Egedal overdriver pædagogsucces: »Man kan nærmest kalde det talfusk«

Rådhus
Skal man tro kommunen, er der flere pædagoger per barn i kommunens institutioner. Men den påstand bliver mødt med skepsis forældre, eksperter og pædagoger. 
Foto: Frederik Tarp Østensgaard

Der er markant flere hænder til rådighed i børnehaverne og vuggerstuerne end de seneste år.

Det var det øjebliksbillede, Egedal Kommune tegnede af daginstitutionerne, da de tidligere i år skrev om normeringssituationen på deres hjemmeside.

”Forældrene skal have ro i maven” og ”personalet behøver ikke være alene med mange børn”, skrev de og gav udtryk for, at det var sådan hverdagen så ud i den nordsjællandske kommune med et antal børn per pædagogisk medarbejder, der lå på 2,9 i vuggestuer og 5,8 i børnehaver.

Men de tal afspejler ikke den virkelige normeringssituation, mener pædagogernes fagforening, BUPL. For opgørelsen fra Danmarks Statistik blev til midt under en pandemi. En pandemi, der har haft afgørende betydning for tallenes validitet.

Faktaboks

Normeringer i Egedal Kommune

Regeringens lovbundne minimumsnormeringer lyder på

  • En pædagogisk medarbejder per tre vuggestuebørn
  • En pædagogisk medarbejder per seks vuggestuebørn

I Egedal Kommune ligger normeringerne i 2020

  • 2,9 vuggestuebørn og 5,8 børnehavebørn
  • 0,3 færre vuggestuebørn og 0,6 færre end i 2019

I perioden 2015 til 2019 faldt tallet med 0,2 vuggestuebørn og steg med 0,1 børnehavebørn

Tallene er et gennemsnit for alle institutioner i kommunen. Minimumsnormeringer skal være indfaset senest 1. januar 2024.

Kilde: Danmarks Statistik og Regeringen

– Når vi taler med de ansatte på daginstitutionerne i kommunen, giver de klart udtryk for én ting: De er for få. Så når kommunen tager udgangspunkt i tal fra en periode med corona og helt andre forudsætninger, er tallene tæt på uanvendelige. Man burde i stedet kigge på dem fra 2019, og der er situationen en ganske anden.

Det siger Annette Bisgaard, faglig forhandlingsleder i BUPL, der har Egedal Kommune som et af sine ansvarsområder.

Hun henviser til, at Danmarks Statistik selv har gjort opmærksom på, at statistikken må ses i lyset af coronapandemien. Dels på grund af hjemsendelse af børn og dels på grund af, at flere vikarer er blevet ansat.

– Først i 2022 kan tallene benyttes, såfremt corona er et overstået kapitel. Man skal huske, at tallene er et gennemsnit fra hele året, hvilket også kan afspejle tallene fra 2021, da pandemien stadig hærgede i starten af året, siger Anette Bisgaard.

Tallene er tæt på uanvendelige
Annette Bisgaard, faglig forhandlingsleder i BUPL

Forsker i pædagogik: Vær på vagt

At coronasituationen har haft en betydning for tallene, kan der ikke herske tvivl om. Det fastslår Grethe Kragh-Müller, der er lektor på ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) under Aarhus universitet.

Hun har tidligere forsket i kvaliteten i daginstitutioner, herunder minimumsnormeringer.

Faktaboks

Lektor Grethe Kragh-Müllers tre råd til politikeres talslyngeri:

1.     Spørg ind
2.     Spørg ind
3.     Spørg ind

Man kan aldrig spørge nok ind til tallenes ophav, kontekst og validitet.

Kilde: Grethe Krag-Müller, Lektor på DPU

– Man kan spørge sig selv, hvor de her lave normeringer pludselig kom fra. Jeg tvivler stærkt på, at kommunen selv har medvirket til, at minimumsnormeringerne er nået med så høj en hast. I stedet må man forvente, at tallene vil se anderledes ud, hvis man tager forbehold for coronaens effekt. Så man kan nærmest kalde det talfusk.

Grethe Kragh-Müller påpeger, at når der er valgkamp, bliver man som vælger beskudt fra højre og venstre med alverdens tal og statistikker, og det kan være svært at navigere rundt i.

– Man skal huske at være på vagt og spørge ind til, hvor tallene kommer fra. De kan være påvirket af alle mulige faktorer som en pandemi for eksempel, siger Grethe Kragh-Müller.

Borgmester vil hellere måle trivsel og tilfredshed end tal
 
Borgmester Karsten Søndergaard (V) betragter ikke daginstitutionerne som værre stillet end tidligere. Han ser positivt på udviklingen og mener, “ikke, at der noget problem med tallene”, som ham siger til Netavisen.

Ham vil hellere rette fokus mod andre parametre end blot normeringerne,

– Jeg er ked af, at det hele kommer til at handle om tal. Jeg vil måle kvaliteten ud fra børnenes trivsel og forældrenes tilfredshed og kigge på den enkelte daginstitution, siger Karsten Søndergaard.

Men når det kommer til netop kvaliteten, forholder BUPL sig kritisk til tingenes tilstand ude på institutionerne.

Flere undersøgelser viser, at kvaliteten ikke er top, hvad angår uddannet arbejdskraft, trivsel og andel pædagoger, der står alene med en større gruppe børn, hvilket går udover børnenes trivsel. Så spørgsmålet er, om det reelt står til, som tallene viser, siger faglig leder i BUPL, Annette Bisgaard.

Venstre-borgmesteren erkender manglen på arbejdskraft, men vil hellere slå ned lokalt i de institutioner, hvor det står værst til.

– Selvfølgelig har vi en opgave i at skaffe medarbejdere, men som sagt er der nogle institutioner, der har mere brug for arbejdskraft end andre. Her kunne man forestille sig, at der i institutionerne, hvor der er et større behov, kunne have en bedre normering. Vi har jo allerede sat penge af til forbedringer på området, siger Karsten Søndergaard og henviser til en pulje på 3,2 millioner kroner, der blev afsat ved dette års budgetforlig til at rekruttere og fastholde pædagoger.

Læs også: Mor til vuggestuebarn: «Det er til tider rent kaos»

Sådan gjorde vi:

Idéen opstod på baggrund af research på diverse Facebook-grupper omhandlende Egedal Kommunes daginstitutioner. Alle kilder er interviewet telefonisk.