Foto: Søren Storm Hansen
Det er næppe gået folks næser forbi, at der i weekenden forsvandt en 13-årig pige i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds. Hun blev fundet i live, og en 32-årig mand er blevet sigtet i sagen.
Eftersøgningen af den mindreårige pige gjorde, at der på meget kort tid blev skrevet hundredevis af nyhedshistorier, og hendes navn og billeder blev delt i både etablerede medier og på sociale medier i kampen for at finde hende. I grundlovsforhøret fandt offentligheden ud af, at sigtelsen indeholder seksuelle overgreb.
Under normale omstændigheder må man ikke nævne navnet på offeret for seksualiserede overgreb. Det fortæller Vibeke Borberg, der er advokat og ph.d. i retsvidenskab med speciale i informationsret, medieret og presseetik.
– Som udgangspunkt må man ikke nævne navne på ofre for seksualforbrydelser. Det står i Retsplejelovens paragraf 1017 b. Problemet i denne sag er, at eftersøgningen af den forurettede gjorde, at vi alle sammen kender hendes navn og billede. I denne sag er det svært ikke at bruge hendes navn. Dog skal medierne være opmærksomme på, at man i omtale af sagen og hende tager mest mulig hensyn, og er så skånsom som mulig, siger Vibeke Borberg.
Beskyttelse af både sigtet og offeret
I grundlovsforhøret af den 32-årige mand blev der nedlagt navneforbud, og rettens døre blev herefter lukket. Dette mener Zen Donen, der er bestyrelsesmedlem i Everyday Sexism Project samt udannet jurist, overvejende er for at beskytte den sigtede, men også forurettede. Hun mener, at man mangler beskyttelse af den 13-årige pige.
– Det er et problem, at vi i samfundet har en udstrakt beskyttelse af den sigtede i vores retssystem og knap så god beskyttelse af ofret. Det, at der er nedlagt navneforbud mod den sigtede, er også af hensyn til offeret, forklarer Zen Donen.
Everyday Sexism Project Danmark er en frivilligdrevet NGO, der bekæmper og oplyser om hverdagssexisme og som har lavet en række anbefalinger til medier, når de skriver om sager, der omhandler kønnet vold, overgreb, voldtægt og lignende.
– Et overgreb er naturligvis ofte meget indgribende i offerets liv, men man skal huske på, at ofre ikke er summen af de her overgreb, og at de har ret til at blive set og behandlet som hele mennesker. Vi bør kunne snakke om de her ting, uden at der bliver sat lighedstegn mellem overgreb og hele personens identitet, udtaler Zen Donen.
Hun fortæller, at hun oplever, hvordan ofre henvender sig til Everyday Sexism Project med bekymringen om, at de vil blive forbundet med sagen resten af deres liv.
Undgå at omtale ved navn
Vibeke Borberg forklarer, at landets medier og journalister skal være ekstra påpasselig, når de skriver om denne sag.
– Medierne kan begynde at være opmærksomme på, hvad han har gjort, og dermed ikke hvad hun har været udsat for. Det er en måde at gøre omtalen hensynsfuld overfor den forurettede, fordi hun ufrivilligt er blevet et kendt ansigt her i landet, lyder det fra Vibeke Borberg.
Det kom frem i grundlovsforhøret, at den 32-årige mand er sigtet for frihedsberøvelse af den 13-årige pige. Derudover er han sigtet for vold og trusler om vold samt sigtet for straffelovens paragraf 216 styk 1 som omhandler, at han har udsat den mindreårige for voldtægt.
Problemstillingen er blevet taget alvorligt, og flere medier er holdt op med at nævne hendes navn og viderebringe hendes billeder. Ifølge fagbladet Journalisten er det en praksis, som både Politiken, Berlingske og TV 2 har indført.
– 13-årig pige forsvandt lørdag formiddag.
– Hun var ude og omdele aviser.
– Tidlig lørdag aften, er politiet ude og spørge borgere om hjælp.
– Politiet fik over 600 henvendelser.
– Politiet holder doorstep søndag for pressen, kl. 15.
– Kort før 15, fandt man hende i live.
– Hun blev fundet i et hus med en 32-årig mand.
– Han blev anholdt og sigtet i sagen.
– Han er sigtet for bl.a. frihedsberøvelse.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
Flytte fokus
For at beskytte den forurettede mener både Zen Donen og Vibeke Borberg, at vi skal flytte fokus fra hende. Zen Donen anbefaler, at man i medierne breder samtalen ud, som hun kalder det.
– Det her handler om en kulturforandring. Vi skal ændre den måde, vi snakker om de her sager på. Medierne kunne i stedet for at svælge i den personlige sag tale med eksperter, der kunne brede samtalen ud. Vi kunne række ud til nogle, der har viden om, hvor ofte de her sager sker, hvordan vi kan forhindre og især forebygge dem, og hvordan vi bedre kan hjælpe ofrene, mener Zen Donen.
Vibeke Borberg foreslår, at vi i stedet fokuserer på den sigtede i sagen.
– I det hele taget skal vi sørge for at flytte fokus fra hende og over på gerningsmanden. Det kan man gøre ved at omtale hændelsesforløbet, som noget han har gjort, og ikke som noget hun er blevet udsat for. Man skal huske, at hun er et 13-årigt barn, som ifølge sigtelsen har været udsat for et seksuelt overgreb, og det i sig selv er en ekstrem og meget personlig hændelse, og det er ganske ubehageligt for hende, at det bliver beskrevet i offentligheden. En måde at vise hensyn er at omtale hende som “den forurettede” eller “den 13-årige” og holde op med at bruge hendes navn, siger Vibeke Borberg.
Læs også: Flere står frem om seksuelle overgreb
Sagen er stadig i offentlighedens interesse
Selvom offentligheden nu er blevet lukket ude af sagen, grundet de lukkede døre samt navneforbuddet, mener Vibeke Borberg, at sagens naturligvis stadig har offentlighedens interesse.
– Sagen har offentlighedens interesse, fordi den har været meget omtalt, og fordi det berører os alle, at en 13-årig pige kommer ud for sådan en forbrydelse. Det er utrolig ubehageligt og uacceptabelt, hvis man som ung pige ikke kan færdes ude i samfundet uden at blive antastet på denne her måde, lyder det fra Vibeke Borberg.
Det, at offentligheden har været på fornavn med den forurettede, gør også, at samfundet er mere engageret i denne sag.
– Det er en balancegang, fordi sagen har enorm offentlig interesse. Dels fordi offentligheden har et legitimt behov for at være informerede om, hvad der faktisk er sket i denne her sag, samt hvordan politiet efterforsker dette. Offentligheden har også en legitim interesse i at vide, hvordan gerningsmanden bliver stillet til ansvar, og hvordan man kan forebygge sager som disse, forklarer Vibeke Borberg.
Sådan gjorde vi: Igennem weekenden var historien om den 13-årige pige overalt i medierne. Det kom senere frem at den 32-årige er sigtet for at have begået seksuelle overgreb. Derfor ville journalisten gerne frem med en ny vinkel, om hvordan man som offentlighed kan beskytte denne unge pige for unødig skade. Derfor blev Zen Donen, fra Everyday Sexism Project Danmark, interviewet telefonisk. Herefter blev advokat Vibeke Borberg også interviewet over telefonen.