Flere vil prøve at være flygtning for en dag

Nogle af dem, der skal prøve at være flygtning for en dag, er Casper Schou, Jakob Stuhr, Emilie Holmegaard og Bjørn Arthur Rohrer.

Siden 1995 er frivillige fra Ungdommens Røde Kors flere gange årligt ”flygtet” med en gruppe skoleelever. Unge På Flugt, som konceptet hedder, går ud på, at en gruppe elever i løbet af en dag prøver at “flygte”; de ved ikke, hvornår de får mad, de møder et system, der ikke er samarbejdsvillige og de ved ikke, om de kommer til at sove natten igennem.

På trods af at konceptet har 22 år på bagen, er det nu mere populært end nogensinde. I løbet af de seneste år er der både kommet flere henvendelser fra skoler, der gerne vil deltage, men også en øget vedholdenhed fra de frivillige i projektet. Martin Topf, der er spilleder og frivillig i Unge På Flugt, satser også på, at de i 2017 kan nå at ”flygte” otte gange i stedet for de syv gange, som de nåede i 2016.

Forhåbentlig får de et mere kvalificeret grundlag for at have en holdning til flygtningeproblematikken. De skal ikke nødvendigvis få en positiv eller negativ holdning til flygtninge, men målet er, at de skal få en velfunderet holdning.
Tina Holt Ponsaing, lærer

En af de nye lærere, som har henvendt sig, er Tina Holt Ponsaing, der er lærer på Haahrs Skole i Svendborg. Hun mener, at Unge På Flugt kan tilføje noget nyt og relevant til undervisningen.

-Vi har meldt klassen til projektet, fordi vi synes, at det er en unik mulighed for eleverne for at mærke de udfordringer, som flygtninge oplever, på egen krop. Det er jo selvfølgelig ikke sådan, at det skal tro, at der lighedstegn mellem det, som de oplever den dag, og det som flygtninge oplever. Men de får et indtryk af flugtvejen og systemet, og det, synes vi, er vigtigt.

Værktøj til at tage stilling
Unge På Flugt har det formål at give børn og unge muligheden for at få en reflekteret holdning til flygtninge, forklarer Martin Topf.

-Vi vil gerne give børnene nogle værktøjer til at tage stilling. Vi er en apolitisk organisation, så vi pådutter dem ikke nogle politiske holdninger, men vil bare have dem til at tage stilling til flygtningeproblematikken. Vi vil gerne modvirke fordomme.

Ønsket om at få børn og unge til at tage stilling er da også en af grundene til, at Tina Holt Ponsaing har valgt til at lade sine elever deltage. Hun håber, at Unge På Flugt kan bidrage med en viden, der giver eleverne en mere dybdegående forståelse af flygtningeproblematikken.

-Forhåbentlig får de et mere kvalificeret grundlag for at have en holdning til flygtningeproblematikken. De skal ikke nødvendigvis få en positiv eller negativ holdning til flygtninge, men målet er, at de skal få en velfunderet holdning.

Fakta om Unge På Flugt

  • et 24-timers rollespil, hvor børn og unge prøver at være flygtninge for en dag
  • styret af frivillige, der sørger for det praktiske og spiller forskellige roller
  • er arrangeret af Ungdommens Røde Kors
  • er et apolitisk projekt, der har formålet er at give børn og unge en nuanceret opfattelse af, hvad det vil sige at være flygtning
  • har eksisteret siden 1995

Aktuelle emner skal fylde i undervisningen
Tina Holt Ponsaing synes, at det er rigtig vigtigt, at eleverne får et godt grundlag for at danne sig en mening om flygtninge. Det gør hun, fordi flygtningeproblematikken har fyldt utroligt meget i medierne og den politiske debat i de seneste år.

-Vi har flere gange fået elever i skole, som har set flygtninge i nyhederne. Både billeder fra Syrien, men også fra Danmark. Derfor er emnet blevet noget mere presserende i det sidste halvandet år. Elevernes projektopgave skal i år også handle om udsatte personer, så vi synes, at det er vigtigt, at eleverne beskæftiger sig med de lidt hårdere ting.

Martin Topf mener da også, at aktualitet er en af grundene til, at Unge På Flugt er blevet endnu mere populært i de seneste år. Derudover tror han, at deres rollespilskoncept er en anden grund til, at projektet bliver ved med at tiltrække flere og flere skoler.

-Man kan jo altid bare læse en bog om emnet, men vi mener, at man lærer ved at mærke det på sin egen krop. Så tror vi, at man reflekterer over det på en anden måde.