Den mest solgte bil i 2017 er ikke den mest sikre

Peugeot 208 var den mest solgte bil i 2017, men den er ikke i top med sikkerheden. Foto: maxpixel.net

Den mest solgte bil i 2017 var Peugeot 208, men denne bil lever ikke op til nutidens sikkerhedskrav for maksimum antal stjerner i en sikkerhedstest lavet af Euro NCAP. Firmaet tester bilmodeller når de kommer på markedet, men efter denne test bliver bilmodellerne ikke testet igen. Peugeot 208s sidste sikkerhedstest er fra 2012, da modellen kom på markedet. Dengang scorede 208’eren fem stjerner, men det ville bilen ikke kunne score idag.

Sikkerhedskravene ændrer sig

– Jeg kan sige med sikkerhed, at Peugeot’en ikke ville score fem stjerner idag. Den mangler noget af det udstyr, der skal til for at få top karakter idag. Det er eksempelvis en automatisk håndbremse, som er utroligt vigtig idag, siger Søren W. Rasmussen, som er bilteknisk redaktør for FDMs medlemsblad Motor.

En grund til, at 208’eren ikke er ligeså sikker, som andre biler idag, er den hurtige udvikling, der sker i teknologien, mener redaktøren.

– Dengang var man ikke nået så langt som man er idag, men tiden går og Peugeot 208 er blevet overhalet af konkurrenterne og udviklingen, siger Søren W Rasmussen.

– Peugeot’en må idag betragtes som en bil med højest middelmådigt sikkerhedsudstyr, tilføjer Søren W. Rasmussen.

“Jeg vil tjekke op på sikkerhedstestene”

Tina Blond leder efter en ny bil og har forskellige krav til familiens kommende bil.

Jeg ville ikke vælge en bil med en gammel sikkerhedstest. Jeg ville i hvert fald undersøge det nærmere, siger Tina Blond som leder efter en ny bil.

Hun går meget op i, at det skal være en rummelig bil med meget komfort og ekstra udstyr, sikkerheden er dog også vigtig. Derudover skal den også være til at betale.

– Jeg kigger selvfølgelig i de der sikkerhedstest, og vil helst ikke gå på kompromis med sikkerheden, siger Tina Blond, som tilføjer: Fremover når skal jeg købe bil vil jeg også tjekke op på sikkerhedstjekkene, og jeg ville ikke vælge en bil med en gammel sikkerhedstest. Jeg ville i hvert fald undersøge det nærmere.

Søren W Rasmussen anbefaler også, at man netop tjekker op på sikkerhedstestene og hvilket udstyr der er i de forskellige biler, når man skal købe ny bil. Han minder om, at bilkøbere og bilejere bør være opmærksom på, hvor gammel sikkerhedstesten er. Tjek op på din bils sikkerhedstest her.

(Har lavet historien ved at ringe til FDM og snakke med redaktøren for deres medlemsblad Motor. Deruover snakkede jeg med en ekspert fra CBS men valgte dog at slette citat fra ham da jeg ikke mente det var nødvendigt at have med. Jeg har snakket med en erfaringskilde over telefonen (Tina Blond) som er en kvinde der skal ud og købe bil. Min info/fakta fandt jeg på fdm.dk (artikler om de mest solgte biler i Danmark 2017) og på Euro NCAP’s hjemmeside (test resultatet for Peugeot 208).)