Med Den Grønne Trepartsaftale forpligtede regeringen og landbruget sig i 2024 på at omlægge store dele af landbruget, til fordel for mere natur og biodiversitet. Aftalerne er inddelt i 23 lokale grønne treparter, med en række initiativer som skal beskytte miljøet og reducere klimabelastningen.
Et enigt Viborg Byråd har nu politisk godkendt den kommunale del af Den Grønne Trepartsaftale for Randers Fjord, det skriver Viborg Byråd i en pressemeddelelse.
Rigeligt indfriet
Michael Dickenson, Danmarks Naturfredningsforenings ene repræsentant ved forhandlingerne, glæder sig først og fremmest over, at de med aftalen har formået at finde arealer, der tilbageholder langt mere kvælstof, end det statslige krav lød på:
– Vi skulle jo finde arealer, der tilbageholder 304 ton kvælstof pr. år. Og vi har jo udpeget arealer, der svarer til 869 ton kvælstof pr. år, fortæller han og fortsætter:
– Det er jo det primære, kan man sige. Altså at kvælstofmålet blev så rigeligt indfriet. Så skulle vi jo også finde en hel masse lavbundsarealer, der kunne tages ud af drift med henblik på CO₂-tilbageholdelse. Og det lykkedes jo også i meget høj grad.
Læs også: Furesø Golfklub går en grønnere vej
Med planen er det blandt andet lykkedes at sikre en reduktion på 869 ton kvælstof pr. år. Det sker eksempelvis ved at tage lavbundsarealer ud af landbrugsdrift.
Lavbundsjorde en type jord, der indeholder store mængder kulstof, og som findes på netop lavbundsarealer. Her skal i stedet anlægges vådområder, som kan reducere kvælstofudledning.
Et forandret landskab
Ib Bjerregaard der er byrådskandidat for Venstre, ser også positivt på aftalen. Han glæder sig især over de måder, det vil komme naturen til gavn. Men det er ikke uden udfordringer, mener han:
Læs også: Et nyt dansk landbrug: Mere skov og økologi er bedre for klimaet
-Det kommer jo til at påvirke landskabet. Derfor kommer det også til at påvirke de opgaver, der kan være for kommunen i forhold til miljø og naturbeskyttelse fremadrettet.
Byrådet er nået til enighed om en omlægningsplan, med i alt 191 potentielle projekter med et samlet areal på 21.439 hektar. Hvoraf Viborg Kommune bidrager med 4.094 hektar fordelt på 31 projekter.
Vedvarende pres
Han mener også, at aftalen potentielt kan skabe lokale udfordringer hen ad vejen. For ham er det især vigtigt, at kommunen renoverer eller fjerner de landbrugsbygninger, der igennem udviklingen bliver overflødige, men det er lettere sagt end gjort:
– Der har kommunen jo ikke i dag midlerne. Og derfor skal der være et vedvarende pres på, at vi får nogle pænt store beløb ud i kommunen til at kunne få fjernet de bygninger, siger han, og fortsætter:
– Der er masser af stuehuse rundt omkring, som egentlig er rigtig fine, og som jeg er sikker på, at der er mange, der gerne vil købe. Men hvis der følger en gammel landbrugsbygning med, med en masse asbesttage, som koster en million at fjerne, så bliver de svære at omsætte.
Lokal Trepart Randers Fjord består af i alt 13 kommuner, landbrugets lokale foreninger, Danmarks Naturfredningsforening og Naturstyrelsen.
Trak i håndbremsen
Der var også punkter hvor samarbejdet i under forhandlingerne var mere udfordrende. Det var blandt andet i forbindelse med skovrejsning og udpegning af større samlinger af naturarealer, fortæller Michael Dickenson. Her blev det især tydeligt, at der var forskellige interesser på spil, for henholdsvis landbruget og Dansk Naturfredningsforening.
– Landbruget syntes lige, at de var nødt til at trække lidt i håndbremsen, siger han.
Læs også: Uenighed i byrådet: ”Gratis parkering harmonerer ikke med den grønne dagsorden”
Alligevel fandt de forskellige parter en måde at nå til til enighed, forklarer han videre:
– Vi vidste jo godt, at de to landbrugsrepræsentanter også var hårdt presset af deres bagland. Og vi må jo også forholde os lidt til deres virkelighed.
Ikke helt skævt
Michael Dickenson roser derfor forløbet og det samarbejde der ligger bag. Han påpeger især en vilje fra alle parter, til at arbejde konstruktivt og finde løsninger og kompromisser. Derfor glæder det ham også at høre, at Viborg Byråd kunne vedtage aftalen i enighed.
Læs også: Planer om jorddepot i villakvarter, vækker bekymring hos borgerne: »Rigtig godt for CO2-regnskabet«
– Det synes jeg da også er et udtryk for, at det ikke har været helt skævt, det vi har lavet, siger Michael Dickenson.
Også fra borgmester Ulrik Wilbek (V), lyder rosende ord over det gode samarbejde:
– Vi skal lykkes med den grønne omstilling i fællesskab, og her er Lokal Trepart Randers Fjord et forbillede på, hvordan kommuner, lokale landboforeninger og naturorganisationer kan finde gode løsninger i fællesskab, skriver han i pressemeddelelsen.
Hvad er hovedpunkterne i de nationale mål?
- 250.000 hektar ny skov svarende til Lolland, Falster og Bornholms arealer tilsammen.
- Omlægning af 140.000 hektar lavbundsjorde, som er lavtliggende landbrugsjord, der udleder meget CO2, når den dyrkes. En del af disse jorder skal i stedet omlægges til natur.
- Mere biodiversitet, bl.a. gennem oprettelsen af 21 nye naturnationalparker, én bynær naturnationalpark og forbedring af havmiljøet i Lillebælt og Øresund.
- Styrket indsats for vandmiljøet for at reducere iltsvind i danske fjorde og kystområder.
- Fremsynet, konkurrence- og bæredygtig dansk fødevareproduktion med øget fokus på biosolutions, klimateknologier og plantebaserede fødevarer.
- 43 mia. kroner til Danmarks Grønne Arealfond, som skal finansiere grønne initiativer.
- 23 lokale treparter, hvor kommuner, staten og repræsentanter fra Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening samarbejder om at omlægge landbrugsarealer til natur.
Kilde: Ministeriet for Grøn Trepart.
Sådan gjorde vi: Journalisten så en pressemeddelelse fra Viborg Byråd. Ib Bjerrehus og Michael Dickenson er interviewet over telefonen. Borgmesteren er citeret fra pressemeddelelsen, da det desværre ikke var muligt at sætte en aftale op med ham inden deadline.