Voxpop: Lærerstuderende frygter inklusionsopgaven

IMG_1385

Inden udgangen af 2014 skal 96 procent af alle børn fra specialklasser være integreret i de almindelige klasser i folkeskolen. Sådan lyder nye mål for inklusionen, som de nyuddannede lærer bliver kastet ud i.

De nye studerende kan ikke blive rustet til opgaven, siger Maya-Louise, lærerstuderende.

– Det bliver en udfordring for de nye lærer. Det er der ingen tvivl om. Det bliver en stor opgave, specielt når faget specialpædagogik er fjernet, siger Christian Quvang, lektor og videncenterkonsulent i Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion, UC Syddanmark.

Læs også: Uddannelsesledere: Undervisningen er ikke tilstrækkelig

Han er ikke tilfreds med den nye reform og frygter, at de studerende får et chok, når de kommer ud og skal håndtere inklusion i praksis. Derudover frygter han, at inklusionsmodulet på 10 ects point, som skal erstatte linjefaget specialpædagogik, ikke udruster de studerende tilstrækkeligt.

En skolelære skal kunne ti ting, men får redskaber til fem ting, og så må han selv få erfaring bagefter, siger Tue Boje, lærerstuderende.

Uddannelsesledere fra alle landets læreruddannelser er også bekymret for, hvordan de studerende nogensinde vil blive udrustet nok til at håndtere denne inklusionsmundfuld.

Netavisen har derfor spurgt fire lærerstuderende, fra fire forskellige lærerseminarer om, hvor godt de føler sig klædt på til inklusionsopgaven.

Brian Andersen, lærerstuderende på UCSJ i Trekroner, frygter at flere børn bliver overset.  - Jeg tror at det bliver meget overvældende og hårdt at komme ud i arbejde, fordi jeg ikke føler mig ordentlig udrustet til det. Det ville være meget rart, hvis man fik nogle værktøjer til at håndtere inklusionen, så man ikke skal opfinde den dybe tallerken hver gang.  Vi har lidt undervisning i det, men man kommer ikke ligeså meget i dybden med inklusion som man har brug for.
Brian Andersen, lærerstuderende på UCSJ i Trekroner, frygter at flere børn bliver overset.
– Jeg tror at det bliver meget overvældende og hårdt at komme ud i arbejde, fordi jeg ikke føler mig ordentlig udrustet til det. Det ville være meget rart, hvis man fik nogle værktøjer til at håndtere inklusionen, så man ikke skal opfinde den dybe tallerken hver gang. Vi har lidt undervisning i det, men man kommer ikke ligeså meget i dybden med inklusion som man har brug for.
Boris Holm, meritlærerstuderende på UCSJ i Holbæk, synes ikke at de på uddannelsen får nok kompetencer til inklusionsarbejdet. - Man fjerner et fag, som der er brug for i følge den nye folkeskolereform. Jeg synes, at det er farligt når specialpædagogikken falder væk, for så bliver man berøringsangst i en situation, når der for eksempel er en blind i klassen, siger han.
Boris Holm, meritlærerstuderende på UCSJ i Holbæk, synes ikke at de på uddannelsen får nok kompetencer til inklusionsarbejdet.
– Man fjerner et fag, som der er brug for i følge den nye folkeskolereform. Jeg synes, at det er farligt når specialpædagogikken falder væk, for så bliver man berøringsangst i en situation, når der for eksempel er en blind i klassen, siger han.
Tue Boje, lærerstuderende på Blaagaard Seminarium, UCC, er generelt træt af læreruddannelsen. - Jeg bliver udrustet så meget som alle andre, men nej jeg vil ikke mene, at jeg bliver nok udrustet. Generelt har vi for lidt tid til at arbejde med inklusion, og vi graver ikke ned i diagnoser osv. Det når du ikke. Så nej, jeg vil ikke mene, at vi bliver udrustet nok. En skolelære skal kunne ti ting, men får redskaber til fem ting, og så må han selv få erfaring bagefter, siger han
Tue Boje, lærerstuderende på Blaagaard Seminarium, UCC, er generelt træt af læreruddannelsen.
– Jeg bliver udrustet så meget som alle andre, men nej jeg vil ikke mene, at jeg bliver nok udrustet. Generelt har vi for lidt tid til at arbejde med inklusion, og vi graver ikke ned i diagnoser osv. Det når du ikke. Så nej, jeg vil ikke mene, at vi bliver udrustet nok. En skolelære skal kunne ti ting, men får redskaber til fem ting, og så må han selv få erfaring bagefter, siger han.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Maya-Louise Nielsen, lærerstuderende på UC Syddanmark i Esbjerg, ser fraværet af faget specialpædagogik (SP) som et kæmpe minus. - De nye studerende kan ikke blive rustet til opgaven. Jeg har 40 ECTS point i SP nu, og jeg føler mig ikke engang klædt ordentligt på. Lægger vi det sammen med det her inklusionsprojekt, så vil jeg sige, at det bliver hårdt og trængt. Det bliver en stejl læringskurve, som bare skal fungere, siger hun.
Maya-Louise Nielsen, lærerstuderende på UC Syddanmark i Esbjerg, ser fraværet af faget specialpædagogik (SP) som et kæmpe minus.
– De nye studerende kan ikke blive rustet til opgaven. Jeg har 40 ECTS point i SP nu, og jeg føler mig ikke engang klædt ordentligt på. Lægger vi det sammen med det her inklusionsprojekt, så vil jeg sige, at det bliver hårdt og trængt. Det bliver en stejl læringskurve, som bare skal fungere, siger hun.