Åbner snart: Ny skole har kritisk tænkning og kreativt projektarbejde på skemaet

Byggepladsen af Læringshuset, der er Høje-Taastrup Kommunes bud på fremtidens folkeskole.
Foto: Cynthia S. Neerbek, Netavisen

Høje-Taastrup Kommune er ved at lægge de sidste mursten til at kunne åbne op for, hvad kommunen kalder fremtidens nye folkeskole i det kommende efterår 2021. Her skal eleverne fra Hedehusene Skole og Charlotteskolen forhåbentlig starte en ny, lys fremtid. De to gamle skoler lukkes ned og bliver sammenlagt i den nye skole, der hedder Læringshuset.

Eleverne skal fagligt kunne det samme som i andre folkeskoler rundt i landet. Men en ting er grundlæggende anderledes. De skal primært lære det igennem innovative projektforløb, der tager udgangspunkt i problemstillinger fra deres omverden.

Det er nødvendigt i en verden, der konstant er foranderlig. Det skal man forberede børnene på, siger borgmester i Høje-Taastrup Kommune, Michael Ziegler (K). Derfor skal eleverne klædes på til at kunne beskæftige sig med realistiske problemstillinger fra deres omverden.

– Fremtidens Skole handler om at lære på en anden måde. Den er baseret på en tankegang om, at man lærer allerbedst, når man er aktiv i sin læring og arbejder med noget virkelighedsnært, siger borgmesteren.

Læs også Nu skal ’21st skills’ på skemaet i folkeskolen

Alle skoler i kommunen har været i gang med projektforløbene siden 2018/2019, hvor “Fremtidens Skole” blev et kommunalt besluttet projekt.

En 7. klasse fra Hedehusene Skole har blandt andet gennemført et af disse projektforløb, hvor de skulle arbejde med, hvordan naturparken Hedeland i deres nærområde kunne udvikles. Eleverne skulle formulere konkrete idéer og realisere dem ved at foretage opmålinger, beregne størrelsesforhold, udforme en skitse af deres produkt og lave interview med mennesker i lokalområdet, der gav udtryk for deres ønsker til naturparken. På den måde kombinerede projektforløbet de traditionelle fag matematik, dansk og billedkunst.

Den overordnede tanke bag Læringshusets undervisningsforhold er ikke kun at lære eleverne de basale faglige færdigheder. Projektforløbene skal også hjælpe dem med at tilegne sig, hvad skolen vurderer som det 21. århundredes kompetencer: Kritisk tænkning, kreativitet, kommunikation og samarbejde.

Per Fibæk Laursen, professor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet, forholder sig skeptisk til forestillingen om, at man kan forudse, hvilke kompetencer der vil være brug for i fremtiden og designe folkeskolen derefter.

– Man ved, at folkeskolen kan levere de basale faglige færdigheder, som eleverne skal have. Det har den lært at gøre igennem flere hundrede års erfaring. Det er usikkert, om Læringshuset kan kan levere de kompetencer, som der fokuseres på, siger han.

Ifølge Per Fibæk Laursen er det i dag folk med en håndværksmæssig uddannelse, der mangler på det danske arbejdsmarked, og derfor betvivler han idéen om, at kunne spå hvilke fremtidige kompetencer, der er behov for.

– Jeg tror, at det er temmelig illusorisk at forestille sig, at man kan forudberegne, hvilke kompetencer fremtidens børn har brug for, samt hele idéen om, at man kan lave en skole, der producerer de kompetencer, der er efterspørgsmål på i fremtidens arbejdsmarked, siger professoren.

Fakta om Læringshuset

    • Læringshuset skal huse 425 elever fra Charlotteskolen og 325 fra Hedehusene skole
    • Skolen er 15.500 kvm. og kommer til at have fem spor, en daginstitution og en idrætshal
    • Budget for at bygge skolen er 442 millioner kroner

Kilder: Hedehusene Skole og Charlotteskolens hjemmeside, Licitationen.dk

Fremtidens børn skal være drevet af indre motivation

Undervisningsrammen, som Læringshuset er bygget op om, minder meget om den model, som Roskilde Universitet har fastholdt og arbejdet med i knap 50 år. Her arbejder de universitetsstuderende med konkrete problemstillinger og gør dem til akademiske projekter.

Det er det enkelte menneskes indre motivation, der skal dyrkes, hvis det fremtidige erhvervsliv skal have glæde af de mennesker, som bliver uddannet, påpeger Hanne Leth, rektor på Roskilde Universitet.

– Jeg er sikker på, at det styrker eleverne at lære at arbejde projektorienteret allerede fra folkeskolen, fordi det er jo at styrke motivationen, og det styrker i sidste ende samfundet, siger hun.

Læs også Folkeskolen: Dansklærer ønsker mere fokus på kreativitet frem for målstyring

Derfor skal elevernes indre motivation tændes gennem projektforløb, hvor de bliver uddannet i det 21. århundredes kompetencer. Det skulle gerne hjælpe med at klæde dem på til at kunne håndtere de problemer, som de kan støde på i fremtiden, mener Kurt Scheelsbeck (K), formand for Institutions- og Skoleudvalget i Høje-Taastrup Kommune.

– Selvom vi ikke ved præcist, hvordan arbejdsmarkedet vil se ud og hvilke jobs der vil være, så skal børnene have kompetencerne og motivationen til at kunne løse problemstillingerne der vil være, siger han.

Skolen åbner i efteråret 2021, hvor man kan forvente, at Læringshuset skal igennem en overgangsperiode med projektet “Fremtidens Skole”, der ikke bliver uden udfordringer. Michael Ziegler (K) forklarer, at det er en stor opgave at gentænke folkeskolen.

– Det er en stor omvæltning. Og det er jo ikke sådan, at når vi lukker Hedehusene Skole og Charlotteskolen og rykker over i Læringshuset til efteråret, at projektforløbene kommer til at køre uden udfordringer. Det her er stadig noget vi øver os på, og skal blive ved med at øve os på, før vi engang er i mål med projektet, siger borgmesteren.

Sådan gjorde vi: Journalisten har en kontakt, der arbejder som folkeskolelærer i Høje Taastrup Kommune. Hun fortalte journalisten om, at kommunen var ved at bygge en spritny folkeskole samt, at undervisningsformen primært var baseret på problemorienteret projektforløb. Journalisten kontaktede kilderne for at forstå, hvad fremtidens folkeskole skal kunne tilbyde.