»Børnene har intet sprog, de kan hverken kommunikere 100% på arabisk eller dansk,« siger Sawsan Al-Ghazali, som ud over at være mor til fem tosprogede børn til daglig underviser i arabisk.
Hvis man spørger hende, er modersmålskundskaber afgørende for de tosprogede børns indlæringsevne, fordi de uden et ordenligt fundament i deres modersmål får meget svært ved at lære alt andet. Derfor ser hun frem til regeringens nye forsøg med modermålsbaseret undervisning.
I forsøget skal de tosprogede børn i folkeskolen undervises på deres modersmål i eksempelvis dansk og matematik. Det forsøg har dog mødt stor modstand fra oppositionens side.
Til trods for at mange undersøgelser viser, at de tosprogede børn halter efter i skolerne, er der ikke lavet ret meget forskning på området. Det skal det nye forsøg, som regeringen søsætter til sommer, gøre noget ved. »Vi håber på at få noget praksisnær viden, så vi bedst muligt kan lave en indsats for skabe mere kvalificeret undervisning til de tosprogede børn,« siger Lise Nordvig Rasmussen, chefkonsulent i Undervisningsministeriet. Også eksperterne mener, at det nye forsøg falder på et tørt sted.
»Det er virkelig en kamp«
»Modersmålsundervisningen i dag gives ikke på en særlig fornuftig måde. Den er gives efter skoletid, den er frivillig, og den gives på mere eller mindre privat basis. Det er derfor, det er vigtigt med det nye forsøg,« siger professor Niels Egelund. Sawsan Al-Ghazali, der til daglig arbejder med tosprogede børn, både som støtteunderviser og arabisklærer på Ellebjerg Skole i Københavns sydvestkvarter, nikker genkendende til denne beskrivelse af den modersmålsundervisning, som gives i dag.
»Det er virkelig en kamp. Når jeg får eleverne, er de trætte og sultne, og de plager tit om at få tidligere fri,« siger Sawsan Al-Ghazali. Derfor har hun længe kaldt på forbedringer på dette område.
I dag skal kommunerne tilbyde modersmålsundervisning til elever med anden etnisk baggrund end dansk. Undervisningen foregår efter skoletid sammen med elever med samme modersmål fra de øvrige skoler i kommunen. Tidligere var denne undervisning obligatorisk, men det afskaffede den daværende VK-regering i 2002. Med det nye forsøg vil man blandt andet teste effekten af modersmålsbaseret undervisning i eksempelvis dansk og matematik.
Sawsan Al-Ghazali underviser på en skole, hvor over halvdelen af eleverne har anden etnisk baggrund end dansk. Og selvom det er en kamp, er det for hende kampen værd.
»Jeg tror, at børnene har en større chance for at få en nuanceret kommunikation med deres omverden og bedre faglige færdigheder, hvis de er stærke i deres modersmål. Modersmålet er bare så vigtigt for at lære alt andet,« siger hun.
Hun bliver bakket op af undersøgelser. De viser nemlig, at de tosprogede børn i Danmark gennemsnitligt klarer sig dårligere end de øvrige elever. »Det er også derfor, vi har sat dette forsøg i gang. Der er et gab her mellem et- og tosprogede elever, og det vil vi gerne mindske,« siger Lise Nordvig Rasmussen, chefkonsulent i Undervisningsministeriet.
Skaber robust viden
»Der er ingen tvivl om, at vi har brug for noget mere viden om modersmålsundervisning, derfor er det godt, at det er blevet sat i stand,« siger Niels Egelund, professor ved Aarhus Universitet. Regeringens nye forsøg er lavet sådan, at de tester flere forskellige former for modersmålsbaseret undervisning af på forskellige skoler, så de til sidst kan evaluere på, hvilke forsøg der har givet de bedste resultater.
»Det er et ambitiøst projekt, som forsøger at gå ned i de mange aspekter i diskussionen om, hvordan man arbejder med tosprogsundervisningen,« siger Lise Nordvig Rasmussen, chefkonsulent i Undervisningsministeriet. Forsøget falder da også i god jord blandt fagfolk.
»Det nye forsøg tager hensyn til de mest moderne principper om sproglig indlæring. Resultaterne kan pege på, hvad der virker, og hvad der ikke gør. Således at vi måske kan få udviklet en modersmålsundervisning, som dur,« siger professor Niels Egelund.
Oppositionen har ellers været ude med megen kritik af det nye forsøgs størrelse, som koster næsten 30 mio. kr. og omfatter omkring 200 skoler og 4000 elever landet over.
»Det er mange penge at bruge, især når vi kan se, at vi ikke har så forfærdelig mange penge på folkeskoleområdet,« siger Mai Henriksen, børne- og undervisningsordfører for Det Konservative Folkeparti. Men det er eksperten, professor Niels Egelund, ikke enig med hende i.
»Vi har brug for noget mere viden om modersmålsundervisning. 30 mio. kr. kunne umiddelbart lyde af meget, men hvis man vil lave et ordenligt forsøg, så koster det altså penge.«
Mai Henriksen er som sådan heller ikke uenig i selve forsøget, »jeg synes bare, forsøget bliver lavet i så stor en skala, at man dårligt kan kalde det et forsøg længere.«
Til det forklarer Lise Nordvig Rasmussen, chefkonsulent i Undervisningsministeriet: »Forsøget bliver lavet i så stor skala, fordi hvis man vil have noget robust viden om et område, er det vigtigt at få testet i et lidt større skala, ellers kan det være helt tilfældige forskelle, som forklarer en effekt.«
Sawsan Al-Ghazali gik selv i arabisk privatskole som barn, men det ønskede hun ikke, at hendes egne børn skulle. Det går nemlig ud over sprogfærdighederne, mener hun. Derfor kom hendes to ældste børn i danske folkeskoler. Men de havde mange problemer med, at folkeskolerne ikke var i stand til at håndtere tosprogede elever særlig godt.
Derfor er hun ikke i tvivl om, hvad hun selv ville sige til at få forsøget tilbudt: »Jeg ville tage imod tilbuddet om modersmålsbaseret undervisning, fordi jeg er sikker på, at det ville gavne min søn eller min datter, både sprogligt og fagligt.«