I dag er det 75 år siden, Danmark havde sit første folketingsvalg siden besættelsen. Det var det første frie, demokratiske valg siden besættelsen den 9. april 1940. Valget kom til at handle om at genopbygge demokratiet efter de sidste fem års besættelse.
– Det var et valg, hvor hele modstandskampen skulle stå sin prøve i forhold til det parlamentariske system. Nogle var skuffede over, at samarbejdspolitikerne vendte tilbage til magten, og andre var glade for, at nu kom der lidt orden i de parlamentariske forhold igen, siger Lars Bille, lektor emeritus fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
Den endelige stemmeprocent på landsplan blev 86,3%. Vinderen af valget var Venstre, der dannede mindretalsregering med Knud Kristensen (V) som statsminister med i alt 38 mandater. Socialdemokratiet blev den store taber af valget, da de gik hele 18 mandater tilbage i forhold til i 1943.
Kommunisterne vandt frem
Men det var et nyt partis indtog, der virkelig skabte overraskelse ved valget i 1945. Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) vandt hele 18 mandater. De var gået til valg på, at de ikke alene tog afstand fra Socialdemokratiets samarbejdspolitik under krigen, men fra alle de gamle partier.
Det var en rystelse, at kommunisterne kom ind med 18 mandater. Det var der ikke nogen, der rigtig havde forestillet sig.
Lars Bille, lektor emeritus fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
Lars Bille fortæller, at utilfredsheden ved samarbejdspolitikken betød, at Socialdemokratiet gik tilbage, mens DKP gik frem.
Temaerne i valgkampen handlede om fremtidens Danmark, men partierne var ikke enige om, hvilken vej den fremtid skulle tage. De borgerlige partier kritiserede især Socialdemokratiet for at have samarbejdet med den tyske besættelsesmagt under krigen.
Siden den 29. august 1943 havde Danmark stået uden regering, fordi samarbejdspolitikken med den nazistiske besættelsesmagt var brudt sammen. Ved befrielsen den 5. maj 1945 var der blevet indsat en midlertidig overgangsregering, men det første ‘rigtige’ folketingsvalg blev først afholdt den 30. oktober samme år – altså præcis 75 år siden i dag.
Fakta om folketingsvalget 30. oktober 1945
- Partierne, som stillede op til valget, var Socialdemokratiet, Det radikale Venstre, Det konservative Folkeparti, Venstre, Danmarks Retsforbund, Danmarks kommunistiske Parti og Dansk Samling.
- Ved valget 1945 havde Danmark været uden regering siden Augustoprøret d. 29. august 1943
- Stemmeprocenten d. 30. oktober 1945 på landsplan var 86,3%.
- Det var især Danmarks kommunistiske Parti, der gik frem ved det første valg efter krigen. Det skete, fordi folk har utilfredse med de gamle partiers samarbejde med den tyske besættelsesmagt under krigen.
Kilder: www.dst.dk, www.oim.dk, www.danmarkshistorien.dk
Demokratiet blev genetableret
Folketingsvalget den 30. oktober 1945 markerede det første frie folketingsvalg siden 1939. Det var et vendepunkt, hvor demokratiet blev genetableret efter seks års massivt pres under 2. Verdenskrig, ikke kun på Danmark, men på hele Europa.
– Folk var glade for at kunne komme til at stemme, siger Lars Bille og henviser til den høje stemmeprocent ved valget i 1945.
Det lykkedes altså dengang at genetablere demokratiet efter fem års besættelse. Men i dag er der stemmer i debatten, der råber op om pres på Vestens demokratier og trusler fra autoritære ledere såsom USA’s Trump eller Putin i Rusland. Det skriver blandt andet Videnskab.dk i en artikel fra 2017.
Læs også: Ikke-demokratier har fået mere magt i FN
Forsker i politisk videnskab og demokrati på Roskilde Universitet, Eva Sørensen, forklarer nogle af de udfordringer, hun mener, Vestens demokratier står overfor i dag:
– Vores politiske institutioner har ikke rigtig nogen kanaler til borgerne, og så betyder det i virkeligheden, at der opstår en øget konflikt mellem de politiske eliter og folket, siger Eva Sørensen, forsker i politisk videnskab og demokrati ved Roskilde Universitet.
Eva Sørensen forklarer, at der ved folketingsvalget i 1945 var en anden opfattelse blandt borgerne af, hvad deltagelse i demokratiet betød. Dengang var der større accept af de beslutninger, politikerne tog, når de først var blevet valgt ind i Folketinget.
Populisme truer demokratierne i dag
Den største trussel mod demokratiet er derfor ifølge Eva Sørensen politikeres manglende omstillingsevne til borgernes stigende aktive deltagelse i demokratiet i dag, fordi det giver mulighed for populisters fremkomst i samfundet. Her bruger hun amerikanske præsident Donald Trump, som lige nu selv står midt i en præsidentvalgkamp, som eksempel:
– Det har åbnet døren for populister, der siger: Vi er på folkets side mod de dér eliter, som ikke vil lytte. Så Trump forsøger at italesætte sig selv som noget andet end de andre politikere.
Læs også: What! Hvorfor starter 1864 i 1848?
Hun mener dog, at problemet kan løses, hvis politikerne går i større dialog med borgerne.
– Politisk ledelse i dag skal bestå af en tæt dialog med befolkningen om, hvad det er, der skal repræsenteres, og hvad vi gerne vil. Politiske ledere skal ikke afsværge sig deres lederskab, men hvis du vil lave et stærkt demokrati, så bliver du nødt til at tale med borgerne. Det giver større legitimitet og opbakning til de beslutninger, der bliver taget, siger hun.
Kilde: www.danmarkshistorien.dk
Sådan gjorde vi:
Artiklen blev til, fordi jeg så en artikel på Politiken.dk om morgenen d. 30. oktober 2020, der nævnte, at det var 75 år siden, Danmark afholdt sit første frie folketingsvalg efter besættelsen. Artiklen uddybede ikke jubilæet, så jeg besluttede at skrive en uddybende nyhed. Interview med demokratiforsker Eva Sørensen og lektor emeritus Lars Bille er foretaget over telefonen.