Fyrede efterskole-forældre i klemme

Bliver far og mor alvorligt syge eller fyret fra jobbet, mens barnet er på efterskole, kan familien ende i store økonomiske vanskeligheder. Det skyldes, at støtten til forældre med børn på efterskole beregnes ud fra to år gamle opgørelser over hele husstandens indkomst. Og bliver man fyret eller alvorligt syg kort efter beregningen er lavet, kan man ikke få den støtte, arbejdsløse eller sygdomsramte forældre er berettiget til. 
 

Det er ikke rimeligt, mener forstander på Vesterdals Efterskole Tage Krogh Nielsen. 
 
»Det er et meget stort problem. Min erfaring er, at det kan have store konsekvenser for de familier, der oplever så væsentlig en forandring i økonomien, som det er at blive alvorligt syg eller fyret. Det er et hul i systemet, der skal rettes op på – især i dag, hvor der nedlægges en masse arbejdspladser, og hvor fyringer er en realitet for rigtig mange danskere,« siger Tage Krogh Nielsen.

 

Krisen forværrer problem
Det kan have store konsekvenser for de familier, hvor efterskole-forældre bliver fyret, eller hvor en forælder bliver alvorligt syg og må forlade sit job. Blandt andet kan det betyde, at familien bliver nødt til at tage lån huset eller banken, ligesom det kan betyde, at eleven må stoppe på efterskolen.

Formand for Efterskoleforeningen Troels Borring mener ligesom Tage Krogh Nielsen, at der bør gøres noget ved problemet. Især nu hvor den økonomiske krise rammer flere og flere familier.
 

»Det går ud over de forældre, der rammes af krisen, og det er ikke godt nok. Vi skal have en ordning, som passer til den virkelighed, vi befinder os i. Og lige nu er det fyringer og svære kår for mange,« siger han.    

 

Efterskole for alle
Troels Borring påpeger, at der er et åbenlyst hul i systemet. Især når den nye regering har skrevet i sit regeringsgrundlag, at det skal være økonomisk overkommeligt for alle familier at sende deres børn på efterskole.
 
»En af vores vigtigste opgaver er, at alle familier uanset økonomiske forhold skal have mulighed for at sende deres børn på efterskole. Og sådan er det ikke nu, når man ikke tager højde for, at forældre kan risikere at blive fyret eller blive ramt af en alvorlig sygdom. Det er en stor bekymring for mig. Det kan ende med, at børnene ikke kommer af sted, eller at deres efterskoleophold bliver afbrudt,« siger han og afviser, at forældrene kan sende børnene i folkeskolen i stedet for. 
 
»Når regeringen vil sikre, at det skal være økonomisk overskueligt for alle at sende sine børn på efterskole, så giver det ingen mening at argumentere for, at forældrene bare kan sende deres børn i folkeskole i stedet for. Man skal have valget som forælder.«   

 

 

Små midler
Både forældre og samlevere kan søge om statsstøtte til et barns efterskoleophold. Derudover får alle efterskoler hver især et årligt beløb af staten, som de kan uddele til familier og elever, der er særligt hårdt ramt økonomisk. Beløbet afhænger af, hvor mange elever, der går på efterskolen. I år har alle efterskoler modtaget 198 kr. per elev, men det beløb alt for lavt i forhold til prisen for et helt efterskoleophold, der gennemsnitligt ligger nær de 79.000 kr. Det fastslår forstander på Vesterdal Efterskole Tage Krogh Nielsen. 
 
»Det er et utroligt lille beløb, der er til uddeling af særligt ramte familier. Det er så små penge, at det ikke rækker særligt langt. Vi har brugt det nogle gange, og det er da et plaster på såret for de forældre, der har oplevet en drastisk ændring i deres økonomiske situation. Men det stopper altså ikke blødningen,« siger Tage Krog Nielsen. Han påpeger dog, at selvom det ekstra hjælpe-beløb fra staten ikke er særligt højt, har efterskolerne mulighed for at spare lidt op, hvis altså de et par år ikke støtter familier med særlig brug for hjælp. 
 

Ny ordning
Der er brug for en ny ordning, mener formand for Efterskoleforeningen Troels Borring. Han efterlyser et sikkerhedsnet for de efterskole-forældre eller samlevere, der bliver fyret eller er syge i længere perioder. 
 
»Enten bør man øge den pulje, efterskolerne har, til individuel støtte af de familier, der havner i den uheldige situation det er, når en forælder mister jobbet eller bliver syg. Eller også må man ændre de forhold i støtten, man får af staten. Det er jo ikke rimeligt, at man ikke tager udgangspunkt i husstandens økonomiske situation, men i stedet regner støtten ud fra familiens indkomster, som det så ud for to år siden,« siger Troels Borring.    
 
Og forstander Tage Krogh Nielsen bakker op. 
 
»Jeg mener bestemt også, at man bør sætte ind ved statsstøtten. Bliver man fyret på sin arbejdsplads eller bliver man syg, så burde der være mulighed for at sætte ind, lige så vel som der nu er mulighed for at sætte ind ved dødsfald og skilsmisse,« fastslår han. 

 

Uvis fremtid 
Også Socialdemokraternes børne- og undervisningsordfører Troels Ravn er enig i, at der er et problem. Men hvornår den nye regering kan gøre noget ved det, kan han ikke udtale sig om.  
 
»Det er helt urimeligt at reglerne er sådan, og det skriger til himlen, at man er bundet af en indkomst, man havde to år tilbage. Jeg vil tage det op med ministeren, men jeg kan desværre ikke love noget. Vi har nemlig ikke økonomisk råderum til at ændre på det lige nu«.