Foto: Nina Berg Løgager
Friske æg, mindsket madspild, mere økologi og gødning til haven. “What’s not to like?” Høns er klimavenlige, i hvert fald hvis du spørger Furesø Kommune. Borgerne lader til at være vilde med høns, og ventelisterne, til at udvide familien med tre fjerklædte damer, er lange. På to år har i alt 18 familier gjort brug af ordningen “Furesø lånehøns” og lånt tre høns og en hønsefræser for at afprøve livet som hønseejer.
Hvad er en hønsefræser?
En hønsefræser er et lille, mobilt hønsehus med hjul.
Hønsefræseren er nem at transportere rundt i haven, og er derfor velegnet til folk der ønsker at prøve kræfter med at have høns.
En hønsefræser er forholdsvis lille og er derfor ikke beregnet til mange høns.
Ofte vil hønsene skulle lukkes ud af hønsefræseren i dagstimerne, så de kan få lidt plads at gå på.
Kilde: Furesø Kommune
Thomas Harpsøe Bengtsson, der bor i Furesø Kommune, er en af dem, der har haft glæde af at låne tre klukkende damer.
– Jeg synes personligt, at det er verdens fedeste initiativ. Det er fandme en overskudskommune, jeg bor i, og det synes jeg er sindssygt sejt, siger han i et interview.
Og fortsætter.
– Vi synes alle, at det var helt fantastisk at have høns, og børnene elskede det. Vi overvejer faktisk at anskaffe os vores egne høns, og børnene snakker stadig jævnligt om det, siger han.
Grønne intentioner
Maj-Brit Petersen, der er projektleder i Grøn Guide i Furesø Kommune, forklarer, at ordningen er skabt i et forsøg på, at flere får øjnene op for livet som hønseejer. Hun pointerer, at høns på mange måder bidrager til den såkaldte cirkulære økonomi, der er en måde at genanvende så mange ressourcer som muligt. Dette sker, når hønsene spiser vores madrester og derefter leverer gødning og friske æg, som vi kan spise.
Stine Dahlfelt, der er frivillig stifter af ordningen ”Furesø lånehøns”, fortæller, at der, fra starten, har været stor efterspørgsel på lånehøns, og at 18 familier, indtil videre, har gjort brug af ordningen. Hun modtager kun positive tilbagemeldinger og har indtryk af, at folk er meget glade for ordningen. Meget tyder på, at ordningen fungerer efter kommunens hensigt.
– Folk er super glade, og ca. en tredjedel vælger at beholde hønsene for 300 kr og sende buret videre. Når de beholder hønsene, så bygger de deres eget hønsehus, siger Stine Dahlfelt.
Populært blandt borgere i Furesø Kommune
Nina Berg Løgager, der også har haft besøg af tre lånehøns, beskriver hvor hyggeligt det var at have selskab af de pludrende madammer.
– De var virkelig sjove at snakke med, de hønsepiger. Når man gik ud til dem, så kom de løbende imod en, mens de pludrede, fortæller hun.
Foto: Thomas Harpsøe Bengtsson
Læs også: Kreative jobannoncer og fede praktikforløb skal lokke flere pædagoger til Furesø
Alle kan være med
Ordningen med lånehøns er designet til nybegyndere. Stine Dahlfelt og Furesø Kommune forsøger at gøre det så nemt og brugervenligt som muligt. Selve hønsefræseren, der er et slags transportabelt hønsebur, er nem at have med at gøre, og kan flyttes rundt i haven, så græsset ikke dør på et enkelt område. Derudover gør de meget ud af, at der er harmoni mellem hønsene, så de ikke slås og hakker på hinanden.
– Vi synes det er vigtigt, at folk, der er nye med den slags dyr, får en god oplevelse. Det er godt, at hønsene kender hinanden, så de ikke hakker på hinanden. Derfor skal man også erstatte alle tre høns, hvis den ene bliver snuppet af ræven, forklarer Stine Dahlfelt.
Stine Dahlfelt påpeger, at man som lånefamilie kun har udgifter til foder og strøelse. Ellers er det helt gratis at prøve kræfter med livet som hønseejer.
Hvis du bor i Furesø Kommune, og du har lyst til at prøve kræfter med livet som hønseejer, kan du kontakte Stine Dahlfelt på:
Mail: stinedahlfelt@hotmail.com
Facebook: Furesø lånehøns
Sådan gjorde vi: Journalisten researchede på Furesø Kommunes hjemmeside, hvor hun fandt en rapport om klima og de forskellige tiltag, der er i Furesø Kommune. I Rapporten stod der “hønsefræser”, og journalisten fandt en pdf, der beskrev ordningen “Furesø lånehøns”. I pdf’en var der kontaktinformationer på Stine Dahlfelt, der er frivillig, og har opstartet projektet, og journalisten kontaktede derfor Stine Dahlfelt og interviewede hende herigennem. Gennem Stine Dahlfelt fik journalisten også kontakt til familierne, der har haft besøg af lånehøns gennem ordningen.