnefamilier, og flere tiltag målrettet børn og unge.
– Vi prøver at lave mere og mere kommunikation til unge, så vi kan informere dem om, hvad vi laver. Det er et spørgsmål om, at vi skal på radaren. De unge skal sige ”hov, det kunne også være noget for mig”, forklarer hun.
Læs også: Flere københavnerbørn skal opleve Det Kongelige Teater
De unge skal ville selv
Det Kongelige Teater har blandt andet forsøgt sig med tiltaget Ung i Operaen, hvor dem under 30 kan opleve en opera til lavere priser. Her er formålet netop at vække de unges interesse for en aften i teatret.
– Vi vil gerne have flere unge til at træffe beslutningen om at gå i teatret selv. Det skal ikke være en skolelærer, eller bedsteforælder eller en forælder, men de unge selv, siger Christina Østerby.
Vi skal gøre os sexede og relevante, for ellers gider de unge ikke at komme. Prisen kan ikke stå alene. Hvis du kommer ind og ser noget, du synes er noget møg, så gider du ikke komme igen, uanset om det koster 200 eller 50 kroner.
Morten Daugbjerg, pressechef på Aarhus Teater
Selvom prisen er vigtig for det unge publikums tilbøjelighed til at vælge en tur i teatret fremfor andre kulturtilbud, mener Christina Østerby, at det afgørende er teatrets repertoire. På den måde bliver publikum ved med at komme, også når de ikke længere kan købe de billige ungdomsbilletter.
– Alle analyser viser, at de vaner, du får, mens du er ung, er dem, du fastholder resten af livet. Hvis du ikke har været i teatret, før du begynder at få familie og bliver mellem 30 og 50 år, så er der ikke ret stor sandsynlighed for, at du begynder på det. Det er ved de unge, vi skal sætte ind, hvis man skal have den gode vane at gå i teatret også senere i livet, siger Christina Østerby.
Billige priser er ikke nok
På Aarhus Teater har man også fat i den lange ende, når det gælder det unge publikum. Her stod unge i sæsonen 2015/2016 for knap 40 procent af de solgte billetter. Her er en del forklaringen ifølge pressechef Morten Daugbjerg også lavere priser for unge.
– Jeg tror, at en helt central forklaring er prispolitikken, siger han.
Læs også: Pædagoger skal lære små børn om kunst og kulturarv
De mange billige ungdomsbilletter har dog været medvirkende til et samlet fald i billetindtægter på teatret, fremgår det af en pressemeddelelse. Netop derfor er det vigtigt at tiltrække de nye publikumsgrupper og fastholde dem.
– Udfordringen på sigt er jo så at få konverteret den her målgruppe under 25 til at blive vanlige teatergængere bagefter, forklarer Morten Daugbjerg.
Det er dog til en vis grad lykkedes at få scenekunsten på de unges kulturelle landkort, mener han.
– Vi kan se, at mange flere køber billetter af egen fri vilje. De er ikke trukket med af forældre, bedsteforældre eller lærere, fortæller Morten Daugbjerg.
Ligesom Christina Østerby fastholder han derfor, at prisen ikke er den eneste afgørende faktor, når de unge skal lokkes til. Der skal mere til at sikre fremtidens publikum.
– Vi skal gøre os sexede og relevante, for ellers gider de unge ikke at komme. Prisen kan ikke stå alene. Hvis du kommer ind og ser noget, du synes er noget møg, så gider du ikke komme igen, uanset om det koster 200 eller 50 kroner, siger Morten Daugbjerg.
Uvist om de unge fortsætter som teatergængere
Billedet er dog mere nuanceret end som så, mener teaterforsker ved Københavns Universitet Stig Jarl. En stor del af salget af ungdomsbilletter stammer fra skoleforestillinger. Derfor går de 15-19-årige også oftere i teatret end de 20-29-årige, uden at det nødvendigvis er tegn på teaterinteresse.
– Der er ikke ret mange under 19-20 år, der går i teatret af egen fri vilje, siger han.
Opgørelserne over de solgte ungdomsbilletter siger nemlig ikke så meget om, hvilke bevæggrunde de unge har for at tage i teatret. Teaterudflugter i skoletiden garanterer ikke, at de unge også fortsætter med at komme i teatret. Tværtimod.
– Teater kan identificeres med den pligt, der er omkring at gå i skole. Hvis man er træt af skolen, kan det farve ens opfattelse af at gå i teateret, forklarer Stig Jarl.
Det er desuden svært at sige noget om, hvorvidt de unge blive faste teatergængere, efter de er fyldt 26 og skal betale fuld pris.
– Den stakkel, der fylder 26 og vil i teatret, får et chok. Det, er jeg ikke sikker på, er så fornuftigt. Det er medvirkende til, at vi måske ikke ser så mange i den aldersgruppe, siger Stig Jarl.