300 km t/r: Katrines vej til studiet er lang

Klokken er 6:20. 21-årige Katrine Sønderborg står på Roskilde Station og venter på sit tog. Hun skutter sig, for der er koldt på den regnvåde perron, og solen er endnu ikke stået op. Alligevel har hun allerede været under vejs i mere end en halv time.

De seneste tre uger har hun hver morgen taget turen fra Lejre ved Roskilde til Syddansk Universitet i Odense. Katrine Sønderborg er nemlig en af de mange unge, der ikke kan finde et sted at bo i nærheden af sit nye studie, og det ærgrer hende.

– Jeg føler, at jeg spilder min tid med den lange transport. Det kan godt være, jeg kan bruge tiden på at læse, men jeg ville hellere kunne sove længere og være mere udhvilet til timerne. I stedet skal jeg nu stå op kl. fem og bælle en stor kop kaffe for at føle mig bare nogenlunde frisk.

Sådan forklarer Katrine fra sin plads i den fyldte togkupé, hvor medpassagerernes dæmpede summen efterlader en doven stemning. Udenfor flyver marker og landsbyer forbi i et hæsblæsende tempo, og hver gang toget standser, bliver der en smule mere trængt i kupéen.

Jeg viser dem min gipsarm, så de kan se – ”handicapped coming through!”, og så er det bare om at sætte sig
Katrine Sønderborg, studerende

Katrine Sønderborg rejser hver dag 300 kilometer, og hun er langt fra den eneste, der må rejse land og rige tyndt, fordi der ikke er studieboliger nok. Både i København, Århus, Aalborg og Odense meldes der om fulde huse, og ventelisterne til studieboliger er længere end nogensinde før.

Læs også: Tusindvis af nystartede studerende er i akut boligmangel

Går ud over studiet

For Katrine skaber den store afstand mellem studie og bopæl betydelige problemer.

– Hvis jeg boede i Odense, kunne jeg være med til flere sociale ting, for eksempel fester. Det synes jeg også er vigtigt, for det er jo en rigtig god mulighed for at lære sine medstuderende at kende, forklarer hun, mens hun drejer på kaffekoppen, der har været hendes trofaste følgesvend de seneste uger.

Men Katrine mener også, at den lange rejse er et problem for hendes faglighed. Det kniber nemlig med at få søvn nok, når dagen starter allerede kl. fem.

– Jeg er væsentligt mere træt, end jeg ville være, hvis jeg stod op kl. syv ligesom mine medstuderende, der bor i Odense og bare kan cykle ud til universitetet.

Læs også: Boligmangel tvinger studerende til at bo i hytter

Kamp om pladserne

For at undgå spildtid forsøger Katrine ofte at læse lektier på togturen til og fra Odense. Derfor går hun benhårdt efter at få en siddeplads, og den unge studerende har i bogstavelig forstand et trick i ærmet, når kampen går ind:

– Man skal være lidt ligeglad med de andre og bare mokke frem. Jeg viser dem min gipsarm, så de kan se – ”handicapped coming through!”, og så er det bare om at sætte sig, smiler hun, mens hun vifter med den indbundne arm – et minde fra en ellers vellykket rustur.

Asen, masen og smarte tricks er dog ikke altid nok for Katrine.

– Når jeg tager det sene tog (kl. 8:20, red.), må jeg tit stå op halvdelen af turen, og det gør det virkelig svært at få læst.

Også i dag bliver pladsproblemerne en del af Katrines morgen. Efter blot et enkelt stop må hun nemlig fortrække til togets mellemgang, fordi hendes siddeplads er reserveret af en anden passager. Det irriterer hende, men hun kan intet stille op.

Ikke alt går an

Katrine er desperat efter at finde et sted at bo. Dels fordi hun mener, at hun kan bruge de 580 kroner, togturene hver måned koster hende, på en mere fornuftig måde. Dels fordi hun er godt træt af de tidlige morgener og de lange rejser. Katrine er dog ikke villig til at acceptere hvad som helst.

– Jeg blev tilbudt et kollegieværelse, hvor jeg skulle dele køkken, toilet og bad med 13 andre, og der er jeg altså lidt for kræsen.

Siden har hun søgt en række kollegieværelser, hvor hun som minimum har sit eget badeværelse, og Katrine er lige nu nummer tre på et af kollegiernes venteliste.

  DSB, trafik, uddannelse, universitet