Foto: Malte Dan Møller Henriksen
Matematik med en historielærer eller historie med en matematiklærer? Sådan kan hverdagen meget vel se ud på folkeskolerne rundt omkring i Gladsaxe Kommune. Kommunen har nemlig valgt at forlænge en undtagelse fra coronapandemien, der giver den enkelte skoleleder lov til ikke at følge målsætningen om, at 95% af undervisningen skal ledes af en lærer med kompetence på det givne fag. Det vil sige, at det skal være en lærer, der har haft faget som linjefag på læreuddannelsen. Det er det, der på fagsprog kaldes fuld kompetencedækning.
Formålet er ifølge formand i børne- og undervisningsudvalget Serdal Benli (SF) at sætte den enkelte skole fri.
– Vi vurderer, at vi vil give vores skoler så meget frihed som muligt, siger Serdal Benli.
Gladsaxe Kommune vurderer nemlig, at det vil styrke trivslen og fagligheden på den enkelte skole, at de ikke er bundet af at skulle leve op til målsætningen.
– Vi mener, at spørgsmålet om kompetencedækning, men også den konkrete planlægning af hverdagen, ligger bedst ude hos den enkelte skoleleder, der må tilrettelægge og planlægge ud fra de muligheder, som de har, siger Serdal Benli .
Læs videre: Projekt ’Sammen om Skolen’ skiller politikere i Herlev: “Ren kransekage og spild af folks tid”
Det vigtigste er lærerkompetencen
Gladsaxe Kommune pointerer selv, at formålet med ikke at følge målsætningen er at øge trivslen og fagligheden på kommunens skoler. Og det er faktisk ikke helt dumt tænkt, hvis man spørger hos Danmarks Lærerforening.
– På læreruddannelsen får lærerne en generel lærerkompetence. Derfor kan de godt varetage undervisning i et fag, selvom de ikke har haft det fag som linjefag på uddannelsen. Det gælder særlig i de små klasser, da det pædagogiske arbejde er vigtigt, siger Åse Bonde, der er uddannelsespolitisk konsulent i Danmarks Lærerforening.
Annegrethe Ahrenkiel, der er lektor på Institut for Mennesker og Teknologi ved Roskilde Universitet, bekræfter at det pædagogiske arbejde er vigtigt.
– Det betyder afsindigt meget. Hvis børn ikke er socialt veltilpassede, har de også svært ved at kaste sig over det faglige, siger Annegrethe Ahrenkiel.
Udover at der kan være børn, hvis særlige udfordringer en lærer skal kunne håndtere, har folkeskolen også udviklet sig meget væk fra traditionel tavleundervisning. Det sætter større krav til lærernes pædagogiske evner.
– Der er meget undervisning i skolerne i dag, hvor læreren ikke bare står ved tavlen og underviser en hel gruppe af børn. Rigtig meget foregår ved gruppearbejde, her skal der pædagogiske kompetencer til at fornemme og styre, hvad der foregår ude i grupperne, og læreren skal kunne organisere dem på måder, der producerer læring og ikke bare pjat og gøgl, siger Annegrethe Ahrenkiel.
Netop derfor kan det godt give mening at afvige fra målsætningen om kompetencedækning. Det rigtige problem er nemlig ifølge Åse Bonde, at der er for mange lærere i de danske folkeskoler, der ikke er uddannet som lærer.
– Det vigtigste er, at det er læreruddannede med lærerkompetence, der underviser. Derudover er det en bonus, hvis de har kompetence i det specifikke fag, siger Åse Bonde.
Tal fra Dansk Evalueringsinstitut viser, at 18% af de ansatte lærer i Gladsaxe Kommune ikke er uddannet som folkeskolelærer.
Ideen til artiklen kom fra en dagsorden fra kommunen, og alle kilder er blevet interviewet over telefonen. Egentlig var det planen at snakke med de konkrete skoleledere i Gladsaxe Kommune, men efter rundringning og mails til alle skoler i kommunen, måtte jeg indse, at de ikke var til at få i tale.