Foto: Luis Wilker Perelo, Pixabay
Landets sukkersyge har stadig ikke fået klart svar på, hvorfor de skal vente helt op til to år, før de kan få fornyet deres kørekort. Sådan lyder kritikken fra Diabetesforeningen.
– Nogle af de vigtigste spørgsmål i forbindelse med diabetikeres ventetid er endnu ikke blevet besvaret, siger Diabetesforeningens jurist Charlotte Rullfs Klausen.
Hendes kritik kommer, efter at justitsminister Søren Pind (V) er kommet med en række svar på problematikken om lange ventetider på fornyelse af kørekort.
Svarene er fra d. 1. april og forholder sig til spørgsmål stillet af Socialdemokraternes transportordfører, Rasmus Prehn, omkring forventninger til og målsætninger for ventetiden på sigt. Det drejer sig om følgende svarbreve: Svar 190, svar 188, svar 315 og svar 312.
‘Hvad er rimelig tid?’
De lange ventetider skyldes en sammenlægning af landets politikontorer, som i efteråret 2014 blev samlet i to enheder, Administrativt Center Øst (ACØ) og Administrativt Center Vest (ACV).
I forbindelse med omlægningen har der været en ophobning af sager, som har resulteret i tilfælde, hvor nogle har ventet i 6-18 måneder.
Selvom problemet ikke kun rammer diabetikere, er det især dem, som oplever ventetiden, når de med få års mellemrum skal have fornyet deres kørekort ved fremvisning af en lægeerklæring. For at blive godkendt kræver det nemlig, at man som sukkersygepatient ikke har haft en alvorligt tilfælde med for lavt blodsukker.
Svarene omhandler løsningsforslag til problemet, men uddyber ikke, hvilke konkrete ventetider man på sigt vil kunne forvente.
Jeg gik bare og var lidt irriteret over det hele tiden. Man skal rende flere gange til borgerservice for at få midlertidige kørekort. Det er ulejlighed, ulejlighed og ulejlighed
Kjeld Storm, diabetiker
I Diabetesforeningen er man glad for, at man politisk vil tage sagen op over for de ansvarlige, men man finder ikke ministerens svar fyldestgørende.
– Hvad anses som en rimelig ventetid, og hvad er fremtidsudsigterne for diabetikeres sagsbehandlingstider? Det er, hvad vi ønsker svar på, lyder det fra Diabetesforeningens jurist Charlotte Rullfs Klausen.
Fakta om kørekortfornyelse
- Personer med diabetes som behandles med insulin, skal have en fornyelse af deres kørekort min. hvert 3. år
- Diabetikere, som ikke tager insulin, skal have en fornyelse minimum hvert 5. år
- Reglerne for diabetikere afhænger af helbredstilstanden, som skal godkendes ved en lægeerklæring
- Hvis man har haft et alvorligt tilfælde af hypoglykæmi (lavt blodsukker) inden for de sidste 12 måneder, kan man ikke få en kørekortfornyelse
Kilde: Diabetesforeningen
Spørgsmålet angående målsætningerne for sagsbehandlingstiderne er blevet stillet tidligere.
I et svarbrev fra januar har ministeren forhørt sig hos Rigspolitiet, som skriver, at man endnu ikke mener, at det er muligt at fastsætte et sådant mål.
– Når der er opnået en normal driftssituation med et mere tilfredsstillende niveau for sagsbehandlingstiden, vil Rigspolitiet drøfte med Trafik – og Byggestyrelsen og de to kredse, som er ansvarlige i de administrative centre (ACØ og ACV), hvilke mål der skal fastsættes for sagsbehandlingstiden i de enkelte sagstyper, skriver Rigspolitiet i svarbrevet fra januar.
Læs også: Ældre uden kørekort må droppe banko
I et andet svarbrev fra januar fremgår det, at sagsbehandlingstiden for kørekort i perioden januar 2015 – februar 2016 er steget betydeligt. Ved Administrativt Center Øst var gennemsnittet for sagsbehandlingstiden i januar 2015 73,1 dage per sag, mens det i februar 2016 var 119 dage. Tilsvarende var tiderne fra Administrativt Center Vest på henholdsvis 46 – og 60,7 dage.
Det er en ulejlighed at vente
Charlotte Rullfs Klausen ser det ikke som rimeligt, at man lader mennesker vente i uvidenhed.
– Det er ikke acceptabelt, at man ikke kan give et bedre svar til de berørte, når det nu handler om noget, som kan vanskeliggøre deres hverdag.
En af dem som har oplevet vanskeligheder i forbindelse med ventetiden, er 73-årige Kjeld Storm, som er formand for diabetesforeningen i Greve. Kjeld Storm, der selv har diabetes, ventede fra juni til december sidste år, på at processen gik i gennem:
– Jeg gik bare og var lidt irriteret over det hele tiden. Man skal rende flere gange til borgerservice for at få midlertidige kørekort. Det er ulejlighed, ulejlighed og ulejlighed.
Læs også: Når sukkersyge tager plads i livet
For Kjeld Storm skyldes irritationen også begrænsningen ved det midlertidige kørekort, som ikke gælder syd for grænsen.
– Vi kan godt lide at rejse i Sønderjylland og kører også til Tyskland. Men det var kun min kone, som kunne køre, når vi kørte over grænsen. Det var et handicap at have det midlertidige kørekort, siger han.
Trods mangel på de efterspurgte svar forklarer Rigspolitiet, at de fra 2016 har sat flere ressourcer ind på området og nedbragt antallet af igangværende sager, mens Trafik – og Byggeministeriet meddeler, at der bliver lavet nye helbredsblanketter, som skal lette sagsbehandlinger med helbredsmæssige oplysninger. Det fremgår af ministerens svar.