– Fra det ene sekund til det andet overfaldt han mig, hoppede op på ryggen af mig og slog mig gentagne gange i ryggen. Jeg kunne ikke selv komme fri, fordi han var så stærk. Så jeg måtte vente på, at to af mine kollegaer kunne hive ham væk, fortæller 26-årige Astrid, der har arbejdet som socialpædagog i fem år.
Overfaldet skete, da hun bad en 15-årig beboer på en døgninstitution om at udføre en af hans daglige rutiner – at hjælpe med at dække bord til aftensmaden.
Institutionen, som Astrid arbejder på, er et behandlingssted for børn og unge, der kæmper med diagnoser eller tunge traumer fra barndommen. Hun ønsker ikke at stå frem med sit navn, da jobbet kræver tavshedspligt. Redaktionen kender hendes fulde navn og identitet.
Ofte kan man ikke gå på arbejde uden enten at blive slået, revet, nevet, bidt eller sparket. Så skal det virkelig være en god dag.
Astrid, 26, socialpædagog
Anmeldelser eller ej
Hvad gør arbejdspladserne for at forebygge vold?
– Intern sparring: 44% socialpædagoger har mulighed for intern sparring på daglig basis. 30% kan få intern sparring ugentligt.
– Ekstern supervision: Mulighederne for ekstern supervision er blevet færre siden 2013. Størstedelen af socialpædagogerne kan få ekstern supervision sjældnere end en gang om måneden. Kun 2% har muligheden ugentligt eller oftere.
– Analyse: Antallet af voldsepisoder som bliver analyseret med henblik på forebyggelse er steget. Sidste år var tallet 49%. I 2013 var det kun 42%.
Kilde: Arbejdsmiljøundersøgelse, Socialpædagogerne, 2017
– Vold er helt normalt. Nogle perioder kan være gode, men der er oftere dårlige perioder. Ofte kan man ikke gå på arbejde uden enten at blive slået, revet, nevet, bidt eller sparket. Så skal det virkelig være en god dag, forklarer den unge socialpædagog.
Læs også: Spark og kvælertag: Stigning i anmeldelser om vold mod socialpædagoger
En ny undersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at Astrid langt fra er den eneste i sit fag, som møder vold eller trusler på arbejdet. Tværtimod tyder det på, at volden er blevet mere udbredt. Tallene viser nemlig, at der i 2017 var 38 procent flere politianmeldelser af vold og trusler mod socialpædagoger end året før.
Helt konkret svarer det til en stigning på 1.102 tilfælde.
Astrid oplyser dog, at det er langt fra alle tilfælde af vold, der bliver meldt til politiet.
– Dem, hvor det virkelig er grelt, bliver selvfølgelig politianmeldt. Men de gængse slag og spark bliver ikke meldt.
Læs også: SOSU’er og sygeplejersker anmelder mere vold
Volden har personlige konsekvenser
I øjeblikket er Astrid sygemeldt, fordi hun er gravid. Hun skal nemlig være mor for anden gang.
– I min første graviditet blev jeg både sparket og slået i maven, hvilket har betydet, at jeg i min nuværende graviditet er blevet sygemeldt, fordi jeg netop blev for usikker på at være der. Jeg var bange for, at der ville ske noget med den baby, jeg har i maven nu, siger hun.
Men hvordan håndterer man et arbejde, hvor man bliver behandlet så voldsomt?
– Når jeg træder ind ad døren på arbejdet, ved jeg aldrig helt, hvad der kan ske. Så jeg tager den socialpædagogiske frakke på og tænker: Nu går jeg ind her, jeg ved ikke helt, hvad der sker, jeg er nødt til bare at være i det og på en eller anden måde beskytte mig selv, forklarer Astrid.
Læs også: Vold og dødstrusler er sygeplejerskernes hverdag
Astrid fortæller, at hun forsøger at hænge sin pædagogjakke og erhvervets drastiske oplevelser fra sig, inden hun kører hjem. Hun holder en kort tænkepause.
– Men selvfølgelig er det rigtigt ubehageligt, og man skulle være et mærkeligt menneske, hvis man ikke blev påvirket af sådan nogle voldsomme situationer, siger hun.
Jeg var bange for, at der ville ske noget med den baby, jeg har i maven nu.
Astrid, 26, socialpædagog
Når vold er den eneste udvej
Astrid oplever, at det ofte er de børn og unge, som er massivt omsorgssvigtede, der er udadreagerende.
– Dem, som ikke kender til andre handlemuligheder end at ty til vold. Det kan være fordi, de har oplevet det derhjemme, da de var små – og måske stadigvæk ser det, når de er hjemme på weekend, siger hun.
Astrid fortæller, at personalet på hendes arbejdsplads hver anden uge holder møder, hvor de taler med en psykolog. Her kan man få bearbejdet, hvis man har været udsat for en ubehagelig episode. Og i de ekstreme tilfælde får de ansatte tilbudt krisepsykologhjælp. Men hun pointerer også, at rifter, slag og spark er nogle af de risici, man løber, når man arbejder i hendes fag.
– Jeg arbejder jo med børn, der er vanskelige og har det rigtig svært. Så man ved ligesom, hvad man går ind til. Men hvis der er helt alvorlige sager som knivstikkeri, så bliver det anmeldt. Det skal det jo, ikke?
Sådan gjorde vi: Idéen til artiklen udspringer af tallene fra Danmarks Statistik fra d. 5. marts 2018. NetAvisen kender kildens rigtige navn og identitet, men har vurderet at hun har ret til anonymitet på grund af sagens grove karakter. Kilden er interviewet over telefonen.