40-dobling: Garnsalget eksploderer på nettet

 

Garnlageret er fyldt hos Rito.dk og garnet er klart til at blive sendt ud til strikkelystne strikkere rundt omkring i Danmark. Foto/Rito.dk

Garnnøgler og strikkepinde flyver ud af netbutikkerne. Rito.dk og Hobbii.dk, som er to af Danmarks største strikke- og garnforhandlere på nettet, oplyser begge til Netavisen, at de har oplevet et eksplosivt salg, siden de åbnede deres netbutikker i henholdvis 2014 og 2015. Hos Rito.dk er 50 procent af kunderne over 55 år gamle, og 95 procent er kvinder.

– Jeg kan sidde i ro og mag og søge rundt, hvor jeg kan finde det billigste garn.
Grethe Pedersen, 62 år og førtidspensionist.

Hobbii.dk er på tre år vokset fra 10 til 60 medarbejder, og omsætningen er steget med ikke mindre end 800 procent. Netbutikken Rito.dk har siden det første leveår 40-doblet omsætningen.

– Det har overrasket mig. Jeg er blevet lidt blæst bagover af denne kreative verden. Der er enormt mange mennesker, som interesserer sig for at strikke og hækle, siger Dennis Drejer, der ejer Rito.dk.

Nemmere og billigere

62-årige Grethe Pedersen har strikket, siden hendes hun var i tyverne, og nu strikker hun lige så ofte, hun kan komme til det. Hun er derfor rigtig glad for muligheden for internettets udbud.

– Jeg køber alt min garn på nettet, siger Grethe Pedersen, som førtidspensionist fra Sønderjylland.

Hun har i mange år købt sit garn på internettet hos forhandlere som Hobbii.dk og Rito.dk.

– Det meget nemmere at købe garn på nettet. Jeg kan sidde i ro og mag og søge rundt, hvor jeg kan finde det billigste garn, siger hun.

De yngre er blevet ældre, og derfor bruger de nettet mere. Samtidig er Danmark et af de mest digitaliserede lande, og vi har været gode til at få ældre de ældre med.
Lone Rasmussen, Markedschef i Dansk Erhverv.

– Vores garnbutikker er blevet for dyre, og så er jeg ikke så vild efter at købe garn i supermarkederne. Nu er jeg storbruger af internettet.

De ældre e-handlere

Grethe Pedersen er ikke den eneste senior, som er vild med nethandel. Danske pensionister og midaldrende var i 2017 de grupper, som havde det højeste gennemsnitlige forbrug på internettet, ifølge Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH), som analyserer danskernes adfærd og forbrug på nettet.

Samme tendens ses også hos Dansk Erhverv. En e-analyse fra organisationen viser, at 70 procent af personer over 60 år handlede på nettet i 2017. Forklaringen på, hvorfor ældre i stor stil handler på nettet er enkel, mener Lone Rasmussen, markedschef i Dansk Erhverv.

– Det er faktisk meget simpelt. De yngre er blevet ældre, og derfor bruger de nettet mere. Samtidig er Danmark et af de mest digitaliserede lande, og vi har været gode til at få ældre de ældre med, siger hun.

Sådan gjorde vi: Journalisten havde hørt om en kraftig stigning i garnsalget på internettet. Derfor kontaktede vi samtlige netbutikker, der forhandler garn, og interviewede de to største. Derefter fandt vi en case over Facebook, som altid køber sit garn på nettet. Vi talte desuden med Dansk Erhverv og Foreningen for Dansk Internethandel, for at få statistik på udviklingen af ældres e-handel i Danmark. Alle interviews blev lavet over telefonen.