Det er ikke en kold krig, som vi kender den fra historiebøgerne, men der er et våbenkapløb i gang i cyberspace mellem Vesten og Rusland. Sådan lyder det fra flere danske eksperter, oven på udmeldingen fra den Britiske efterretningschef Andrew Parker, i et interview i The Guardian.
– Der er sådan set et kapløb i gang, men det forgår på en måde, hvor du og jeg ikke ser det, og det er jo i cyberspace. Det er på grund af Rusland har en afsindig høj cyber warfare kapacitet, siger Peer Henrik Hansen, koldkrigshistoriker, museumsdirektør og ph.d. i efterretningshistorie.
I det sjældne interview med den britiske efterretningschef Andrew Parker, nævner han netop at Rusland i høj grad udfører spionage og cyberkrig i Europa, for at opnå deres mål.
– Rusland synes i stigende grad at definere sig selv i modsætning til Vesten og at handle i overensstemmelse med denne opfattelse, lød det fra Parker, som også fremhæver Ruslands handlinger i Syrien og Ukraine som eksempler.
Ikke decideret krigsførelse
Som et andet eksempel på, hvor potent cyber warfare kan være, fremhæver Peer Henrik Hansen et cyberangreb i Estland i 2007, der kostede staten op mod 100 millioner kroner. Mange eksperter mener, at angrebet var udført af Rusland.
Simon Valentin Mortensen er ph.d. i amerikansk historie og forfatter til en afhandling om den kolde krigs atomvåbenkapløb og nedrustningsforhandlinger, og han er enig i, at der foregår et våbenkapløb.
– Jeg tror godt, man kan snakke om et våbenkapløb på cyberspace, men man skal gøre sig det klart, at der er forskel på cyber warfare og decideret krigsførelse, siger Simon Valentin Mortensen.
– Hvis vi ser på efterretningsaktiviteter, så er vi på niveau med, måske på nogen niveauer overgår det, hvad man så under den kolde krig. Den intervention, der har fundet sted under den amerikanske valgkamp, den mener jeg, savner sidestykke.
Simon Valentin Mortensen mener blandt andet, at Rusland har forsøgt at påvirke det amerikanske præsidentvalg ved at give hjælp til Wikileaks og ved spredning af deres oplysninger.
Der er sådan set et kapløb i gang, men det forgår på en måde, hvor du og jeg ikke ser det, og det er jo i cyberspace. Det er på grund af Rusland har en afsindig høj cyber warfare kapacitet
Peer Henrik Hansen, Koldkrigshistoriker, museumsdirektør og ph.d. i efterretningshistorie
Læs også: EU udvidelser mod øst giver koldkrigs-fornemmelser
Ingen ny kold krig
Russerne er nu trængt meget langt tilbage. Det er dem, der er med ryggen mod muren. De er sgu bange. Blandt andet på grund af faldende oliepriser, politisk isolation i Europa, og en økonomi der ikke fungerer overhovedet
Simon Valentin Mortensen, ph.d. i amerikansk historie.
Begge eksperter mener, at man skal være påpasselig med at sammenligne de nuværende konflikter mellem Rusland og Vesten med den kolde krig. Simon Valentin Mortensen lægger vægt på Ruslands økonomi og forsvarsbudget ikke har den nødvendige styrke.
– Hvis du så ser på militæret og på forsvarsbudgettet, Ruslands sammenlignet med NATO’s, så er der en meget stor kløft. En meget, meget stor kløft faktisk. Man kan anskueliggøre det på den måde, at USA’s BNP er langt over 10 gange så stort som Ruslands.
Læs også: Forsker: Rusland ingen militær trussel mod EU
Han understreger, at Rusland militært står væsentlig svagere end Sovjetunionen gjorde.
– Russerne er nu trængt meget langt tilbage. Det er dem, der er med ryggen mod muren. De er bange. Blandt andet på grund af faldende oliepriser, politisk isolation i Europa, og en økonomi der ikke fungerer overhovedet, siger Simon Valentin Mortensen.
Peer Henrik Hansen er enig i, at Rusland ikke har samme økonomiske råderum som under den kolde krig, og truslen er anderledes i dag.
– Dengang kunne Sovjetunionen styre økonomien nøjagtig, lige som de ville. Selv bestemme pengemængden, hvad der skulle produceres, hvem der skulle have hvad. Det kan de ikke i dag, siger han.