Hanebjerg Skole er én af de 191 skoler, der er udtaget til at deltage i Børne- og Undervisningsministeriets nye nationale forsøgsordning for skolemad. Byrådskandidat Henriette Døssing (C) støtter projektet, men vil rette opmærksomheden mod, hvordan en eventuel permanent ordning bør indrettes og finansieres.
– Fællesskabet skal træde til for at hjælpe dem, som af en eller anden årsag har det svært. Men hvis man har ressourcerne til selv at sørge for en madpakke til sit barn, og man gerne vil være med i ordningen, så mener jeg, at man bør være med til at finansiere den, siger hun.
Fællesskabet skal bære hvor behovet er størst
National forsøgsordning for skolemad
- Formål: At indsamle viden om organisering af skolemad og belyse betydningen for elevers sundhed, læring og trivsel. Ordningen understøtter det fælles måltid, hvor hele klassen spiser sammen med en voksen.
- Periode: Fra skoleåret 2025/2026 til og med første halvdel af 2028/2029. Skoler kan bruge første halvår 2025/2026 på etablering, men skal senest tilbyde skolemad fra første skoledag efter juleferien i 2026.
- Økonomi: 854 mio. kr. afsat på finansloven for 2025.
- Udvælgelse: 282 folkeskoler og 64 frie grundskoler tilmeldte sig. 191 skoler blev udtrukket ved lodtrækning med hensyn til geografi og socioøkonomi (138 folkeskoler, 53 frie). Efter 13 frameldinger i 2025 blev yderligere 10 skoler udtrukket.
Henriette Døssing kalder ordningen sympatisk, og understreger vigtigheden i, at alle børn har muligheden for, at få et nærerigt måltid i løbet af deres skoledag. For hende handler det om, at indrette en ordning som sikrer, at fællesskabet løfter byrden for de børn som virkelig har brug for det.
– Fællesskabet skal træde til for at hjælpe dem, der af en eller anden grund ikke kan løfte opgaven. Der kan være både økonomiske eller helbredsmæssige årsager til, at man som forælder ikke kan sørge for, at der kommer en madpakke med i skoletasken, siger hun.
Formålet med dette er ifølge Henriette Døssing at sørge for, at andre vigtige tiltag i folkeskolerne ikke nedprioriteres til fordel for at finansiere en madordning for elever, hvis forældre selv har ressourcerne til selv at sørge for dette.
– Jeg vil være rigtig ked af, hvis det, at alle skal have gratis skolemad, betyder, at der eksempelvis ikke er råd til at have flere voksne i de yngste klasser.
Henriette Døssing har ikke et endeligt svar på, hvordan det konkret skal vurderes, hvilke familier der kvalificeres til en gratis madordning. Hun peger på, at man eksempelvis ville kunne følge de samme kriterier som fripladsordningen i daginstitutioner, hvilket Børne- og Undervisningsministeriet også på deres hjemmeside har anbefalet at lade sig inspirere af.
Forældre frygter opdeling i klassen
Louise Møller har to børn i indskolingen på en af byens andre skoler. Hun er åben overfor en ordning med egenbetaling for de mere ressourcestærke familier som hendes egen.
– Det vigtigste for mig er garantien om, at mine børn får et ordentligt måltid i skolen, jeg har ikke noget imod selv at skulle betale for en frokostordning, hvis det samtidig betyder at jeg er garanteret en madpakke til mine unger uden selv at skulle bekymre mig om det.
Hun udtrykker dog også en bekymring for, hvad en differentiering i forældrebetaling vil kunne gøre ved klassemiljøet i praksis.
-Hvis nogle er en del af ordningen og andre har madpakke med, deler vi klassen op. Det bliver hurtigt til A- og B-hold. Når prisen afhænger af forældrenes indkomst, vil nogle vælge den fra, og forskellene bliver meget tydelige, siger hun.
Henriette Døssing anerkender denne bekymring, men mener ikke, at forskellige madpakker vil skabe et større skel mellem børnene.
– Jeg kan sagtens forstå argumentet, men jeg køber ikke helt præmissen om, at det er forskellen på madpakker, som er det altafgørende. Det er ikke anderledes med madpakker, end det er med for eksempel telefoner eller mærketøj, siger hun.
Hun fremhæver i stedet klassens daglige omgangsformer og den forståelse for andre, som børnene har med hjemmefra, som afgørende for, hvordan de møder hinanden:
– Jeg synes jo i første omgang, at det er et forældreansvar. Det handler om, hvordan du er over for andre uanset, hvor meget eller lidt, de eller du selv har. Og det synes jeg, at man som forældre har et ansvar for at lære sine børn.
Fremtiden for forsøget
Forsøget kører fra skoleåret 2025/2026, og senest fra første skoledag efter juleferien 2026 skal de deltagende skoler tilbyde skolemad. Evalueringen gennemføres af Rambøll, TrygFondens Børneforskningscenter og Københavns Professionshøjskole primært gennem spørgeskemaer og interviews, og skal danne grundlag for en beslutning om en mulig permanent ordning, skriver Børne- og Undervisningsministeriet.
Sådan gjorde vi: Nyheden bygger på et Facebook-opslag fra Henriette Døssing om hendes holdning til skolemadsordningen. Jeg kontaktede Døssing, og gennemførte et telefonisk interview med hende samt et telefonisk interview med en forælder, som jeg tog kontakt til via facebook – fundet gennem et kommentarspor på et lignende opslag.