Foto: Line Aarup Brodersen, institution LykkeLy.
Du henter dit barn i institutionen og får en lang historie om de mange insekter, dyr og planter, som de nu kan navnet på. Du lærer måske endda selv noget. Er det ikke det, du gerne vil opleve i mødet med daginstitutionerne?
Tilbage i november 2024 var der sidste frist for at indmelde kommentarer i Naturstyrelsens høring, der omhandlede urørte skove.
Her foreslår de, at der skal gå græssende kreaturer, såsom køer, i såkaldte græsningsfolde. Ifølge Naturstyrelsen, vil det forbedre biodiversiteten i områderne Ravnsholt og Sønderskoven i Allerød Kommune.
Se forslag til græsningsfolde her.
Naturstyrelsen er gået i gang med at vurdere, om planen for græsningsfolde skal ændres på baggrund af høringen i november, fortæller Naturstyrelsens skovrider Kim Søderlund.
Gevinst for børnene
Ifølge Naturstyrelsen kan græsningsfoldene tiltrække flere planter, arter og dyr, som borgere, besøgende og noget af Allerøds yngre publikum kan se frem til at se.
Folk må nemlig gerne gå ind i foldene og opleve dyrene på tæt hold. Netop det, ser den private daginstitution LykkeLy i Allerød muligheder i:
– for børnene er det jo vigtigt, at der er en eller anden bevidsthed om, hvordan man passer på dyrene. Det er jo nok det allervigtigste for os. Det her med at værne om, være optaget af og passe på og se: hvad spiser de og hvor lever de henne. Det ville jo være den største gevinst for os, hvis børnene fik det med sig, siger LykkeLy’s leder Line Aarup Brodersen til NetAvisen.
– En ting er, at man kan gå en tur i skoven eller langs stranden, men på sigt kommer der højst sandsynligt mulighed for at kunne gå en tur i det åbne land og have en oplevelse af noget naturnært.
Søren Rafn, bestyrelsesmedlem i Biologiforbundet
Det er vigtigt for institutionen, at børnene ikke bare hører om dyrene og naturen, men faktisk får lov til at opleve den:
– Vi er optaget af dyr, og hvilke dyr der er på vores legeplads. Vi har ikke super mange insekter på legepladsen, selvom det er en legeplads, der har været etableret i mange år. Det er lidt tankevækkende. Vi er rigtig glade, når vi ser egern, fugle, mariehøns og sommerfugle på legepladsen, fortæller Line Aarup Brodersen.
Line Aarup Brodersen ser positivt på de muligheder, som foldene giver:
– Hvis foldene er noget, der er i gåafstand til os, som ikke nødvendigvis har en økonomisk udgift, så ville vi være meget åbne for det. Det ville være en kæmpe gevinst for børnene, siger hun.
Læs også: Naturstyrelsen udpeger to skove til urørt skov i Allerød Kommune
Læring ind i oplevelsen
Søren Rafn, der er bestyrelsesmedlem i Biologiforbundet, ser også læringsmulighederne i græsningsfoldende:
– Når Naturstyrelsen sætter græsser ind og hegner af, skabes der et formål og nogle andre mulighederne for borgerne, fortæller han til NetAvisen.
Søren Rafn uddyber, at “en ting er, at man kan gå en tur i skoven eller langs stranden, men på sigt kommer der højst sandsynligt mulighed for at kunne gå en tur i det åbne land og have en oplevelse af noget naturnært.”
Hvad er biodiversitet?
“Hvis vi starter med en skovbund, der primært er dækket af anemoner, hvor skoven åbnes op, og du får lidt lys ind, så kommer der også plads til nogle græsser og andre urter. Hver af de græsser og hver af de urter har specifikke dyr knyttet til dem. Det kunne for eksempel være sommerfugle, fluer eller bier, som er dybt afhængige af en enkel art. Så for hver nye plante, der vandrer ind i et gennemlyst naturgenopretningsområde, åbner det for en vifte af de arter, der er knyttet til den plante. De arter vil have andre dyrearter knyttet til sig, der er afhængige af dem eller lever af dem.”
Kilde: Søren Rafn, bestyrelsesmedlem i Biologiforbundet
Ifølge ham kan græsningsfoldene også give børn en faglig forståelse for naturen:
– Naturvejledning Danmark har lavet et materiale, der hedder ‘krible krable’, som handler om at være nysgerrig og gå ud og undersøge, alt det der kryber og kravler derude og er målrettet dagtilbuddene. Der vil det jo give rigtig god mening at koble den slags områder til den slags aktiviteter, hvis det er indenfor rækkevidde for småbørn. Her vil mødet mellem barn og natur bliver bragt i spil igennem nogle materialer, siger Søren Rafn.
Læs også: Biodiversitetens vogtere: Danmark bør få mere skov
Græsningsfoldenes funktion
Med fokus på biodiversitet mener Naturstyrelsen, at græsningsfolde kan være vejen frem:
– Udlæg af urørt skov har til formål at forbedre biodiversiteten, og nogle steder vil det kræve, at skoven bliver mere lysåben. Uden drift eller græsning springer arealer i skov og bliver en mørk skov, siger Kim Søderlund til NetAvisen.
Lysninger i skoven er vigtige for at forbedre biodiversiteten. Det mener Naturstyrelsen, fordi en ældre bøgeskov ikke giver levesteder for særlig mange dyr og planter:
– Mange biologer kalder sådan en skov for en ‘bøgeørken’, fordi denne form for natur kun tilgodeser få arter. Grunden til dette er, at bevoksningerne har samme alder og art, og vores natur og arter mangler variation og naturlige dynamikker. Det sidste kan de græssende kreaturer være med til at sikre, fortæller Kim Søderlund.
Etableringen af folde i Sønderskoven og Ravnsholt er ikke besluttet endnu. Hvis det besluttes, vil der blive afholdt et særskilt offentligt møde, påpeger Naturstyrelsen.
Sådan gjorde vi: Nyheden kom fra Naturstyrelsens udkast til en forvaltning fra oktober og november 2024. Flere skoler, børnehuse og daginstitutioner blev kontaktet, men kun institutionen LykkeLy stillede op til mundtligt interview telefonisk. Dertil er både Kim Søderlund fra Naturstyrelsen og Søren Rafn fra Biologiforbundet mundtligt interviewet telefonisk.