Druk, narko og bilkørsel er en dårlig cocktail. Derfor skal et nyt forsøg nu gøre mere for at hjælpe dem, som bliver taget i at køre i bil, mens de er på stoffer eller har alkohol i blodet.
Den nye ordning skal så et lille frø, så folk med alkoholafhængighed og stofmisbrug kan få tilbudt hjælp i forsøget på at komme det til livs, forklarer Pernille Sølund Ehlers, chefkonsulent i Rådet for Sikker Trafik.
Øjeblikket, hvor personer bliver taget for spiritus- eller narkokørsel kan være et oplagt tidspunkt at række hånden ud. Pernille Sølund Ehlers mener ikke, at man kan straffe folk til at blive ædru.
– Du skal selvfølgelig have en straf, når du overtræder loven, men vi vil også gerne hjælpe dig med at komme af med dit problem. Det er jo ret vigtigt, hvis man skal forhindre folk i at gøre det igen. Den udstrakte hånd kan betyde, at mennesker med alkoholproblemer får det afgørende skub til at søge hjælp, siger hun.
Læs også: Behandlingssteder for alkoholmisbrug er pressede af coronakrisen
Erfaringer fra Danmark og Sverige
Det nye projekt sker i samarbejde mellem Center for Rusmiddelforskning, Rådet for Sikker Trafik, Nordjyllands Politi, Midt- og Vestjyllands Politi samt Nordsjællands Politi. Meningen er, at man kører med tre forskellige ordninger, hvor de forskellige regioner selv kan beslutte, hvilke de vil tilslutte sig.
Sigtetmodellen er lavet ud fra erfaringer fra Sverige, hvor bilister sigtet for spiritus- og narkokørsel kan sige ja til at blive ringet op af en kommunal alkoholbehandler. Borgertipsmodellen er blevet til efter erfaringer fra Bornholm. Personer mistænkt for at køre spiritus- eller narkokørsel, på baggrund af tips fra andre, bliver opsøgt af en betjent. Recidivistmodellen er udviklet i samarbejde med Nordjyllands Politi og har fokus på at opsøge personer, som mindst én gang er blevet sigtet for spirituskørsel.
De tre ordninger i projektet
-
- Sigtedemodellen: Personer, der netop er blevet sigtet for spirituskørsel (§53), og i den forbindelse bliver opfordret af en betjent til at give samtykke til at blive kontaktet af en alkoholbehandler. Herefter overtager den kommunale alkoholbehandling kontakten. Modellen er baseret på en svensk model, som har været implementeret i alle politikredse i Sverige siden 2003.
-
- Borgertipsmodellen: Personer, der endnu ikke er taget i spirituskørsel, men som er mistænkt for at køre i påvirket tilstand på baggrund af tip fra andre borgere. En lokalbetjent opsøger den angivne borger på bopælen og opfordrer dem til at give samtykke til kontaktet af en alkoholrådgiver. Modellen er udviklet på Bornholm og har været afprøvet som pilotprojekt der.
-
- Recidivistmodellen: Personer, der er sigtet for spirituskørsel mindst én gang inden for de seneste 90 dage samt mindst to gange inden for de seneste fem år, får som ved Borgertips besøg af en lokalbetjent. Den er Udviklet i samarbejde med Nordjyllands Politi.
Kilde: Center for Rusmiddelforskning
Kristine Rømer Thomsen, der er lektor og forsker i Center for Rusmiddelforskning på Århus Universitet forklarer, at de er blevet inspireret af modellen, de bruger i Sverige (SMADIT – Samverkan mot alkohol och droger i trafiken). Hun uddyber:
– I Sverige har modellen været implementeret siden 2003 i alle deres politikredse. Så når borgere i Sverige bliver taget for spirituskørsel, så opfordrer politiet bilisterne til at give samtykke til, at en kommunal medarbejder ringer dem op og tilbyder behandling, forklarer hun.
Kristine Rømer Thomsen forklarer, at vi kan sammenligne os med Sverige, hvor det i dag er en integreret del af processen, når man bliver taget for spiritus- og narkokørsel. Hun beskriver, at meningen med projektet i Danmark er at få et indblik i, om det kan implementeres på samme måde herhjemme og dermed hjælpe relevante personer i behandling.
– Der har været nogle år, hvor antallet af bilister taget for spirituskørsel, har været det samme. Der skal noget nyt på bordet, hvis vi skal komme det yderligere til livs end de redskaber, vi har i dag, afslutter hun.
Læs også: Efter styrt: Katja kører aldrig fuld på cykel igen
Bjarne Stenger Elholm, leder af alkohollinjen hos Alkohol og Samfund, forklarer, at vi tidligere kun har haft det obligatoriske ANT-kursus (Alkohol, Narko og Trafik), som du skal tage, hvis du får frataget dit kørekort, og du gerne vil tage det igen.
Han forklarer, at der ikke nævnes et ord om behandling på disse kurser, hvilket han finder problematisk. En af grundene til, at det kan have taget længere tid for danskerne at få øjnene op for nye tiltag kan ifølge Bjarne Stenger Elholm bunde i en anderledes alkoholkultur sammenlignet med Sverige.
– Vi har ikke villet snakke om et højt alkoholforbrug i Danmark. Vi har været bange for at stigmatisere folk, mener han.
Ordningen er også til glæde for politiet
Selvom ordningen er relativ ny, så opleves der allerede en effekt af det hos Nordjyllands Politi, hvor de efter én måned har haft 13 personer, der har takket ja til tilbuddet.
Henrik Taagaard Politikommissær og leder af det kriminalpræventive sekretariat i Nordjylland ser gerne, at når ordningen er helt integreret i arbejdsgangen hos politiet, at én person om dagen ville takke ja til at blive ringet op. Der er generelt stor tilfredshed med ordningen, fordi det ikke er ressourcekrævende, og det giver mening for betjentene.
Nordjyllands Politi benytter sig primært af Sigtetmodellen. De har dog et enkelt sted valgt at supplere med Recidivistmodellen, hvor personer taget flere gange for spirituskørsel bliver ringet op og tilbudt at søge behandling. Henrik Taagaard siger, at de allerede nu har haft erfaring med, at det har sået et frø hos én enkelt person.
– Vi har en kommune, som allerede har oplevet, at en person først havde takket nej, men som ringede ind 14 dage efter og bad om hjælp hos rusmiddelcenteret, forklarer han.
Jørgen Christensen Politikommisær i Midt- og Vestjyllands Politi har også oplevet en positiv stemning omkring deres brug af Sigtetmodellen. Han mener, at det er en succes, hvis de bare får hjulpet én person på rette vej. Særligt, når det ikke kræver flere ressourcer hos politiet.
Sådan gjorde vi: Idéen til artiklen kom, da Nordjyllands Politi kom med en pressemeddelelse, hvor de offentliggjorde, at de ville begynde at tilbyde alle spiritus- og narkobilister en uforpligtende samtale med en rusmiddelrådgiver. Projektet er et samarbejde mellem Center for Rusmiddelforskning og Rådet for Sikker Trafik. Alkohol og Samfund blev kontaktet, fordi de tidligere havde udtalt sig om ordningen. Nordjyllands Politi og Midt- og Vestjyllands Politi blev kontaktet for at vise, hvilke konkrete erfaringer, der var kommet af projektet. Alle er blevet interviewet telefonisk.