Forsvaret har valgt at gentage sin undersøgelse om kønskrænkelser til næste år. Den beslutning bliver dog ikke modtaget med glæde hos interesseorganisationen Kvindelige Veteraner. Ifølge forkvinden i foreningen, Sara La Cour, er det ikke nok at gentage undersøgelsen, for det er undersøgelsen, den er gal med.
– Der er noget problematisk ved spørgeteknikken, og det at undersøgelsen er lavet internt, altså af Forsvarsministeriet selv. Desuden kan du som kvinde meget hurtigt blive identificeret, hvis du udtaler dig inden for en bestemt enhed, fordi der er så få kvinder i Forsvaret, siger Sara La Cour.
Vi ved, at det har stor betydning, hvordan man i undersøgelsen spørger til seksuel chikane og krænkelser. Der er altså kæmpe forskel på, hvad man finder afhængigt af, hvordan man spørger.
Forsker i seksuel chikane, Maj Britt Dahl Nielsen
Forsvarets undersøgelse om kønskrænkende adfærd:
-
- 11,6% af kvinder i Forsvaret svarer ja til, at der er en kønskrænkende omgangstone eller kultur på arbejdspladsen
- 10,2% af kvinder i Forsvaret svarer ja til, at de indenfor de sidste 12 måneder har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed på arbejdspladsen eller i forbindelse med deres arbejde.
- I hæren er tallene højere. Her oplever 17,3% af kvinderne en krænkende tone eller kultur på arbejdspladsen.
- Forsvarsakademiet er den enhed i Forsvaret, hvor tallene fra undersøgelsen er højest. Her svarer 24,2% af kvinderne, at de oplever en krænkende tone eller kultur på arbejdspladsen, og 23,5% har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed.
Kilde: Forsvarets undersøgelse af kønskrænkende adfærd 2019.
Stor forskel
Resultaterne af Forsvarets undersøgelse blev offentliggjort d. 23. januar i år. Her svarede 11,3 % af kvinderne i undersøgelsen, at de havde oplevet en kønskrænkende tone eller adfærd på arbejdspladsen. På det tidspunkt var den overordnede melding fra forsvarsminister Trine Bramsen (S), at tallene var lavere end forventet. Det skyldtes, at forsvarsministeren sammenlignede resultaterne af den danske undersøgelse med resultater fra en undersøgelse af krænkelser i det norske forsvar, hvor tallene var højere. Det skrev flere danske medier. Men spørger man chikaneforsker Maj Britt Dahl Nielsen fra Syddansk Universitet, var der en god forklaring på, at krænkelsesundersøgelsen i Norge gav større udslag.
– Vi ved, at det har stor betydning, hvordan man i undersøgelsen spørger til seksuel chikane og krænkelser. Den norske undersøgelse spurgte til helt konkrete ting som ’har du oplevet, at nogen har taget dig bagi’, ’klappet dig i numsen’, ’piftet efter dig’ og sådanne ting. I deres undersøgelse var det derfor omkring 18 procent af både mænd og kvinder, som havde oplevet de former for krænkelser indenfor de sidste seks måneder. Der er altså kæmpe forskel på, hvad man finder afhængigt af, hvordan man spørger, siger Maj Britt Dahl Nielsen.
Udspurgt af chefen
Et andet af Kvindelige Veteraners kritikpunkter af undersøgelsen er, at kvinder har risiko for at blive identificeret på trods af, at undersøgelsen er anonym. Det skyldes ifølge Sara La Cour, at der i mange af Forsvarets afdelinger er ganske få kvinder. Vi har talt med en kvinde, som netop oplevede at blive identificeret i forbindelse med undersøgelsen. Kvinden ønsker at være anonym, da hun er bekymret for repressalier ved at stå frem med sin historie. En anden kvinde fra arbejdspladsen, som var vidne til episoden, kan dog bekræfte hændelsesforløbet. Den anonyme kvinde havde deltaget i undersøgelsen og berettet om en krænkelsesepisode, hun havde været udsat for. Da undersøgelsen bliver gennemgået på kvindens arbejdsplads, får hun dog et chok, da hendes fortælling tages op på mødet.
– Vores leder spurgte så decideret, om det var mig, der havde skrevet det. Jeg blev helt rystet, så jeg svarede nej. Jeg troede jo, at undersøgelsen var anonym. Efterfølgende oplevede jeg, at chefen blev ved med at gå rundt og udspørge kvinderne i min afdeling, om det var dem, der havde skrevet det, fortæller kvinden.
Kvinden endte med at fortælle sin chef, at det var hende, som havde skrevet anonymt om episoden for at stoppe udspørgningerne. Men det var ikke omkostningsfrit.
– Jeg kunne tydeligt mærke, at der skete en stemningsændring. Lige pludselig var jeg hende, der sagde sådan nogle ting, og jeg blev stemplet som farlig og besværlig. Jeg var ikke en del af teamet længere, siger kvinden.
Forsvarsministeren: Det vigtige har været at handle
Forsvarsministeriet fortæller, at undersøgelsen lægger op til en drøftelse af undersøgelsens anonyme resultater på arbejdspladsen for at fremme en god arbejdskultur og forhindre krænkelser. Forsvarsminister Trine Bramsen (S) har afslået at stille op til interview. På mail skriver hun dog følgende.
– Jeg har som forsvarsminister stort fokus på, at Forsvaret er en tryg og ansvarlig arbejdsplads, hvor vi passer på hinanden. Det betyder, at jeg ikke accepterer nogen former for krænkende adfærd i Forsvaret. Man kan lave mange forskellige undersøgelsesdesign med hver deres fordele og ulemper. Det vigtige for mig har været at handle, skriver Trine Bramsen (S).
Læs også: Ny mentorordning skal bekæmpe sexisme i restaurationsbranchen
Foreningen Kvindelige Veteraner fortæller, at de gerne vil rose forsvaret for netop at handle. Men spørger man Sara La Cour, er hun stadig ikke i tvivl om, hvilken type undersøgelse forsvarsministeriet burde lave næste år.
– Lav en dybdegående undersøgelse som i Norge. Krænkelser skal undersøges både kvalitativt og kvantitativt, så det ikke kun er tal. Det er ambitiøst, men man skal være ambitiøs, når man skal lave en kulturændring, mener Sara La Cour.
Sådan gjorde vi: Journalisten ønskede at undersøge krænkelser i Forsvaret og undersøgte derfor rapporten fra 2019. Efter en del research fandt journalisten anonyme kilder, som gerne ville interviewes men ikke stå frem med navn af frygt for karrieremæssige repressalier. Dertil foretog jeg interviews med en forsker, Kvindelige Veteraner, og jeg har haft kontakt til Forsvarsministeriet via telefon og mail.