Menneskerettigheder er gode og vigtige, men det er ikke nok, når man skal bekæmpe fattigdom rundt omkring i verden. Det er holdningen blandt politikere, eksperter og interesseorganisationer, der arbejder med international udvikling.
Udviklingsminister Christian Friis Bach fremsætter i starten af april den nye ’Lov om Internationalt Udviklingssamarbejde’ samt en ny strategi for Danmarks udviklingsbistand.
Lovforslaget har været i høring hos flere danske interesseorganisationer, og her er der ikke udpræget begejstring at hente. Især den såkaldte rettighedsbaserede tilgang med fokus på menneskerettigheder møder skepsis.
– Vi synes, det er oplagt, at det er fattigdomsorientering, der skal stå øverst. Der er ikke klarhed over, hvad man vil med den rettighedsbaserede udvikling, siger Vagn Berthelsen, generalsekretær i organisationen IBIS.
Tre gange "menneskerettigheder"
Udviklingsminister Christian Friis Bach fik hurtigt prædikatet ”rettighedsminister”, da han trådte til i efteråret. Dermed afløste han ”frihedsministeren”, Søren Pind.
Ordet "menneskerettigheder" står da også skrevet tre gange i lovforslagets paragraf 1, som indeholder formålet med udviklingsbistanden.
– Fokus på rettigheder kan være meget godt. Problemet er, at vi ikke altid mødes med så stor velvillighed alle steder, så hvis vi kommer og siger, at det er dagsordenen, så bliver det jo noget, som vi maser igennem og ikke noget, som kommer indefra i de her samfund, og det ville være bedst for udviklingsprocessen, siger Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker i politik og udvikling på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
Han forklarer, at effekten af denne tilgang til udvikling kommer meget an på, hvordan man udmønter det i praksis i de pågældende lande.
– Man kan frygte, at det bliver en dansk dagsorden, og at vi forsøger at få de her lande til at ligne os, og det er ikke særlig hensigtsmæssigt for udviklingsprocessen, siger Lars Engberg-Pedersen.
Ret til en håndvask
Ifølge udviklingsministeren skal tilgangen til menneskerettigheder ses meget bredt, og det handler ikke kun om ret til at ytre og forsamle sig, men også f.eks. om ret til en håndvask, hvis det er det, der kan lette arbejdet med at hente vand og vaske op.
– Menneskerettigheder skal ses som en helhed. Det er også retten til jord og retten til uddannelse og mad, forklarede Christian Friis Bach på et debatmøde arrangeret af Danske Universiteter og NGO FORUM mandag.
Her debatterede de politiske partiers udviklingsordførere deres syn på en fremtidig strategi for dansk udviklingsbistand.
Jakob Ellemann-Jensen fra Venstre ytrede også en skepsis over for rettighedstilgangen:
– Økonomiske og sociale rettigheder er sympatiske og udmærkede, men de giver ikke i sig selv vækst og udvikling, sagde han på mødet.
Vagn Berthelsen fra IBIS understreger, at en rettighedsbaseret tilgang til udvikling er fin som en overordnet ramme, men i praksis bør man kigge på det enkelte land.
– Der er en kontekst, der er meget meget forskellig i de lande, vi arbejder. I de helt fattige lande, så er der jo brug for overlevelse, siger Vagn Berthelsen.