Derfor er det afstressende at køre i tog

Toget har en afstressende funtion i hverdagen
Toget har en afstressende funktion i hverdagen

Det kan være hårdt som studerende at skulle op klokken kvart i kvalme om morgenen for at tage toget fra København til Roskilde Universitet. Men togturen kan have afstressende effekter for den studerende. Det forklarer Malene Freudendahl, forsker i mobilitet og kollektiv transport ved Roskilde Universitet.

–    Der er ingen tvivl om, at det toget kan er, at du ikke skal tage stilling til noget. Det er en tidslomme, som ikke skal bruges på andet, end det du har lyst til, og derfor er det for mange meditativt at være i bevægelse og kigge på landskabet. Det gør, at tankerne kan få frit løb, siger Malene Freudendahl.

Jeg har altid opfattet RUC-toget som en nyttetransport. Det er vigtigt, at vi får mental afslapning i løbet af dagen. Det har gode afstressende funktioner for de studerende.
Per Homann Jespersen, trafikforsker fra Roskilde Universitet.

For Karoline Nyborg, kommunikationsstuderende på Roskilde Universitet, er togturen fra København og ud til studiet ikke kun den bedste tid på dagen. Den er helt essentiel for hendes evne til at stresse af og holde fokus i undervisningen.

–  Jeg kan ikke stille noget op, mens jeg sidder i toget. Det kan ikke gå hurtigere, jeg kan ikke løbe stærkere. Det er enormt beroligende at få det afbræk fra hverdagen, hvor jeg ellers er i kamp mod tiden. Togturen betyder, at jeg bliver mere afslappet og fokuseret på mit studie, fortæller hun.

Togturen er en tidslomme

En undersøgelse foretaget af DJØF viser, at over halvdelen af de 1107 adspurgte DJØF-studerende føler sig i nogen eller i høj grad stressede.

Derfor bør flere studerende, ifølge trafikforsker ved Roskilde Universitet, Per Homann Jespersen, følge Karoline Nyborgs eksempel.

–  Jeg har altid opfattet RUC-toget som en nyttetransport. Det er vigtigt, at vi får mental afslapning i løbet af dagen. Det har gode afstressende funktioner for de studerende, vurderer Per Homann.

Læs også: Studerende kan igen i år se frem til en gratis togrejse til jul

Mere afslappende end at være derhjemme

For Karoline Nyborg er det lige præcis denne tidslomme, hvor mulighederne er færre, som er altafgørende. Den ville hun ikke få ved at stå tidligere op om morgenen og drikke en stille kop kaffe derhjemme.

– De praktiske gøremål kalder ikke på en i toget, som når du er hjemme. Der er derfor mere afslappende, da du kun kan sidde stille og ikke gøre så meget andet, slutter Karoline Nyborg.

Læs også: Flere tager toget i juletiden: Det får dig til at slappe af