Kan de danske biografer coronavaccineres, eller er skaden sket?

I midten af december 2020 måtte biografsalene atter stå tomme, og det gør de fortsat.
Foto: Pixabay

Af Kristian Louis Jakobsen & Lauritz Emiel Mogensen

Du sidder krumbøjet over dit spisebord med en bærbar computer, udrustet med et par dårlige høretelefoner og en overbo, der støvsuger på livet løs, mens han banker støvsugerens mundstykke ind i samtlige møbler og fodpaneler. Hvis ikke din gamle computer udfylder rollen som streaming-alter, holder du måske stadig fast i dit gamle fjernsyn, som er blevet slavebundet af et Google Chromecast. Med Netflix, Disney+ og HBO Nordic er det blevet porten til din kulturelle helligdom. Det er her, du kan opleve Adam Sandlers mindre vellykkede og evigt genbrugte pruttejokes i Drengerøve 2 og fra d. 26 marts også Wonder Woman i hendes nye firser-ramme til svimlende 1,2 milliarder kr.

Alle kilder er kontaktet og interviewet før genåbningsplanen blev offentliggjort mandag d. 22 marts. Biograferne står til at kunne genåbne fra d. 6. maj. Det vil kun være muligt at kunne gå i biografen med et såkaldt ‘coronapas’, oplyser Statsministeriet.

Men hvad blev der egentlig af dejlige bløde biografsæder, popcorn i bæger og de andre biografgængere, som man kunne grine og gyse med?

De sidder derhjemme ligeledes svøbt i striktrøjer og vamsede tæpper, som var sofaen en åben sarkofag. Mens danskerne har ligget derhjemme, nydt godt af de mange nye streamingtilbud og bingewatchet (set alle afsnit hurtigt efter hinanden, red.) ‘The Mandalorian’, har biograferne kæmpet en brav kamp. Det gør de fortsat, og få ved, hvordan fremtiden ser ud, når coronaen slipper sit favntag. De store amerikanske filmselskaber har rustet sig til streamingkrig, og slagets gang synes kun lige at være startet. Imens sidder biograferne og ser til fra sidelinjen som en kasseret fodboldspiller. Spørgsmålet er hvilken fremtid slagets gang vil diktere for de danske biografer.

En ny verdensorden

– Der er ingen tvivl om, at det bliver en anden verden, end den vi kender, siger Annette Sønder Nielsen over en telefonforbindelse.

Hun ejer Kino Den Blå Engel i Kalundborg. Det sidste år har hendes biografs fremtid stået hen i det uvisse. Selvom hun forsøger at forblive håbefuld om fremtiden, kan hun ikke regne ud, om hun er købt eller solgt.

Warner Bros. har meldt ud, at de i 2021 vil udgive film simultant i biograferne og på deres nye streamingtjeneste HBO Max, som kommer til Danmark anden halvdel af 2021. Selvom planerne om simultanudgivelser for nu kun er planlagt i USA, røber lanceringen af HBO Max i Europa en måske anden fortælling. For ligesom mange andre store amerikanske filmselskaber har Warner Bros. kigget over skulderen på Netflix. De vil have fat i streamingpengene, og det samme vil Paramount, Disney, Universal og mange andre, som enten har eller kommer til at udgive deres egne streamingplatforme i løbet af i år. Sådan forklarer Informations film & tv-redaktør Christian Monggaard de mange amerikanske filmselskabers pludselige lancering af diverse streamingtjenester og tilføjer,

– Det, der er ved at lave sin egen streamingtjeneste som produktionsselskab – eksempelvis Paramount – er, at man har nogle enorme arkiver at trække på i modsætning til Netflix. Nu er det bare en stor indholdskamp om, hvilken streamingtjeneste der har det fedeste indhold, fordi ingen har jo råd til at have ti forskellige streamingtjenester, siger Christian Monggaard.

Sune Lind Thomsen er ny ejer af Gentofte Kino og tidligere chef for biograflanceringer hos Warner Bros. Ligesom Christian Monggaard er han er også overbevist om, at filmselskabernes nye fokus på streaming handler om penge. Ifølge Sune er det for selskaberne et ønske om at have bedre kontrol over deres indtægtsstrøm. De skal bare kunne holde på abonnenterne, siger han.

Læs også: Corona lukkede hans biograf. Nu truer streaming-giganterne

Mens de amerikanske filmstudier lægger streamingplaner, sidder Annette Sønder Nielsen på den anden side af Atlanten i Kalundborg og overvejer, om hun bliver nødt til at udleje nogle af sine lokaler til firmaarrangementer. Hun fortæller, at biograferne nok er nødt til at se nogle andre veje for at kunne tjene penge, for hun aner ikke, hvilke og hvor mange film hun vil kunne vise i fremtiden.

»Det vil komme til at koste biografliv«

I snart ti år har Netflix opdraget os danskere i streamingens bekvemmelige verden. I 2020 benyttede knap hver tredje dansker sig af minimum en streamingtjeneste, oplyser Danmarks Statistik. Selvom nye tjenester er kommet til i løbet af årene, er det først nu i en coronanedlukket verden, at de store ‘klassiske’ filmselskaber er begyndt at vise deres ønske om at mutere. Udviklingen og lysten til at være en streamingtjeneste er blevet accelereret på grund af corona, hvis man spørger Christian Monggaard, og ifølge ham kunne HBO Max nemt blive et hårdt slag for den trængte biografbranche.

– Det kunne blive en kæmpe gamechanger for biograferne og filmverdenen i det hele taget. Der er ingen tvivl om, at det vil komme til at koste biografliv, hvis Warner Bros. holder fast i deres nye model, og hvis de andre selskaber også vil prøve kræfter med lignende, fortæller han og tilføjer, at HBO Max nok ikke ville have kommet til Europa så hurtigt, hvis ikke det havde været for corona, siger Christian Monggaard.

HBO ønsker ikke at udtale sig om, hvad skiftet fra Nordic til Max kommer til at betyde for de danske forbrugere.

Bliver ‘premier access’ den nye biograftur?

Trods genåbningen i foråret 2020 var Christopher Nolans ‘Tenet’ den eneste store amerikanske film at finde i de danske biografer, hvis situation blev reddet af et forbløffende godt filmår for dansk film. Thomas Vinterbergs nyligt oscarnominerede ‘Druk’ lykkedes blandt andet at sælge 800.000 billetter.

Den femogtyvende James Bond-film, ‘No Time to Die’, venter stadig på at komme i biografen. I mellemtiden er film som ‘Mulan’, ‘Wonder Woman 1984’, ‘Antebellum’ og ‘Scoob!’ flyttet over på streaming eller digital udlejning eller vil snart være det. Især Disney har lagt hårdt ud med liveaction-genindspilningen af ‘Mulan’ og Pixars ‘Soul’, som kom direkte på Disney+ i Danmark. Spørgsmålet er om, det kan betale sig for Disney at lægge film ud til over 900 millioner kr. stykket direkte ud på streaming frem for at sende dem i biografen i fremtiden. Christian Monggaard er i tvivl om, det kan betale sig. Omvendt kan han godt se, hvorfor de valgte at gøre det.

– At ‘Soul’ kom direkte på Disney+, uden at man skulle betale ekstra for den, tror jeg i høj grad handlede om – i hvert fald i Europa – at Disney+ lige var blevet lanceret, og at man skulle trække nye kunder til, siger Christian Monggaard.

Disneys nye ‘premier access’-funktion kan ligne en bleg imitation af en biografpremiere og vidner om, at ‘premier access’-modellen måske ikke er rentabel. I Danmark kan du nu leje den nye Disney-animationsfilm ‘Raya og den sidste drage’ til en sum af 179 kr., hvis du da allerede har Disney+ (79 kr. om måneden). Den vil være tilgængelig for almindelige abonnenter i juni.
Det er stadig uvist, om en model med ‘premier acces’ bliver en succes. Christian Monggaard ser Disneys nye forsøg som et tveægget sværd. På den ene side slipper Disney for at dele deres indtjening med biograferne – og en familie på fem, som måske ellers skulle have betalt 500 kr. for at se den i biografen, slipper med at betale 179 kr. På den anden side kan Disney ikke indkassere en indtjening fra filmen flere gange ved først at lancere den i biografen og derefter ved at udleje, sælge og til sidst lægge filmen ud på streaming. En ting står dog lysende klart for Informations selvlærte filmekspert,

– Jeg skal love dig for, at Warner Bros., Sony, Universal og alle de andre store filmselskaber står og kigger på Disney for at se, om det kan betale sig, siger Christian Monggaard.

Disney har ikke ønsket at svare på, om det er en model, de har tænkt sig at fortsætte med, når biograferne åbner op igen.

Færre biografpremierer og slut med 122-dages eneret

Hvad, der blandt biografejere ikke synes at være nogen tvivl om, er, at udbuddet af film i biografen kan blive mærkbart smallere.

Biografejeren i Gentofte, Sune Lind Thomsen, er overbevist om, at færre film vil få premiere i biografen. Han er dog overbevist om, at hans biograf nok skal klare sig. Biografdirektøren Jesper Nielsen hos Kulturbiografen Frysehuset i Holbæk er enig. Han er derimod ganske overbevist om, at de store film fortsat vil komme til biografen, og at der vil være lige så mange af dem som før nedlukningen. Det er de mindre budgetterede film, han er usikker på, fortsat vil finde vej til det store lærred.

Begge biografejere frygter dog, at biografernes 122-dages eksklusive eneret til nye film er truet. Hvis det ændres, kan det betyde, at nye film hurtigere vil være tilgængelige på streaming eller til leje, efter de har været i biografen. Måske vil de endda være at finde hjemme i stuerne såvel som i biografen på samme tid.

– Streamingtjenesterne presser noget mere på. Biografvinduet på 122 dage vil nok blive skåret kraftigt ned. Vi vil jo gerne bevare det. Jeg er ikke i tvivl om, at de store film vil komme tilbage på det store lærred. Spørgsmålet er bare, om vi får dem eksklusivt. Det er selvfølgelig det, vi kæmper for, siger Jesper Nielsen, biografdirektøren i Holbæk.

Netop eksklusivitet står frem som det store ubesvarede spørgsmål, for vil danske biografer kunne trække gæster til, hvis de film, de viser, også er tilgængelige enten på digital udlejning eller direkte på streaming? Sune Lind Thomsen er selv i tvivl,

– Hvis ‘Druk’ røg på streaming samtidig med den røg i biffen, så tvivler jeg på, den ville have solgt de 800.000 billetter, for hvor mange vil betale for noget, de allerede betaler for på streaming?

Infografik udarbejdet af Kristian Louis Jakobsen & Lauritz Emiel Mogensen

Leave a Reply

Your email address will not be published.