Når danske stofmisbrugere tager på behandlingsklinikker for, på lovlig vis, at få udleveret stoffer, er der ofte mangel på kontrol.
Christian Tjagvad, som forsker i afhængighed og misbrug, siger, at denne manglende kontrol giver stofmisbrugere en mulighed for at sælge deres medicin illegalt, hvilket nogen antageligt gør.
– Det kunne tyde på, at der er folk som får medicin fra lægen, uden at de har brug for det. Enten sælger de noget af det, eller også sælger de det hele, fortæller Christian Tjagvad.
»Al metadon på gaden kommer fra en læge«
Der er visse stoffer, der bliver solgt på gaden, som udelukkende kommer fra læger.
Det fortæller Peter Ege, tidligere socialoverlæge i Købehavns Kommune, som har arbejdet med misbrugere i over 40 år. Et af disse stoffer er metadon.
– Al metadon på gaden kommer fra en læge, siger han.
Og Peter Ege mener, at det er uundgåeligt, at der cirkulerer f.eks. metadon på gaden. Man kan ikke undgå, at nogen misbrugere sælger deres stoffer.
Metadon bruges til at nedtrappe bl.a. heroin-afhængigeMetadon kan misbruges og effekten kan beskrives som en ’rar ligegyldighed’Metadons gadepris er 100 kr. for 100 milligram. De fleste stofbrugere skal bruge mellem 100-200 milligram pr. dag.Kilde: www.uturn.dk
Selvom metadon egentlig er et behandlingsstof for heroin-afhængige, kan det også blive misbrugt og gøre misbrugerne påvirkede.
Der er en hårfin balance mellem at overvåge og have tillid. Hvis man begyndte at overvåge alle misbrugere hver dag, er jeg bange for, at en del ville sige ’glem det’
Lene Caspersen, overlæge for misbrugsbehandling i Københavns Kommune
Lene Caspersen er overlæge for misbrugsbehandling i Københavns Kommune og er en af de læger, som behandler stofmisbrugere. Hun anerkender problemet med, at medicin fra offentlige behandlingsklinikker ender på det illegale marked:
– Det kan ikke helt undgås, at noget medicin slipper ud på gaden.
En hårfin balance
Problematikken ligger i, at man ikke kan kontrollere misbrugernes indtag fuldstændigt, da der er en risiko for, at de vil fravælge behandlingen helt, forklarer Lene Caspersen.
– Der er en hårfin balance mellem at overvåge og have tillid. Hvis man begyndte at overvåge alle misbrugerne hver dag, er jeg bange for, at en del ville sige ’glem det’, siger hun.
Det er også urimeligt at overvåge nogen, som er stabile og opfører sig ordentligt. Det er ydmygende og krænkende.
Peter Ege, tidligere social overlæge i Københavns Kommune
Og at få misbrugere i behandling, og få dem til at blive i behandling, dét er den højeste prioritet for Lene Caspersen:
– Vores største fokus er på at få folk i behandling. Det er det vigtigste. Derfor skal det ikke være for besværligt, så folk vælger det fra.
Peter Ege kan sagtens forstå, at nogle klinikker vælger overvågning fra. Han understreger, at mange misbrugere er helt almindelige og yderst velfungerende mennesker, som har brug for medicin.
– Det er mere brugervenligt ikke at overvåge stofindtag. Det er også urimeligt at overvåge nogen, som er stabile og opfører sig ordentligt. Det er ydmygende og krænkende, siger han.
To ud af tre døde misbrugere blev ikke overvåget
Denne forbeholdenhed for overvågning kan også ses i en ny rapport fra Ministeret for Forebyggelse og Sundhed. Rapporten viser, at to tredjedele af de stofmisbrugere i behandling i København, der døde i årene 2008-2011 ikke blev overvåget, da de skulle tage deres stof. I stedet fik stofmisbrugerne udleveret deres medicin, hvorefter de kunne tage det med hjem.
Læs hele rapporten fra Ministeriet for Forebyggelse og Sundhed her
Christian Tjagvad var med til at lave rapporten. Han mener, at manglende overvågning er en generel tendens for misbrugere og siger:
– En betydelig del af misbrugere i Danmark får ikke overvåget deres stofindtag.
Og når stofindtaget ikke er overvåget, kan misbrugeren tage det med hjem og sælge på gaden.
Læs også: Misbrugere har også brug for deres stof om natten
Overvågning af stofindtag betyder, at misbrugere skal møde op på en behandlingsklinik, hvor de får udleveret deres medicin, såsom metadon, hvorefter de skal tage det under kontrollerede rammer.
– Lægen ser brugeren tage sin medicin flere dage i træk og ser virkningen af det. Hvis brugeren ikke er vant til en dosis, vil personen blive meget påvirket og skæv af stoffet, forklarer Christian Tjagvad.
Peter Ege forklarer, at stofmisbrugere ikke skal blive skæve af det medicin de får udleveret – medicinen skal blot stabilisere patienten.
Man bytter sin medicin
Anja Bloch er formand for Brugernes Akademi, som er en forening, der kæmper for misbrugeres rettigheder. Hun forklarer, hvorfor misbrugere sælger deres stoffer:
– Det er ofte dem, som får udleveret metadon, der sælger det videre og så køber heroin for det. Der er altså ikke tale om folk, der har lyst til at tage metadon. De er afhængige af heroin, og bruger metadonen til at bytte sig til det.
Hun mener, at problemet med det illegale stofmarked kunne undgås, hvis behandlingsklinikker begyndte at ordinere den medicin, som brugerne reelt har brug for, såsom heroin. Ellers vil medicinen havne på gaden, som vi ser i dag.
Der er brug for den personlige relation
Peter Ege peger på sociale relationer, som en løsning på problemet.
– Hvis man vil have, at stofbrugerne gør som man siger, så skal man udvikle en ordentlig relation til dem.
Netop en bedre kontakt mellem læger og misbrugere er også, hvad Anja Bloch savner:
– Alt for meget er blevet skåret væk på behandling i Danmark. Det eneste, der er tilbage, er medicin og kontrol.
Læs om hvor meget forskellige stoffer koster på gaden i København her: